Funktionel grammatik i franskundervisningen

Sprog- og kulturfaget fransk i folkeskolen arbejder ud fra et kommunikativt, funktionelt sprogsyn. Dette sprogsyn medfører, at grammatikken understøtter elevernes sproglæring og ikke styrer arbejdet med at tilegne sig et nyt sprog. Det betyder, at målsproget introduceres som et kommunikationsmiddel, der giver adgang til kontakt med fransktalende kloden rundt.

Integreret grammatikundervisning?

Sprogforsker Lise Hedevang (2003) pointerer, at den bedste grammatikundervisning er den, hvor grammatikken understøtter elevernes sproglæring. Grammatikken skal integreres i sprogundervisningen ved, at læreren medtænker progression og variation og ikke mindst husker at sætte det grammatiske område ind i en naturlig kontekst inden for det givne emnearbejde. Grammatikken integreres i sprogarbejdet, hvor sprogudvikling sker som et resultat af elevernes aktive deltagelse i en stadig bredere vifte af kommunikative aktiviteter.

En anden dansk sprogforsker Karen Lund peger på (2019), at grammatikken i undervisning, der baserer sig på et kommunikativt funktionelt sprogsyn, gradvist vokser frem med afsæt i større og større mængder af sprogfragmenter, for eksempel chunks som bliver til sproglige rutiner. Mængden af chunks vokser og vokser for den enkelte elev sammen med tilegnelse af nye ord. Efterhånden kan eleverne deltage i mere komplekse og sociale aktiviteter, eksempelvis en e-Twinning udveksling i udskolingen.

Herunder redegøres kort for forskellige sprogsyn og deres betydning for grammatikkens placering i undervisning.

Et strukturalistisk sprogsyn

Både internationalt og i Danmark var undervisning i fremmedsprog tidligere hovedsageligt baseret på et strukturalistisk sprogsyn. Her er tilgangen, at eleverne først skal lære systemet, hvilket vil sige basisgrammatik, ordforråd og udtale som forudsætning for at gå i gang med at kommunikere på sproget. Denne sprogbeskrivelse benævnes formel grammatik og handler om at lære det korrekte sproglige udtryk. På baggrund af dette sprogsyn organiseres undervisningen ofte i tre på hinanden følgende trin:

Først introducerer læreren stoffet, for eksempel grammatik, nyt ordforråd eller en udtaleregel.
Herefter indøver og automatiserer eleverne det gennemgående stof gennem drills, multiple-choice-opgaver eller andre træningsopgavetyper, der i franskfaget kan puttes ind i kategorien ’exercices’.
Målet er, at eleverne på trin tre kan (re)producere sprog mere frit i eksempelvis en kommunikationsøvelse.

Denne deduktive tilgang til at lære et nyt målsprog sætter dog ofte ikke den lærende i stand til at anvende sproget aktivt. Sprogbrugsregler, der er indlært løsrevet fra konteksten, er nemlig ofte vanskelige at overføre til en specifik kommunikativ situation. Læreren kan således ikke lære eleverne et funktionelt sprog ved at arbejde isoleret med for eksempel grammatiske øvelser. I stedet er eleverne selv er nødt til at gennemgå den sproglige proces, der gør, at de tilegner sig den sproglige kompetence. Det er læreren, der skal skabe rammerne, som gør det muligt for eleverne at tilegne sig sproget gennem en aktiv proces. Det kan ske i en undervisning baseret på et kommunikativt og funktionelt sprogsyn.

Et kommunikativt funktionelt sprogsyn

I et kommunikativt funktionelt sprogsyn er der fokus på sprogets funktioner og anvendelser i forskellige kontekster. En kommunikativt baseret undervisning vedrører alle typer af sprogbrug, og de kommunikative aktiviteter i undervisningen er selve midlet, hvorigennem eleverne lærer det nye sprog.

Der skal være en kommunikativ udfordring i at deltage aktivt i undervisningen. Denne kommunikative udfordring kan begrundes med afsæt i en voksende internationalisering og digitalisering. Der er således opstået behov for at kunne bruge målsproget mere funktionelt og indholdsbaseret i flere mellemmenneskelige relationer end tidligere. Dette kan være i relation til venskabsklasser, hvor eleverne udveksler viden og meninger om og holdninger til forskellige emner som familieliv i 5. klasse, eller i forhold til en diskussion af anvendelse af mobiltelefoner i skolen.

Eleverne vil ofte være meget motiverede for såvel analoge som digitale kontakter, hvor de anvender sproget til at kommunikere med andre elever i autentiske situationer. I disse udvekslinger og i klassens dialogbaserede interaktioner er der ikke længere kun fokus på at anvende de korrekte sproglige former. Det kommunikative funktionelle sprogsyn er baseret på at se sprogets primære funktion som et kommunikationsmiddel mellem mennesker inden for og uden for skolens rammer. Det medfører, at den formelle grammatik erstattes af en integreret grammatik, der har fokus på den lærendes muligheder for, mod på og lyst til at bruge målsproget uden først at beherske alle sprogbrugsregler.

Intersprog, task’ens potentiale og sproglig stilladsering

Formålet med enhver kommunikativt funktionelt baseret sprogundervisning er, at der skal være en kommunikativ udfordring for alle elever i at deltage aktivt i undervisningen.

