Artikel

Chatbots i samfundsfag – nye muligheder og nye udfordringer

Chatbots har overrasket verden. De kan besvare spørgsmål, kombinere viden, udlede tendenser og give eksempler. De kan dermed udfordre ideen om, hvordan viden genereres.

Brug af AI-chatbots i forbindelse med undervisning skal ske under hensyntagen til gældende regler om datasikkerhed og GDPR.

ChatGPT tog verden med storm for lynhurtigt at blive fulgt op af andre chatbots, der efterhånden integreres i Word, Excel og andre værktøjer. Fremtiden er både skræmmende og spændende. En fremtid, hvor vi ikke har klare retningslinjer for, hvordan vi bedst kan integrere kunstig intelligens, og hvor vi ikke ved, hvilke konsekvenser denne integration vil få for elevernes læring og vores job som lærer.

Chatbots i gymnasiet er et nyt værktøj, som vi ikke ukritisk skal omfavne. Vi skal udforske mulighederne og afdække de udfordringer, der allerede er mange af.

Som lærer kan du bl.a. bruge Chatbots til at assistere med at skabe undervisningsmateriale og organisere din undervisning. Som elev kan Chatbots eksempelvis bruges til lektiehjælp og faglig feedback.

Du skal være opmærksom på, at brug af AI-chatbots i forbindelse med undervisning skal ske under hensyntagen til datasikkerhed og GDPR.

Chatbots for lærere

Chatbotterne kommer, og de bliver sandsynligvis en del af vores faglige virkelighed, vores arbejde, elevernes faglige arbejde i gymnasiet, men også elevernes fremtidige karriere. Chatbotter kan være en ressource for eleverne, men også for os samfundsfagslærere.

I samfundsfag er der mange begreber. Lærebøger har ofte gode forklaringer, men det er ofte ikke nok. Eleverne har brug for mere eller måske bare en anderledes forklaring. Begrebsforklaringer i tabelform mestrer Chatbots pt. ikke perfekt, men hurtigt. Prøv at kopiere nedenstående instruktion til en Chatbot og se den i aktion. Du kan derefter bede den om at ændre, uddybe eller forkorte, hvis du ikke er tilfreds med resultatet. På den måde får du hurtigt et godt udgangspunkt for en begrebsliste, hvor du kan tilføje dit eget personlige præg, rette Chatbottens vildfarelser samt slette eller tilføje. Alternativt kan du også bede elever om at lave begrebslister, hvor de så kildekritisk skal vurdere Chatbottens resultat, rettet til og tilpasse.

Eksempel i chatbot

"Jeg har svært ved at forstå grundlæggende begreber. Hjælp mig.

Niveauet skal være Samfundsfag A-niveau STX Danmark.

Lav en tabel med udgangspunkt i nedenstående begrebsliste, hvor du meget kort og i stikordsform forklarer deres definition, hvorfor de er vigtige og giver et eksempel på en ubalance.

Sørg venligst for, at tabellen inklusive overskrifter og indhold ikke overstiger 4000 enheder. Begrebsliste over samfundsøkonomiske mål:

  • Økonomisk vækst.
  • Balance eller overskud på de offentlige finanser.
  • Lav eller stabil inflation.
  • Lav arbejdsløshed.
  • Overskud på betalingsbalancen."

Anvendelse

I boksen til højre eksemplificeres der, hvordan chatbots kan være et brugbart værktøj til lærerens forberedelse.

Men chatbots kan også bruges til:

  • At læse korrektur på arbejdsark, e-mails, lectiobeskeder, opsummere indholdet af lange e-mails og nyhedsbreve eller andre tekster.
  • At lave en tidsplan for forberedelse og rettearbejde.
  • At omdanne en tekst til multiple-choice-spørgsmål.
  • At finde forskellige måder at forklare begreber på.
  • At lave grupper og matrixgrupper.
  • At generere flashcards.
  • At lave et udkast til lektionsplan med tilhørende opgaveark til eleverne.
  • At udarbejde udkast til spørgsmål til tekster.
  • At lave en disposition til foredrag.

...og meget mere.



Er chatbots et perfekt værktøj? Absolut ikke. Det kræver lidt øvelse at få chatbots til at gøre præcis det, man vil have den til. Chatbots kan ikke hoppe ind i rollen som en dygtig gymnasielærer og udføre dit arbejde. Tænk derimod på chatbotten som en assistent, der gør det, du beder om, uden vrøvl, men uden større refleksion og omtanke.

