FAQ. Supplerende vejledningsmateriale

Ifølge Vejledningerne til Psykologi C og B (afsnit 3.1) skal undervisningen tilrettelægges temaorienteret, så indholdet i et tema er formuleret på tværs af fagets kernestofområder. Tankegangen er således, at der i et tema inddrages flere kernestofområder. Samtidig kan det supplerende stof også inddrages i et tema. 

Ifølge Læreplanerne i Psykologi C og B (afsnit 3.1) skal undervisningen dermed ikke gennemføres disciplinorienteret, så der er fokus på enkelte kernestofområder et efter et. 

Temaerne i undervisningen kan være mangfoldige. Eksempler på temaer kan være fx Grønland, De usårlige betjente, Børn og fattigdom, Digital mobning, Stress i det senmoderne, Læring, motivation og digital dannelse eller Ondskab. Alle disse temaer kan både være et tema på C-og B-niveau. Temaets vægtning af stof fra de forskellige kernestofområder og det supplerende stof kan være forskellig.

I følgende link findes eksempler på, hvordan et tema kan rumme forskellige kernestofområder og supplerende stof: Eksempler på temaorienteret undervisning

I følgende link er en model der viser, hvordan der i et tema kan inddrages flere kernestofområder: Tema-Margueritten

Det fremgår af de faglige mål i Læreplanerne til Psykologi C og B (afsnit 2.1), at eleverne skal kunne formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof. Aktuelt stof kan være fx artikler, undersøgelser eller case-materiale.

Stoffets aktualitet må ses i relation til temaer, kernestofområder og den empiri, der inddrages. Eksempelvis kan ældre statistikker om stress evt. være forældede, mens problemstillingen måske stadig kan være relevant.

En psykologisk problemstilling er en problemstilling af psykologisk art, som beskrives i et materiale. Materialet kan fx være en psykologisk undersøgelse, en avisartikel eller en case. Materialerne skal ifølge Læreplanerne for Psykologi C og B være aktuelle (afsnit 2.1).

En psykologisk problemstilling skal ikke være formuleret som et spørgsmål, men kan være det, fx:

• Hvorfor er nogle mennesker mere sårbare over for stressfaktorer end andre?
• Hvilken betydning har den tidlige udvikling for et barn?
• Hvordan forebygges digital mobning?
• Hvilken betydning kan placeringen i søskenderækken have for det enkelte individs personlighedsudvikling?

En psykologisk problemstilling kan undersøges ved at inddrage relevant psykologisk viden fra forskellige kilder (Læreplan, Psykologi C og B, afsnit 2.1).

I følgende link findes et eksempel på en guide til, hvordan elever kan udpege psykologiske problemstillinger: Tre trin – vejen hen til en psykologisk problemstilling

Nej, i psykologiundervisningen er genstandsfeltet levende mennesker i al deres kompleksitet under forskellige livsomstændigheder og afgrænser sig dermed fra fiktionen, ifølge Vejledningerne til Psykologi C og B (afsnit 1.1).

Psykologi som undervisningsfag er ifølge Læreplanerne til Psykologi C og B (afsnit 1.1) baseret på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning, som kan anvendes til at belyse de vilkår og muligheder mennesker møder.

På både C- og B-niveau i psykologi skal stofområderne primært have fokus på det normalt fungerende menneske (Læreplanerne, Psykologi C og B, afsnit 2.1.). På både C- og B-niveau kan der ifølge vejledningerne undervises i ”sorg og kriser”, da det er traumatiske begivenheder, som det normalt fungerende menneske kan blive ramt af (Vejledningerne, Psykologi C og B, Afsnit 2.1.).

På B-niveauet kan der inddrages supplerende stof om klinisk psykologi, og dermed er der mulighed for at inddrage teori om psykiske lidelser. I nogle temaer på C-niveau kan det være hensigtsmæssigt at inddrage et lille afgrænset perspektiv om det psykisk syge menneske. I fx et tema om ”De usårlige betjente” kan det være relevant at inddrage teori om PTSD, hvis alt andet stof i temaet primært omhandler det normalt fungerende menneske.

I større skriftlige opgaver med fagligt samspil kan det være nødvendigt, at psykologifaget på C-niveau er fleksibelt. Her kan det nogle gange være relevant at inddrage psykologisk viden om psykiske lidelser.

