Artikel

Se Rigsfællesskabets historie

”Rigsfællesskabets historie” består af 6 tv-udsendelser om forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Her findes link til udsendelser, elevopgaver og lærervejledning.

Martin Breum har sammen med tv-dokumentaristen Jakob Gottschau produceret en række tv-udsendelser om Arktis, om Grønland og om rigsfællesskabet.

“Rigsfællesskabets Historie” i seks afsnit tog to år at producere. Til gengæld findes den nu også både på grønlandsk, færøsk og dansk (dog kun på dansk her på siden). Den er vist i Grønland, på Færøerne og i Danmark.

Links til udsendelser

Rigsfællesskabets historie 1. Det vanskelige møde
I 1721 åbner grønlænderne for første gang deres hjem for missionæren Hans Egede: Koloniseringen af Grønland er i gang. Hans Egede går til kamp mod åndemanerne, mens nye epidemier hærger. På Færøerne indleder præsten Lucas Debes og fribytteren Poul Nolsøe modstanden mod danskernes eneret til handelen i Nordatlanten.

Rigsfællesskabets historie 2. Trangen til selvbestemmelse
Et ludfattigt Danmark overtager eneansvaret for Grønland, Island og Færøerne. Danskerne tjener godt på grønlændernes sælfangst, mens færingernes og grønlændernes selvbevidsthed vokser. Sprog, kultur og national stolthed får central betydning. Med Danmarks nye grundlov får færingerne nye rettigheder; grønlænderne får ingenting.

Rigsfællesskabets historie 3.  Anden verdenskrig
I de fem krigsår er Grønland og Færøerne uden for Danmarks kontrol. De amerikanske baser i Grønland bliver afgørende for krigen mod nazisterne, og grønlænderne omfavner de nye impulser udefra. Færingerne tjener formuer på fisk. I danskernes fravær forsøger tilhængerne af selvstyre at tage magten på Færøerne, men de 5000 britiske tropper på øerne truer med at slå ‘oprørerne’ ned. 

Rigsfællesskabets historie 4. En ny start
Tilhængerne af selvstyre slår til på Færøerne: Et flertal stemmer for løsrivelse, men Danmark opløser Lagtinget og det lander blødt med Hjemmestyre. Grønlænderne bliver danske statsborgere, og tusinder af danskere udsendes for at opbygge et velfærdssamfund. Snart føler mange grønlændere sig som tilskuere i eget land. Færingerne omfavner velfærden: Tunneler, broer og veje skaber ny tro på fremtiden.

Rigsfællesskabets historie 5. Tid til forandring
Grønlænderne vil have magten i deres eget land og ejerskab til undergrunden, mens Danmarks statsminister er ubøjelig: "Der er ikke noget at rafle om". På Færøerne bygger NATO militære anlæg, mens færingerne protesterer forgæves. De må kæmpe for deres fiskeri og vinder ny selvtillid på den internationale arena. Grønlænderne får hjemmestyre, men må dele råstofferne med Danmark.

Rigsfællesskabets historie 6. Nye krav om selvbestemmelse
Hver tiende færing udvandrer under en voldsom krise: Danmark får skylden. Grønlænderne melder sig ud af EF og stiller nye krav om råstofferne i undergrunden. Færingerne vil løsrive sig fra Danmark, men får en kold skulder i København. I Grønland indføres Selvstyre: Grønlænderne kan nu løsrive sig fra Danmark, hvis de vil. I hele riget funderer en ny generation : Er der stadig grundlag for et fællesskab?

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.