Aktivitet

Lille spejl på væggen der

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er skønt, og kan man sætte skønheden på formel?

 

Aktiviteten er egnet til brobygningselever eller som introduktion til et forløb i skulptur

 

Anslået tidsforbrug: Aktiviteten varer ca. 95 minutter

 

Planlægning/overvejelser

Selvom antikken med dens marmorskulpturer kan synes langt væk, er arven fra den ganske tydelig, hvis bare man lærer at få øje på den. 

Fordi kropssproget fortæller meget om en skulptur, skal eleverne selv efterligne de antikke skulpturer ved at skabe et tableau vivant. Den kropslige gengivelse hjælper eleverne med at lægge mærke til standmotiver, proportioner og stiltræk. 

I grupper øver eleverne sig på at stå som deres skulptur og i at opføre den for resten af klassen. Efter hver optræden skal de andre grupper fortælle, hvad de ser.  

Alle elever kommer til at reflektere over kropssprog og normer. Øvelsen træner eleverne i at have blik for detaljen - og den åbner for en afsluttende samtale om skønhedsidealer.

 

Lærerens forberedelser

Læreren sørger for at sætte bordene op i grupper, inden eleverne ankommer. Inden aktiviteten skal nedenstående filer være printet:

Aktivitetens opbygning

I det følgende uddybes aktivitetens opbygning, og denne gennemgang indeholder en tidsplan for aktiviteten. 

 

Introduktion (20 min.)

Eleverne deles i grupper på 3-4 og fordeles ud i bordgrupper.

 

A: Introducerende klassesamtale om skønhed

  • Hvem synes de er flotte og hvorfor?
  • Er det kendte personer, kan I google nogle af dem?
  • Er der særlige kendetræk, som går igen? Lige næse, store øjne, smalle hofter …

Læreren noterer begrundelserne på tavlen - og husker at lave plads til senere sammenlignende noter.

 

B: Kort introduktion til de antikke græske og romerske skulpturer

Introduktionen kan fx forklares vha. denne tidslinje (padlet.com).

Eleverne skal have mulighed for at notere stikord til, hvordan man kan genkende de forskellige stilperioder.

Gør det så enkelt og klart som muligt.

 

Skulpturbestemmelse og tableau vivant (45 min.)

Grupperne får udleveret opgaven samt billedet af en skulptur, som skal holdes hemmelig for de andre grupper.

Grupperne kan enten fordeles ud i et fællesareal, mens de øver, eller de kan blive i klasselokalet og danne mur til de andre grupper, mens de indøver skulpturens standmotiv en ad gangen.

Klassen samles, og læreren har i mellemtiden skabt plads midt i lokalet til præsentationerne.

 

Refleksion over kropsidealer (20 min.)

Eleverne skal nu vurdere, hvilken skulptur de synes er flottest og hvorfor. Læreren noterer på tavlen ved siden af de tidligere stikord fra introduktionen.

Er der sammenfald - findes der en formel? Er skønhed subjektiv? Eller er skønhedsidealer bundet af tid, sted, alder, køn? Lærerstyret klassediskussion.

Er der tid til overs, kan det anbefales at se et uddrag af dokumentaren Skønhedens magt (1), som kan lånes gennem CFU.

 

Evaluering (10 min.)

To hurtige spørgsmål ved bordene og en kort opsamling i plenum.

  1. Hvilket antikt ideal kan bedst sidestilles med i dag, mande- eller kvindeidealet?
     
  2. På stx er oldtidskundskab et obligatorisk fag: Hvorfor tror I, at det er det?

 

Kreditering

Marie Kluge, Herlev Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

 

Find mere inspiration

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.