Hvis psykologi B inddrages i et fagligt samspil, kan viden om klinisk psykologi inddrages. Her opstår der ikke et dilemma i forhold til læreplanen, da klinisk psykologi som før nævnt er en del af det supplerende stof på B-niveauet.

Det supplerende stof på C-niveau kan antage mange forskellige former. Det væsentlige er, at det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, så det sikres, at eleverne kan opfylde de faglige mål (Læreplanen, Psykologi C, afsnit 2.3).

I det supplerende stof kan man vægte følgende:

• Det praksis- og anvendelsesorienterede
• Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver
• Videnskabelige og metodiske forhold

Det supplerende stof skal således medvirke til at sikre en toning og differentiering af faget i forhold til uddannelsens profil, dvs. en realisering af uddannelsens formål. Inddragelsen af supplerende stof giver også mulighed for udviklingen af elevernes innovative kompetencer og karrierekompetencer. Udviklingen af elevernes karrierekompetencer kan fx ske ved, at man inddrager psykologiens rolle i forbindelse med forskellige professionsområder (Vejledning til Psykologi C, afsnit 2.3).

For eksempel kan supplerede stof på HHX i relation til arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver have fokus på neuromarketing eller organisationspsykologi.

Nej, der må ikke indgå engelsksproget materiale i de ukendte eksamensbilag. Hvis man ønsker at bruge indhold fra et engelsksproget bilag til eksamen, skal bilaget oversættes. Et eksempel kunne være materiale fra The Psychologist. 

Ifølge læreplanen for Psykologi C skal eleverne ”demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning” (afsnit 2.1.). Det er ikke uddybet yderligere i læreplanen, hvilke forskningsmetoder der skal introduceres i psykologiundervisningen på C-niveau.

Vejledningen for Psykologi C giver eksempler på, hvad der menes med ”elementært kendskab”. Eksempelvis kan eleverne introduceres til helt grundlæggende principper i psykologiske forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative metoder (afsnit 2.1).

Den enkelte underviser må altså vurdere, hvilke psykologiske forskningsmetoder der er relevante at inddrage. Det kan fx afhænge af, hvilke konkrete undersøgelser der introduceres i psykologiundervisningen. Ifølge læreplanen for Psykologi C, er der også et krav om, at der sættes fokus på etiske aspekter i psykologisk forskning.

Ifølge Læreplanen for Psykologi B skal eleverne ”demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat” og ”kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning” (afsnit 2.1).

I Læreplanen for Psykologi B (afsnit 2.2) præciseres det, at eleverne som en del af kernestoffet skal introduceres til følgende inden for psykologisk metode: Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data. Den enkelte underviser må vurdere, om der er andre undersøgelsesmetoder end ovennævnte, der er relevante at inddrage i psykologiundervisningen. Udvælgelsen af andre undersøgelsesmetoder kan fx afhænge af, hvilke konkrete undersøgelser der introduceres i de enkelte tematiske forløb.

Der er også et krav om, at eleverne skal introduceres til simpel analyse af data. Dette kan fx foregå i forbindelse med, at eleverne udformer mindre feltundersøgelser.

Ifølge Læreplanen for Psykologi B er der også et krav om, at der sættes fokus på etiske aspekter i psykologisk forskning.

Der er mange gode og oplagte muligheder for et fagligt samspil mellem psykologi og engelsk (eller andre sprogfag). Der kan dog opstå en faldgrube, hvis eleven ønsker at inddrage fiktive værker, da psykologiens genstandsfelt er levende mennesker. Ud fra psykologifagets ståsted må eleverne således ikke bruge deres psykologiske viden til at analysere personer, handlinger, motiver eller lignende i det fiktive værk.

I opgaveformuleringen kan det tydeliggøres for eleven, hvordan det fiktive værk skal inddrages i opgaven, og hvordan de psykologifaglige og engelskfaglige metoder skal anvendes. I forhold til psykologifaget kan der være en aktuel psykologisk problemstilling, som også kan findes i det fiktive værk. Den psykologiske problemstilling kan være det centrale objekt for den psykologifaglige analyse og undersøgelse, men det kan værkets fiktive personer eller fiktive interaktioner ikke.

