Udeskole i fransk med fokus på funktionel grammatik

Sprogligt fokus og udeskole

Sprogligt fokus handler i franskfaget om at arbejde med både fonetik og grammatik gennem aktiv brug af sproget, for eksempel imitation og udtale af chunks. På 5.-7. klassetrin omfatter fonetikken arbejdet med lyde, intonation, udtale og udtryksfærdighed. Disse færdigheder indgår i grammatikarbejdet. Her arbejdes der med at udvikle elevernes opmærksomhed på enkle sætningsstrukturer i en meningsfuld kontekst i en kombination med udtale og intonation. Den optimale grammatikundervisning er den, hvor grammatikken understøtter elevernes sproglæring og integreres i sprogarbejdet.

Læreren planlægger kommunikative aktiviteter med bevidst inddragelse af større og større mængder af sprogfragmenter, eksempelvis chunks, som gradvist bliver til sproglige rutiner for eleverne. Mængden af chunks vokser og vokser for den enkelte elev sammen med tilegnelse af nye ord. Denne sproglige progression giver eleverne mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer på såvel sætnings- som tekstniveau.

Der arbejdes på disse klassetrin primært på sætningsniveau med relationer mellem skrift, ordbillede, udtale og enkle sprogbrugsregler. I en kommunikativ funktionel grammatik ses sprogudvikling således som et resultat af elevernes aktive deltagelse i en stadig bredere vifte af kommunikative aktiviteter, herunder fysisk aktivitet gennem for eksempel bevægelseslege i skolens inde- og uderum.

Udeskole er en måde at få bevægelse ind i en fransklektion og en mere fysisk måde at lære sprog på, nemlig i bevægelse i en anden ramme end det traditionelle klasseværelse. Det er vigtigt for elevernes sproglæring, at sproget opleves med alle sanser. Eleverne udvider deres ordforråd, sprogforståelse og deres fonologiske opmærksomhed, når læreren og eleverne arbejder sammen om at levende- og kropsliggøre sproget. Det er således en fordel for de fleste elever at få knyttet konkrete bevægelser, fagter, mimik og fysiske aktiviteter sammen med deres ordforrådstilegnelse. Eleverne husker og forstår bedre de chunks og ord, de arbejder med, når de samtidig bevæger sig til sproglæringen.

Chunks som sproglige øer

I franskfaget er der fokus på at lære et sprog for så hurtigt som muligt at blive i stand til at kommunikere med nogen om et meningsbærende indhold. Her indgår arbejdet med chunks helt centralt, fordi disse faste flerordsfraser gør det muligt at tale og indgå i små dialoger meget tidligt i begynderundervisningen. Tilegnelsen af chunks danner det sproglige fundament og fungerer som sproglige modeller, når eleverne efter begyndertrinnet selvstændigt og individuelt begynder at producere sætninger og udtryk.

Fordelen ved at arbejde med chunks frem for enkeltord er, at eleverne ikke skal have viden om syntaks og morfologi som forudsætning for at sige noget. På 7. klassetrin kan eleverne trække på et lager af chunks, når de skal formulere sig sammen med deres klassekammerater. Sprogproduktionen bliver dermed mere overskuelig, fordi eleverne har chunks som sproglige øer, de kan hvile på, når de kaster sig ud i at danne nye og selvstændigt producerede sætninger.

Udeskoleleg – at hoppe fra én sproglig ø til en anden

Fransklæreren har inden hoppelegen i skolegården forberedt eleverne via ordkort med chunks om ferie. Eleverne har arbejdet med ordkortene i klassen, og de kan kombineres på kryds og tværs. Her præsenteres to eksempler på sætningskonstruktioner, hvor eleverne har valgt fire ordkort:

• Je vais demain à la campagne au Danemark.
• Je vais voyager la semaine prochaine au bord de la mer en Espagne.

Ordkortene er derefter printet i A-4 format, lamineret og lagt i fire bunker på et bord i skolegården. Afhængigt af antal elever, skal der printes flere sæt ordkort. Hvis der fx er 20 elever på holdet, skal der printes fire sæt. Der printes og lamineres også et ekstra sæt ordkort til de sproglige øer i skolegården.

Rundt omkring i skolegården tegnes de sproglige øer med kridt som runde ringe svarende til antallet af ordkort. I hver ring lægges ét af de laminerede ordkort. Alternativt kan der lægges hulahopringe som de sproglige øer, så kan aktiviteten også laves på en græsplæne.

