Redskaber til at identificere tosprogede elevers sprogstøttebehov

Elevens niveau kan markeres på matrixen med farvede post-its:

• Grøn: eleven kan
• Gul: eleven kan med hjælp
• Rød: eleven kan ikke

Når målmatrixen er udfyldt på alle tosprogede elever, kan nedenstående punkter drøftes, og der kan udarbejdes en handleplan for eleven:

• Hvordan kan eleverne bedst støttes didaktisk?
• Er der sammenlignelige udfordringer hos nogle af eleverne, der kan laves en fælles indsats for?
• Hvad kalder vurderingen på af opmærksomheder/indsatser?
  Her kan DSA-trekanten, der kommer med bud på organisering af den supplerende DSA, benyttes.
  Læs mere om organisering af DSA - supplerende her

Den udfyldte matrix kan bruges som et løbende evalueringsredskab og justeres efterhånden på indsatser og farver.

2. Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer

Et andet redskab til at identificere tosprogede elevers sprogstøttebehov er afdækningsmaterialet Hele Vejen rundt om elevens sprog og ressourcer.

Her giver trin 3 ”Løbende Opfølgning” en skræddersyet skabelon til, hvordan lærerne via observationer, statussamtaler, målrettede indsatser og elevfeedback, kan følge og justere på indsatser i forhold til elevernes fagsproglige udvikling, samt kommunikations- og læringsstrategier i undervisningen.

Materialets systematik er med til at skabe et sikkert datagrundlag at træffe beslutninger ud fra.
Se en lille film, der demonstrerer, hvordan trin 3 kan gennemføres i praksis her. 

Hvordan kan materialet anvendes i praksis?
Ved anvendelse af materialet anbefales det at afholde et indledende teammøde, hvor det aftales, hvem der foretager den første observation af eleven/eleverne.

Dernæst skal observationen foretages, og til denne del kan opfølgningsskemaet Løbende Opfølgning benyttes(vælg skemaet til én eller flere elever). Opfølgningsskemaet sikrer, at der observeres inden for de fire sproglige kompetenceområder i Fælles Mål: læsning, lytning, skrivning og tale.

Skemaet er farvekodet, så elevens progression kan følges. Hvis opfølgningsskemaet til flere elever benyttes, skal lærerne selv indsætte udvalgte kompetencemål og observationspunkter.

Det anbefales, at observationen går på skift mellem faglærerne, således at alle i teamet får skærpet opmærksomheden mod de fire kompetenceområder samt elevens brug af strategier i netop deres fag/undervisning. Det skaber mulighed for en bredere didaktisk drøftelse, når der foreligger observationer af eleven i flere faglige kontekster.

Efter endt observation kan der afholdes en statussamtale, hvor teamet med afsæt i opfølgningsskemaet videndeler deres betragtninger om den enkelte elevs sproglige udvikling på tværs af fag. Det kan drøftes, i hvilke situationer læringsudbyttet har været størst, og hvordan undervisningen bedst kan tilrettelægges ud fra denne viden, samt hvad teamet ønsker, at eleven skal blive bedre til i næste periode. Der kan løbende noteres i arket Statussamtale, og afslutningsvis kan det aftales, hvem der foretager næste observation, samt hvem der foretager elevfeedback.  

Elevinddragelse
Det kan bekræfte og motivere eleverne at få hjælp til at se, hvordan de udvikler sig og opnår deres mål. Derfor er det vigtigt, at eleverne inddrages i den løbende opfølgning og får at vide, hvad der har været talt om ved statussamtalerne. Det giver mulighed for at synliggøre styrker og ressourcer og drøfte, hvad der skal arbejdes på i den kommende periode. Spørg gerne eleverne, hvad de selv tænker, der skal til for, at udviklingen kan lykkes.  

3. Sprogprøver

Et tredje redskab er Sprogprøverne for 1.-9. klasse. Sprogprøverne er udarbejdet til at vurdere, om en elev, der har modtaget undervisning i DSA – supplerende, kan ophøre med dette. Sprogprøven kan således anvendes til at vurdere, om en given tosproget elev har et behov for undervisning i DSA – supplerende eller ej. Endelig kan prøven give et praj om, hvilke områder der skal fokuseres på i den fortsatte undervisning.

Hvordan kan materialet anvendes i praksis?
Sprogprøverne kan benyttes af alle skoler, også selvom skolen ikke er omfattet af et krav om at gennemføre sprogprøverne. Sprogprøven kan gennemføres på 30-40 minutter afhængig af klassetrin, og den kan bidrage til at identificere, hvorvidt eleven er i mål inden for alle fire kompetenceområder; læsning, lytning, skrivning og tale.

Sprogprøven bliver hermed et redskab, der hjælper læreren med at: 

• Afdække elevernes sprog og dermed sprogstøttebehov: Sprogprøven afdækker og identificerer, hvorvidt eleven har et sprogstøttebehov inden for et eller flere af kompetenceområderne. Den er dermed retningsgivende for den videre undervisning og organisering af DSA - supplerende. 
   
• Sætte sproglige mål for fagundervisningen: Sprogprøven tager afsæt i Fælles Mål for DSA - supplerende og giver et klart billede af, hvilke sproglige mål, der efterfølgende bør medtænkes i fagundervisningen. Sprogprøven skaber mulighed for en faglig drøftelse af, hvorvidt elevens fagsprog og viden om fagets faglige registre medtænkes i den almene undervisning.
   
• Inddrage sproglige aktiviteter der understøtter behovet: Sprogprøven tydeliggør, hvor læreren kan justere sin undervisning i forhold til elevens kompetencer. Det kan være inden for mundtlighed, strategier for læsning og læseforståelse eller skriftlighed. Der er udviklet et idekatalog med inspiration til sproglige aktiviteter inden for alle fire kompetenceområder.
  Find inspirationskataloget her
   
• Skelne mellem sproglige udfordringer og andre udfordringer (gråzonebørn): Sprogprøverne har også vist sig anvendelige i forbindelse med at få øje på nogle af de tosprogede elever, der kæmper med andre udfordringer end de sproglige. Det kan være en stor hjælp at få belyst, hvad der reelt ligger bag elevernes udfordringer og få lagt en ny handleplan.   

Kreditering

Beskrivelserne af redskaberne er udarbejdet af læringskonsulenterne for dansk som andetsprog.