Her kan du læse mere om psykologi i fagligt samspil med engelsk: SRP – engelsk og psykologi.
 

Ja, psykologi kan godt indgå i fagligt samspil med et fag med samme metoder, som fx samfundsfag.

Psykologi som undervisningsfag bygger på viden og metoder fra den psykologiske forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder (Læreplanerne til Psykologi C og B, afsnit 1.1). Psykologifagets metodiske bredde med både kvalitative og kvantitative metoder giver gode muligheder for fagligt samspil, og der vil i nogle tilfælde forekomme sammenfald mellem psykologi og det andet fags metoder.

Omfanget af fagligt stof, der opgives til eksamen på B-niveauet, skal også indeholde læst stof fra C-niveauet. Det samlede læste stof på C- og B-niveau udgør i alt 400-500 sider.

Det betyder også, at hvis et psykologihold går fra 0-B-niveau på et år, skal det antal sider, der opgives til eksamen, have et omfang på 400-500 sider i alt.

På Undervisningsministeriets hjemmeside findes en skabelon for, hvordan en undervisningsbeskrivelse skal udformes. De obligatoriske felter er: Titel, indhold, omfang, særlige fokuspunkter og væsentlige arbejdsformer.

Det kan være en god idé at udforme en undervisningsbeskrivelse i psykologi, hvori det eksplicit fremgår, hvilket indhold der er arbejdet med i undervisningen. På den måde er det nemt for den enkelte censor at få et overblik over det læste stof. Ligeledes er undervisningsbeskrivelsen et godt redskab for eleverne, når de skal læse til eksamen i psykologi.

I det følgende er der et eksempel på, hvordan en undervisningsbeskrivelse kan se ud i psykologi. Eksemplet er udfoldet i temaet “Gruppepsykologiske processer og digital mobning”.

I eksemplet er kernestoffet beskrevet, og indholdet i de opgivne tekster er kort ekspliciteret.

Undervisningsbeskrivelsen indeholder desuden en introducerende beskrivelse af forløbet samt de faglige mål.

I følgende link er et eksempel på et uddrag af en undervisningsbeskrivelse: Eksempel på uddrag af undervisningsbeskrivelse

En synopsis er et skriftligt produkt, der ofte udformes i stikordsform.

En synopsis vil typisk indeholde følgende elementer:

• Titel på eksamensspørgsmålet

• Problemformulering og psykologiske problemstillinger
• Præsentation af relevant psykologisk viden
• Analyse
• Konklusion
• Diskussion
• Perspektivering

Der kan læses mere om de enkelte elementer i synopsis i Vejledningen for Psykologi B, afsnit 4.2.

En synopsis kan se ud på flere forskellige måder. Synopsen skal leve op til, at eleverne kan honorere de faglige mål, som er angivet i Læreplanen for Psykologi B (afsnit 2.1). Synopsis udgør grundlaget for den mundtlige prøve, men den er ikke genstand for bedømmelse (Vejledningen, Psykologi B, afsnit 4.2.)

I følgende link er der et eksempel på en synopsisskabelon, som kan udleveres til eleverne. Synopsisskabelonen kan tilrettes af den enkelte underviser: Synopsisskabelon til elever

Ja, eleven skal aflevere en synopsis ved starten af eksaminationen (Vejledningen, Psykologi B, afsnit 4.2). Det er en god idé, at eleven har printet synopsen i to ekstra eksemplarer, udover elevens eget eksemplar. Derved kan eleven aflevere et eksemplar til eksaminator og et eksemplar til censor. 

Eleven bedømmes ud fra opfyldelsen af de faglige mål i psykologi som beskrevet i Læreplanen i Psykologi C og B (afsnit 2.1). Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation.

Ja, aktuelt stof og undersøgelser må gerne være indeholdt i et bilag. Der er ikke krav om, at materialet til en eksamensopgave består af flere bilag (Vejledningen, Psykologi C, afsnit 4.2). Det kan i mange tilfælde være godt med flere bilag for at nuancere en problemstilling.

På C-niveau i Psykologi skal eksamensbilagene være på to til tre normalsider a 2400 enheder (anslag inklusive mellemrum). På B-niveau skal eksamensbilagene være fem til seks normalsider a 2400 enheder (anslag inklusive mellemrum).

Hvis der anvendes elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet, svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.

