Klasseledelse i musik

Denne artikel sætter fokus på klasseledelse i musik og giver masser af konkrete bud på, hvordan musiklæreren bliver en god klasseleder i musik.

Led gennem musikken

Lad musikken være i fokus i musikundervisningen. Kostbar undervisningstid kan hurtigt fordufte i regler, acceptabel og uacceptabel adfærd. Overvej derfor, om klasseledelsesgreb kan ”musiceres”, så der ledes gennem musikken. Sæt i gang, spil, syng for og skab stemning ved at sætte musik på.

Bring også musikalske ro-signaler i spil, eksempel: gentag lærerens klap/ tramp, rytme. Find på en lille ”jingle”på et instrument, som eleverne genkender som ro-signalet, eller brug en klokke med lang efterklang (”lyt og løft hånden, når I ikke længere kan høre lyden”).

Det gi’r ikke sig selv

Der kan være en stor kløft mellem intentioner, forventninger og realiteter. Som ny musiklærer overraskes mange over, hvor mange detaljer og forhold, der har indflydelse på musiktimen.

God klasseledelse er en kompleks opgave. God klasseledelse i musik bygger, ud over lærerens egen musikalske bagage, på erfaringer, bevidsthed om egne værdier og grænser. En god klasseleder arbejder anerkendende, nærværende og inkluderende, stille præcise opgaver og har udviklet gode relationskompetencer. Den myndige klasseleder kender elevgruppen og er nysgerrig efter at blive klogere på egen praksis.

Øv en ting ad gangen

Man må øve og udvikle sig for at blive den bedste udgave af sig selv som musikklasseleder. Ikke alt kan øves på én gang - det er velkendt ved indøvelse af et nyt musikstykke. Her inddeles øvefaser typisk i delområder med fokus på forskellige elementer som fingersætning, tempo, frasering.

Forskning i øveteknik peger på, at de musikere, som opnår de bedste resultater (Kageyama, N. 2015):

1. identificerede meget præcist, hvor fejl opstod og af hvilken årsag. Hvorefter de øvede de aktuelle passager i musikken og fik fejlene rettet.
2. udvalgte passager blev gentaget, indtil fejlen(e) var blevet korrigeret og passagen stabiliseret. Stabiliseringen bestod i, at der ikke længere, selv ikke ved flere efterfølgende gennemspilninger af passagen, blev spillet forkert.

Uanset hvad man som klasseleder øver sig på, må fokus være tydeligt for en selv – ellers er det svært at forbedre sig og se, om strategien var velvalgt eller skal ændres. Fokuser på en enkelt ting i timen, når egen praksis undersøges, og vær konkret i evalueringen af det afprøvede: Hvad skete? Hvorfor? Hvad lykkedes? Byg oven på det vellykkede.

Vær på forkant

En god klasseleder i musik er på forkant og har forholdt sig til ”forstyrrelseselementer” inden mødet med klassen. Klasselederen arbejder forstyrrelsespræventivt. Det er naturligvis ikke alle ”forstyrrelseselementer”, der kan forudses, men en del kan. I vejledningen til musikfaget s. 10-13 er der refleksionsemner til inspiration til dette arbejde.

Klasseldelsehjulet

I klasseledelseshjulet, der findes i filen øverst på siden, er der hjælp til at få øje på flere vinkler. Hjulet kan hjælpe til at bygge ovenpå vigtige erfaringer og dermed være klogere til næste møde med eleverne.

Se musiktimen fra elevens blik

Der kan være mange forklaringer på, at der i musiktimen opstår undervisningsforstyrrende uro. Elever og lærere skal forholde sig til et spændende lokale, som giver energi og lyst til at spille, synge og bevæge sig. At tage ”elevbriller” på hjælper tit læreren til at se udfordringerne, inden de opstår.

Det giver tryghed, ro og koncentration, når eleverne ved:

• Hvor de skal sidde, stå, befinde sig – og hvornår.
• Hvor de skal orientere sig (i bog? skærm? mod læreren? andre elever?)
• Hvor instrumenternes pladser er. Overvej for eksempel, hvem der gør instrumenter klar og sætter på plads.
• Hvad de må, og hvornår de må - eksempelvis spille på instrumenter.

Hold øje med overgange

I musiktimer er der typisk mange aktivitetsskift, eksempelvis fra at spille, synge, lytte, bevæge sig, finde på plads, fordele sig i grupper og være sammen hele klassen.

Opstår der forvirring i overgangene, må læreren undersøge, hvad der skete, og finde mulige forklaringer. Fik eleverne hjælp til at orientere sig? Skal noget tydeliggøres næste gang? Eleverne kan med fordel inddrages som hjælpere (uddeling af instrumenter, bøger m.m.) i overgange.

God adfærd i musik

Elever vil i udgangspunktet gerne lykkes og gøre det rigtige, men forvirring, uklarhed, kedsomhed og usikkerhed øger uro.

Når eleverne har styr på hvordan, hvor, hvem og hvorfor, forstår de, hvad der skal til for at gøre det godt. Klarhed hjælper til ro og gode opgaver til koncentration. Giv klassen klare instruktioner, indarbejd rutiner, og tydeliggør god adfærd.

Forskellig slags lyd i musiklokalet

Ikke al lyd er tegn på uro. Småsnakken i overgange, mens man gør sig klar, er en del af menneskeligt samvær. Den type ”uro” forstyrrer ikke nødvendigvis.

Tydeliggør forskelle og grænser for det acceptable, og lær eleverne at skelne mellem musik, lyd, hvisken, arbejdssummen, støj, uro, larm og stilhed, stille opvarmning på instrumenter med mere. Et enkelt redskab, som for eksempel en skive med pil, kan pege på forventningen til lydniveau i aktiviteten. Skiven hjælper til at italesætte, hvad der lydmæssigt er ok og ikke ok i musiklokalet. Det anbefales at udvikle klare signaler og rutiner for ”lyttetid nu”.

At have elevernes opmærksomhed forpligter

En klasseleder kan ikke have elevernes opmærksomhed i en hel musiktime. Af og til må læreren ”checke ud”. Et ”check ud” kan gøres diskret, for eksempel når eleverne synger og spiller. Læreren tager et ekstra vers – og tænker imens. Andre gange ”checker læreren ud” for at finde papirer eller måske skifte instrument.

Det er vigtigt, at læreren er klar efter ”check ud”, når elevernes opmærksomhed skal samles igen. Af og til beder læreren om elevernes opmærksomhed uden selv at være helt klar – Her er det bedre at tage den tid, der skal til og blive klar. ”Check” så ind. Det forpligter at have elevernes opmærksomhed.

Tag afsæt i det, der gik godt

Er en aktivitet særlig vellykket (eleverne var fokuserede, deltagende, tiden fløj), så undersøg mulige forklaringer (hvilken type aktivitet? hvilke greb?). Måske kan den gode erfaring bruges til at udbygge aktiviteten, eller måske kan den overføres til andre aktiviteter eller måder at arbejde på?

Inspiration:

Læs mere om klasseledelse i artiklen: Klasseledelse gentænkt med undervisningsforstyrrende uro som eksempel

Hvornår er musiktimen vellykket? Læs mere i Faghæftet for musik, undervisningsvejledningen kap. 3.2

Hvilken klasselederstil? (For eksempel skrap, blød, kommanderende, giver medbestemmelse, øger samarbejde). Se Ted Talk med dirigenten Itay Talgam ”Lead Like the Great Conductors”

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Signe Adrian, lektor i musik på Københavns Professionshøjskole