Eleverne får at vide, at skolegården er en lavvandet sø, og at de skal hoppe eller hinke deres sætninger fra ø til ø i den rigtige rækkefølge og undgå at få alt for våde sko. Hvis der er langt mellem nogle øer kan de hinke med så lange skridt som muligt for at undgå ”våde fødder”.

Eleverne vælger derpå hver fire ordkort fra de fire bunker på bordet og konstruerer en sætning. Eleverne hopper/hinker herefter rundt i skolegården med deres ordkort og placerer sig på de sproglige øer i den korrekte rækkefølge fra A-D. I eksemplet med den første kombinationsmulighed vælger eleven således fire laminerede ordkort: A) je vais, B) demain, C) à la campagne og D) au Danemark. Det er en god idé, at eleverne udtaler ordene/chunks’ene på den ø, de lander på, så de hele tiden udtaler/memorerer de franske sætninger.

Læreren placerer sig et strategisk godt sted i skolegården. Når en elev har hoppet/hinket sin sætning, kommer eleven forbi læreren og læser sin sætning op og får feedback på udtale og intonation. Nogle elever kan måske sige deres sætning uden at kigge på ordkortene. Derefter går eleven tilbage til bordet og lægger sine ordkort tilbage i bunkerne og tager fire nye, som skal hoppes/hinkes.

Tilbage i klassen skriver eleverne selvstændigt eller i små grupper nye sætninger og anvender ordkortene fra skolegården som modeltekster. Læreren giver individuel og fælles feedback på elevteksterne, for eksempel i forhold til forståelse af sprogbrugsregler om sætningskonstruktioner: placering af subjekt+ verbum samt efterfølgende tids- og stedsangivelse. Læreren kan anvende Padlet som et evalueringsredskab, hvor elevgrupperne lægger forslag til nye sætninger op på smartboard’et. Elevgrupperne får feedback fra læreren på de nye sætningers korrekte konstruktion i relation til modelteksternes A, B, C og D ordkort. Eleverne læser herefter deres tekster højt for hinanden. Eleverne kan lytte grundigt og give hinanden peer feedback på udtale og intonation.

Sproglige eksperter og røde kinder

Forløbet er afprøvet på en folkeskole i København. Her var alle elever aktive, også de elever som ifølge læreren ofte er meget stille og tilbageholdende inde i klasselokalet. Alle elever hoppede de valgte ordkort, og hver gang de gik tilbage til bordet og valgte nye ordkort, læste de den allerede hoppede sætning højt for fransklæreren. Fransklæreren gav udtryk for, at alle elevers udtale blev markant forbedret, efter at de havde hoppet ordene og fået røde kinder.

I en udeskoleleg som denne arbejder eleverne med sprogets formside, hvor de leger med chunks og enkeltord i sætningskonstruktioner. Samtidig arbejder de med sætningsmelodi i de anvendte chunks, hvor eleverne stilladseres af læreren i den løbende feedback ved højtlæsning af sætninger for lærere. Elevernes aktive deltagelse i en fælles bevægelsesleg bliver vigtigere for dem end at have fokus på den sproglige og udtryksmæssige korrekthed. Elever, som ofte er stille inde i klassens mere stationære læringsrum med faste bordopstillinger, oplever ofte sproglæring i fysiske udendørsaktiviteter som en leg. Legen inddrager krop og sanser og virker befordrende for aktiv deltagelse i et fælles uderum uden de sædvanlige læringsrammer.

Opmærksomheden på fysisk aktivitet hver dag for alle elever er et stort plus for et sprogfag som fransk. Elever lærer og husker bedre et nyt sprog, dets udtale, lyde, udtale og intonation samt sprogbrugsregler, når denne læring kobles til en fysisk aktivitet.

Inspiration

Læs mere om funktionel grammatik i artiklen Funktionel grammatik i franskfaget: hvorfor, hvad og hvordan?

Se video: Det kommunikative og funktionelle sprogsyn

Få flere ideer til arbejdet med funktionel grammatik i disse aktiviteter:

• Mellemtrin: Funktionel grammatik i 6. klasse
• Udskoling: Fokus på funktionel grammatik i udskolingen

Se også faghæftet for fransk, som du finder her: Læseplan og vejledning

Kreditering

Casebeskrivelsen er udarbejdet af Annette Søndergaard Gregersen, underviser i fransk i læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Casen er inspireret af et skolebesøg på en skole i Københavnsområdet, hvor en 7. klasse gennemførte denne udeleg i skolegården.