Læreplanerne i Psykologi C og B angiver ikke, at man ikke må komme ind på andre temaer. Selve eksamensspørgsmålet skal dog være identisk med et forløbs tema, og som udgangspunkt bør fokus være på det trukne tema til eksamen. Dette gælder både på C- og B-niveau (Læreplanerne, afsnit 4.2). Dermed vil det stillede eksamensspørgsmål være afgrænset i forhold til et bestemt tema fra undervisningen.

Da et tema bør dække faget bredt og er formuleret på tværs af kernestofområderne, eventuelt med inddragelse af supplerende stof (Vejledningerne, Psykologi C og B, afsnit 2.2 og 3.1), kan man til prøven udelukkende eksaminere i det trukne tema. Nogle af eleverne har måske så bredt et overblik, at de vil kunne perspektivere til andre temaer. Kommer eleven selv ind på et andet tema, kan det være relevant, at eksaminator eller censor spørger ind til det stof, som eleven selv vælger at inddrage.

I al væsentlighed betyder, at eksamensspørgsmålene skal dække de forskellige tematiske undervisningsforløb, dog kan eleverne godt være undervist i et kortere forløb, som eksaminator ikke udarbejder eksamensspørgsmål i (Vejledningerne til Psykologi C og B, afsnit 4.2).

Det gode eksamensspørgsmål skal sikre, at eleverne kan honorere de faglige mål, som fremgår af Læreplan i Psykologi C (afsnit 2.1). Underspørgsmålene bør derfor være på forskellige taksonomiske niveauer (Vejledningen til Psykologi C, afsnit 4.2).

Vejledningen giver en række eksempler på, hvordan eksamensspørgsmål kan formuleres, men Læreplanen indeholder ikke specifikke krav til formuleringen af eksamensspørgsmålene. Den mundtlige prøve afholdes på grundlag af en opgave med et kendt tema, ukendte underspørgsmål og ukendt bilagsmateriale.

Vejledningen beskriver, at en opgave bør bestå af følgende:

1. En overskrift, der angiver et læst tema.
2. To til tre underspørgsmål på hver sit forskellige taksonomiske niveau.
3. Bilagsmateriale, der indeholder aktuelt stof samt en undersøgelse eller omtale af en undersøgelse (afsnit 4.2).

Ja, alle hjælpemidler er som udgangspunkt tilladte i forberedelsestiden og til selve eksaminationen. Alle noter mv., som eleven vil bruge til eksamen, skal opbevares lokalt på elevens computer eller medbringes på et USB, hvis skolen stiller computere til rådighed i forberedelsestiden.

Det er ikke tilladt at anvende internettet, men eleven må tilgå digitale lærebøger, der er benyttet i undervisningen og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen.

Nej, der skal ikke indgå et nedskrevet metodespørgsmål i et eksamensspørgsmål på C-niveau.

Læreplanen for Psykologi C indeholder følgende krav i forhold til eksamensspørgsmålet:

Opgaverne består af en overskrift, der angiver tema, underspørgsmål med flere taksonomiske niveauer, bilagsmateriale på 2-3 normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver opgave skal ligeledes indeholde materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser (Læreplan, Psykologi C, afsnit 4.2).

Vejledningen giver nogle eksempler på, hvordan eksamensspørgsmål kan formuleres på C-niveauet (Vejledning, Psykologi C, 4.2). Det afgørende er, at eksamensspørgsmålet giver eleverne mulighed for at kunne honorere de faglige mål i Psykologi (Læreplan, Psykologi C, 2,.1). Selvom der ikke i selve eksamensspørgsmålet er et metodespørgsmål, kan eksaminationen have fokus på psykologisk metode, eventuelt når bilagsmaterialet, der indeholder psykologiske undersøgelser, inddrages.

Helt identiske opgaver må højst anvendes tre gange (Vejledning, Psykologi C, afsnit 4.2). Det betyder dermed, at hvis en opgave består af to bilag, kan det ene bilag godt gå igen i mere end tre opgaver, hvis det suppleres med et nyt bilag og en ny opgaveformulering.

Det vil dog være hensigtsmæssigt at sikre variation i opgaverne. Derfor kan det være et godt princip, at det mere er undtagelsen end reglen, at et bilag går igen mere end tre gange.