Inddrag børnene som en del af løsningen

I denne artikel peger skole- uddannelses- og ungdomsforsker Laila Colding Lagermann på de potentialer, der kan forløses, når børn og unge inddrages. 

Når børn og unge i bekymrende grad optræder med andet end engagement og trivsel i skolen, må fagfolk omkring barnet eller den unge stille sig nysgerrigt og kritisk undersøgende over for egen praksis og se på, hvad det er, barnet prøver at fortælle med sin adfærd. Hvad er det, barnet har brug for? Den amerikanske psykolog, Ross Greene (2015), kalder det at se med barnet i vanskeligheder frem for at se på barnet. Dét er en etisk fordring, der må ligge som klangbund under alle professionelles arbejde med børn og unge i skoler og institutioner. Denne artikel ser nærmere på, hvordan inddragelsen af børns og unges perspektiver på deres hverdagsliv i skolen kan bidrage med vigtige udviklingspotentialer for det enkelte barn eller unge såvel som for den pædagogiske praksis.

Eleven som ekspert på eget liv

Et væsentligt udgangspunkt ved at inddrage børns og unges perspektiver på det, der foregår i skolen, er en forståelse af, at alle mennesker – herunder også børn og unge – befinder sig på hver deres særlige ståsteder. Det vil sige, at alle mennesker møder verden med forskellige forudsætninger, erfaringer og fra forskellige positioner, og derved med forskellige betingelser for at deltage og handle i en given situation.

Det betyder samtidig, at de hver især har særlige perspektiver på de muligheder og begrænsninger, der stiller sig for dem i en given situation, i skolen såvel som udenfor skolen. Når vi anerkender og forstår børn og unge som vidende eksperter på deres eget liv, bliver det afgørende, at vi også søger at forstå, hvorfor de handler som de gør ud fra deres subjektive perspektiver.

Den professionelle og den etiske fordring

Med dette udgangspunkt ligger en underforstået bestræbelse på, og dermed et etisk ideal om, at man som professionel voksen kommer til forståelse med barnet eller den unge om dennes oplevelse af egen situation. Denne bestræbelse er en måde at myndiggøre barnet eller den unge på – frem for at objektgøre den anden ved at forsøge at forstå denne ”hen over hovedet” på ham eller hende. Ved at insistere på et samarbejde med barnet ud fra barnets perspektiv, får de professionelle voksne værdifuld og afgørende indsigt i, hvor de pågældende udfordringer opstår, og hvordan de opleves (Greene, 2015). Og hermed får de professionelle voksne et grundlag at handle ud fra, som er i overensstemmelse med elevens faktiske behov.

Elevernes perspektiver - en forstyrrelse med udviklingspotentiale

Inden for socialpsykologien er man blandt andet optaget af at undersøge, hvordan vi som mennesker udgør betingelser for hinanden, det vil sige, hvordan vi er med til at påvirke og forme hinanden. Når man med dette udgangspunkt stiller skarpt på skolen, vil man blive opmærksom på, hvordan lærere og pædagoger udgør betingelser for elevernes ”tilblivelse”. Det vil sige, at man som professionel bliver opmærksom på, hvordan elevens muligheder for tilblivelse også påvirkes i forhold til forskellige professionelle voksne, de omgives af. Da relationen mellem lærer og elev er asymmetrisk, og det dermed i høj grad er lærerne og skolen, der definerer, hvad der tæller som godt og skidt hos eleverne, rummer asymmetrien elementer af inklusion og eksklusion. For at få øje på konsekvenserne af dette bliver det særligt vigtigt at inddrage børnenes og de unges perspektiver.

På trods af at langt de fleste professionelle voksne i skoler og institutioner har de bedste intentioner i forhold til børn og unge, er det ikke det samme som, at det er den oplevelse, barnet eller den unge sidder tilbage med. Inddragelsen af børne- og ungeperspektivet udgør derfor et vigtigt udviklingspotentiale for den pædagogiske praksis. Børne- og ungeperspektiver kan nemlig indeholde vigtig og afgørende viden, der kan være med til at forstyrre vores ”gøren-som-vi-plejer”, hvilket udgør et godt afsæt for de professionelles arbejde med at skabe de bedste betingelser for trivsel og læring for den enkelte såvel som for klassen.

Fokus på relationer og samspil

Børn og unge skal altid forstås i relation til de kontekster, de deltager i. Og ved at anskue samspillet mellem barnet eller den unge, og de mennesker hun/han omgiver sig med som en slags cirkulær og uafsluttet proces, flytter vi fokus fra egenskaber til relationer. Herved bliver vi (også) som skole/professionelle selv en aktiv del af samspillet, og det giver os en mulighed for at få en idé om, hvordan vi selv har del i eksempelvis de adfærdsmønstre og handlinger, der kommer til udtryk hos barnet eller den unge.  Når vi med dette udgangspunkt siger om eleven, at han/hun for eksempel er god/klog/doven/uansvarlig/flittig, bliver dette et udtryk for noget, han/hun viser i forhold til os, snarere end en egenskab ved barnet eller den unge, eller som noget hun/han bare er. Ved at fokusere på det cirkulære samspil, og vores egen del i dette samspil, får vi mulighed for en anden måde at tænke og tolke samspillet på. Udviklingspotentialet i forhold til den pædagogiske praksis bliver derved i højere grad refleksionen over og kvaliteten af relationen til og samspillet med barnet eller den unge. Og de professionelles muligheder for at handle på problemer, eksempelvis ved at ændre på kommunikationen, bliver flere (Lagermann, 2017). 

Der ligger med andre ord et stort potentiale – for såvel børn som voksne – i at inddrage børn og unge som en del af løsningen, og ikke blot som en del af problemet.

Veje til inddragelse af børns og unges perspektiver

• Observér barnet eller den unge i de fællesskaber/kontekster, de deltager i. Hvad eller hvem er de orienteret mod?
• Vær lydhør og forsøg at sætte dig i barnets eller den unges sted
• Vær nysgerrig og stil spørgsmål
• Vær fleksibel og vær klar på at ændre din forståelse af barnet eller den unge
• Brug negativ emotionalitet som vigtig information. Hvad er det barnet eller den unge forsøger at fortælle med sin adfærd?
• Mennesker har altid grunde til at gøre, som de gør. Hvad kan være barnets eller den unges i den givne situation?
• Tag ejerskab for, at det er DIG, der oplever problemet, som et problem, og ikke nødvendigvis barnet eller den unge. Sig fx ”For mig er det et problem, at…”, i stedet for ”Det er et problem, at…”
• Lad barnet eller den unge være med til at formulere bud på løsninger på det, du oplever som et problem

Kreditering

Artiklen er skrevet af skole-, uddannelses- og ungdomsforsker Laila Colding Lagermann, september 2019.

Fakta

Læringskonsulenternes Inklusionsindsats samarbejder i perioden 2018-2020 med 8 kommuner og 18 specialtilbud om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber for alle børn og unge, med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Kommuner og specialtilbud sætter blandt andet fokus på børneinddragelse i deres arbejde med udvikling af lokale indsatser inden for de fire temaer: dialogisk visitation, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde mellem almen- og specialområdet samt systematisk feedback.