Eksempel fra praksis

Børnefødselsdage

I filmen følger vi Alberte, der har valgt at holde sin fødselsdag i børnehaven. Der er fokus på, hvordan det pædagogiske personale sikrer hensynet til fødselsdagsbarnet samtidig med, at hele børnegruppen er inddraget i fejringen.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Filmens varighed: 8.59 min. 

Ritualer og dannelse

”Alberte har haft en fantastisk dag (..) og samtidig har de andre børn også været rigtig meget med. Og det er jo faktisk det, man gerne vil opnå – at vi kan forberede noget sammen, og så kulminerer det på fødselsdagen”, siger pædagog Hanne Assing Petersen fra Børnehaven Skovstjernen i filmens begyndelse.  

Der er ikke ét dagtilbud i Danmark, der ikke fejrer fødselsdag. Fødselsdagsfejringen indebærer en række ritualer, som børnene hurtigt lærer, og dermed bliver fejringen en vigtig del af børnenes kulturelle dannelsesproces. Det er også ritualerne, der gør det muligt at give fødselsdagsbarnet særlige rettigheder under festen samtidig med, at fejringen forbliver et kollektivt fænomen.

Bag om filmen

Filmen 'Børnefødselsdage' (2019) er en del af Visuel pædagogisk grundbog af Søren Smidt og Svend Rossen, Københavns Professionshøjskole. Alle film kan ses på emu Dagtilbud.

Dagtilbud - Visuel pædagogisk grundbog

Visuel pædagogisk grundbog