Chatbots for elever

Hvilken positiv rolle kan Chatbots spille for eleven? Er det et brugbart værktøj – udover at den kan bruges til snyd?

Absolut. For eleven kan chatbots være en faglig ressource, en slags familiemedlem med høj kulturel kapital, som eleven kan have en faglig dialog med. Den kan forklare faglige begreber og sammenhænge for eleven med stor tålmodighed. Eleven kan bede chatbotten om at forklare passager af tekststykker fra lærebogen med eksempler. Med lidt øvelse eller en god instruktion fra læreren kan chatbotten generere faglige samtaler, rollespil, quizzes og spørgsmål. Prøv selv at indsætte følgende instruktion i en chatbot. Når du har svaret på et spørgsmål, bed chatbotten om at stille et nyt.

Eksempel i chatbot

"Hej chatbot, vil du spille en samfundsfagslærer i et rollespil med mig?



Jeg skal besvare dine spørgsmål om økonomiske mål på A-niveau i samfundsfag for STX på et dansk gymnasium.

Spørgsmålene vil omhandle BNP-vækst, inflation, arbejdsløshed og saldo på de offentlige finanser.

Fokus i spørgsmålene skal være på, hvad der sker hvis de økonomiske nøgletal enten er lave eller høje.

Du skal kun stille et spørgsmål ad gangen, og jeg vil give korte skriftlige svar.

Du bedes straks give mig spørgsmålet.

Derefter vil du give feedback på hvert svar. Er det okay med dig?”

Anvendelse

Det kræver lidt øvelse at få en chatbot til at agere som en god faglig assistent. Du kan med fordel give instruktioner til eleverne, som de kan kopierer ind i chatbotten. Et eksempel på et arbejdsark til eleverne kan du finde her: Øvelsesbeskrivelse chatbot i samfundsfag - Google Docs.

Der er et utal af råd på nettet om, hvordan du kan bruge chatbots til at snyde. Men der er så godt som ingen faglige ressourcer på nettet til gymnasieeleverne om, hvordan eleverne rent faktisk kan bruge chatbots til at blive fagligt bedre. Hvis eleverne skal lære at bruge en chatbot som et fagligt værktøj, må vi som lærere vise dem hvordan. Det er vi helt sikkert gode til som samfundsfagslærere, da vi som en del af vores faglighed allerede tænker algoritmisk og har en systematisk og logisk tilgang til problemløsning. At skrive klare instruktioner og veldefinerede trin og betingelser ligger inden for vores faglige kompetencer. Derfor har vi de bedste forudsætninger for at anvende chatbots til at gøre vores forberedelse nemmere samt lære eleverne, hvordan de kan bruge chatbots på en fagligt givende måde.

Snyd

Et afgørende spørgsmål i forhold til chatbots er, hvordan vi kan vurdere eleverne retfærdigt i en tid, hvor fagligt indhold kan genereres af en chatbot på få sekunder. Det er imidlertid svært at give et præcist svar og en konklusion. Det må tiden vise, når vi har fået mere viden om, hvad chatbotterne er i stand til og ikke er i stand til.

Problemet er, at vi indtil videre har rettet og evalueret opgaver, som muligvis er planket fra Studieportalen, skrevet af elevens mor, googlet eller skrevet af en entreprenant ung mand, der tilbyder ”lektiehjælp” på et Facebook-forum. Denne problematik forstærkes naturligvis, når hver elev gratis har adgang til en chatbot med en ret høj kulturel kapital, der indtil videre kan skrive overbevisende delafsnit af en skriftlig opgave med ret lav indsats.

Allerede nu argumenterer Thore Husfeldt, professor i datalogi, at karakterer baseret på skriftlige opgaver er det samme som at give en person et kørekort baseret på et indsendt foto af parallelparkering - Se video med Thore Husfeldt (Konference om digital informationssøgning og betydningen af ChatGPT, Kbh 2023, YouTube).



SRP-eksamen kan være en inspiration til en løsning, hvor både slutprodukt, men også forståelse for processen, danner grundlag for en mere fair evaluering. Fremtiden byder på, at vi må gøre noget andet end det vi gør nu.

Kreditering

Henning Romme Lund, Roskilde Gymnasium, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.