Om følgeforskning

Følgeforskningsprogrammet følger op på folkeskolereformen og understøtter realiseringen af reformens mål.

Det er udviklet i tæt dialog med en række evaluerings- og forskningsinstitutioner og vil løbende resultere i forskningsrapporter og konkret viden, som kan bruges af skoler og kommuner. 

 

Formål

Formålet med følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen er at:

  • Skabe grundlag for, at aktører på alle niveauer i styringskæden løbende kan lære af erfaringer og resultater.
  • Kunne dokumentere implementeringen og effekten af folkeskolereformen, herunder af de væsentligste initiativer.
  • Styrke den empiriske forskning om ledelse, undervisning og læring.

 Følgeforskningsprogrammet har fokus på to overordnede spørgsmål:

  1. Hvordan implementeres indsatserne i folkeskolereformen?
  2. Hvilke effekter har indsatserne i folkeskolereformen?

Læs mere: Notat om følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen

Find mere viden om følgeforskningsprogrammmet

Viden om Folkeskolereformen – Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018

I dette notat sammenfatter VIVE centrale hovedresultater fra de mange analyser, der er udarbejdet i regi af følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen i perioden 2015-2018.

2017: Mellemtid for folkeskolen - hvad gør en forskel i praksis?

SFI og KORA har udgivet et hæfte, der giver skoler og kommuner et indblik i de erfaringer, der gøres med folkeskolereformen, og hvad der gør en forskel for elevernes læring og trivsel.

2016: Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen

I 2016 er der offentliggjort en række rapporter, der giver en status for folkeskolereformen cirka to år efter reformens implementering. Forskningschef Andreas Rasch-Christensen beskriver udvalgte resultater.

Evaluering af folkeskolens nye fag madkundskab samt håndværk og design

Evalueringen af de to fag, madkundskab og håndværk og design, viser, at skolerne er godt i gang med implementeringen, men der er forskel på, hvilke muligheder og udfordringer implementeringen af fagene rummer.

Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik

Rapporten viser, at Fælles Mål har fået en mere naturlig plads i undervisningen, og at lærerne anvender forskellige strategier for differentiering med udgangspunkt i et fælles indhold i undervisningen. 

Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen

Rapporten viser, at mål- og resultatstyringen på kommunalt niveau er øget siden 2014. 

Analyse af karakteristika ved højt- og lavtpræsterende folkeskoler

Epinion har med ny metodisk tilgang afdækket karakteristika ved skoler, der i høj og lav grad har løftet deres elever fagligt, sikret et højt niveau af trivsel og implementeret elementerne i folkeskolereformen.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.