Læreren inddrager dermed elevernes livsverden, så emnerne i undervisningen er væsentlige og interessante for eleverne. Emnerne skal give eleverne lyst til og mod på at tage ordet/formulere sig skriftligt, så de kan tale/skrive, fordi de har et vigtigt indhold at formidle til andre elever i klassen eller uden for klassen, eksempelvis i relation til en venskabsklasse. Modtagere, i form af andre elever, skal kunne identificere sig med indholdet, fordybe sig og udforske emnet således, at de har brug for og lyst til at stille uddybende spørgsmål. På den måde kommer elementer som forståelse, afklaring og feedback til at indgår i den mundtlige samtale/dialogen eller den skrevne (elektroniske) tekst som et væsentligt element i udviklingen af alle elevernes intersprog. En task forstået som en problemløsningsopgave kan være en metode, som læreren kan anvende for at aktivere eleverne i udviklingen af deres intersprog.

Intersprog

Det franske sprog, som eleverne bruger, er et sprog på vej. I både den mundtlige og den skriftlige tilegnelsesproces udvikler eleverne kontinuerligt deres helt eget sprog. Man kan sige, at hver enkelt elev opbygger sit eget intersprog. Intersproget er systematisk, variabelt, individuelt og foranderligt. De sproglige varianter viser fransklæreren, hvor eleverne befinder sig i deres intersprogsudvikling.

Når franskundervisning tilrettelægges med afsæt i en intersproglig tilgang, ser læreren elevernes mundtlige og skriftlige sprogproduktion ud fra et ressourcesyn. Det betyder, at afvigelser i elevsproget ikke anses for fejl, der straks skal justeres med rettelser fra læreren. Fejl er udtryk for elevernes måde at afprøve, anvende og fortsat udvikle deres kommunikative færdigheder. Eleverne arbejder med afsæt i deres viden og de hypoteser om sprogbrugsregler, de har på det givne tidspunkt i læringsprocessen.

I relation til skriftlighed står intersprogsanalysen centralt. Hovedformålet med en sådan analyse er at give eleverne en status på, hvad de allerede mestrer i relation til for eksempel grammatik/syntaks og sætningsopbygning, og hvad der kan blive bedre i teksten. En intersprogsanalyse har fokus på, om elevteksten er forståelig, og hvorvidt kommunikationen lykkes. Læreren kan pege på og begrunde to-tre områder, hvor den enkelte elev kan arbejde med at blive bevidst om og udvikle sin skriftsproglige kompetence.

Læs mere om og få ideer til arbejdet med intersprogsanalyse og feedback på skriftlighed i artiklen: Feedback på skriftlighed i fransk- hvorfor og hvordan?

En taskbaseret tilgang

En taskbaseret tilgang kan i relation til sprogundervisning være et godt didaktisk redskab. Den taskbaserede tilgang har opgavetyper, som eleverne finder meningsfulde og motiverende. En task organiseres oftest i tre faser med fokus på elevernes kommunikative interaktion med et bestemt indhold som omdrejningspunkt.

En task vil ofte være bygget op, så læreren giver eleverne en opgave, de skal løse i grupper, og hvor det giver mening, at de taler sammen på fransk. Læreren stilladserer deres sprogbrug gennem modeltekster eller ordkort. Læreren skal, inden task’en sættes i gang, give klare instrukser. Der skal laves faste aftaler med eleverne om arbejdets indhold, arbejdsfordelinger mellem dem, produktform og ikke mindst, hvordan læreren indgår som sproglig vejleder med fokus på at understøtte elevernes sprogbrug og ikke korrigere unødvendigt.

Læs mere om og få ideer til arbejdet med den taskbaserede tilgang i artiklen: Feedback på mundtlighed i fransk - hvorfor og hvordan?

Sproglig stilladsering

Stilladsering kan klæde eleverne på til at være aktive sprogbrugere, så de oplever at kunne mestre de opgaver, der stilles, og så de på denne vis motiveres til bruge det franske sprog i kommunikation. At stilladsere vil i sprogundervisningen sige, at eleverne tilbydes hjælp til at kunne klare den efterfølgende opgave. Stilladsering kan for eksempel ske ved at tilbyde eleverne færdige sætninger, de kan anvende direkte. Det kan være sætninger, der kan varieres ved, at eleverne ændrer ganske lidt. Eleverne kan også tilbydes sætningsstartere, som de selv kan færdiggøre. Ved at stilladsere med chunks i et forløbs indledende fase kan læreren give eleverne en sproglig sikkerhed, der kan være meget motiverende i forhold til at turde bruge sproget aktivt.

Fransklæreren kan være med til at fastholde motivationen hos den enkelte elev og synliggøre den sproglige progression gennem:

valg af aktiviteter og opgavetyper i relation til et kommunikativ funktionelt sprogsyn.
kobling af tidligere aktiviteter og opgaver med præsentation af nye i relation til opgavens mål.
grundig instruktion og begrundelse for valg af opgave og opgavetyper, eksempelvis taskbaserede opgaver.
anvendelse af chunks som sproglige øer, der giver eleverne et stillads at bygge deres sprog på.

Se et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med chunks som sproglige øer i udskolingen: Udeskole i fransk med fokus på funktionel grammatik