Kærligheden overvintrer alt

Aktiviteten er beregnet på at afmystificere faget oldtidskundskab for brobygningselever ved hjælp af akroni. Om akroni skriver Elisabeth Lenk: "Akroni er […] epokernes sammenføring. […] Man kan trække dem fra hinanden som en trækharmonika, og så er der særdeles langt fra den ene til den anden, men man kan også føje dem om hinanden som kinesiske æsker, og så er tidsaldrenes vægge ganske tæt ved hinanden." 

I denne øvelse er det Sapfo (31), der føjer epokerne om hinanden.

Planlægning/overvejelser

Aktiviteten har ikke noget kernefagligt sigte, men har til formål at illustrere for eleverne, at der ikke er så langt fra antikken til Taastrup, som de nogle gange forestiller sig. 

Aktiviteten bygger på en læsning af et antikt og to ikke-antikke digte og er konstrueret som en quiz, der kan følges op af et rammesættende matrixgruppearbejde. Matrixelementet kan fint fungere som et rammesættende appendiks, der tilbyder brobygningseleverne lidt mere viden om antikke forhold. 

Aktiviteten lægger ikke op til en egentlig tekstanalyse, men til en oplevelsesorienteret læsning, der giver anledning til en bredere diskussion.

Aktivitetens opbygning

Eleverne får udleveret tre digte:

• Sapfo (31) 6. årh. fvt.
• Goethe Velkommen og afsked (oversat af P.A. Rosenberg), 1771
• Aarestrup Til en veninde, 1838

Eleverne skal gruppevis læse de tre digte og forsøge at arrangere dem kronologisk.

Derfor er det vigtigt, at digtene ikke præsenteres med forfatternavn og årstal, men på anden vis.

Du kan finde opgaven nederst på denne side. 

Valg af tekster

Goethes og Aarestrups digte indgår i ”Opgave til eleverne”. Men Sapfo (31) må læreren selv printe. Digtet kan med fordel læses i en af de nyoversættelser, der udkom 2020/21. På kalliope.org findes Thøger Larsens oversættelse, som også kan anvendes.

Man kan vælge andre digte end de her foreslåede. Sapfo er foreslået, fordi den meget sanselige beskrivelse af hendes jalousi er så tidløs som noget. Desuden er et åbenlyst homoerotisk forhold ikke noget, 15-årige typisk forbinder med ”gamle dage”, så der er også en potentiel overraskelseseffekt forbundet med det.

Goethes fortæller er den erobringsberuste, meget unge mand, der nærmest ser den lille Friederikes tårer som et trofæ. Aarestrups digt er et typisk katalogdigt af den slags, der fratager den udkårne enhver individualitet ved at plante hende solidt på en piedestal. På den måde virker Aarestrup 65 år ældre end Goethe, selvom han er 65 år yngre. Dermed burde forvirringen være komplet, og det er netop hensigten at gøre kronologiseringen så vanskelig som muligt.

Man kan aldrig forudsige, hvordan eleverne kronologiserer digtene, men de gætter sjældent, at Sapfo-teksten er langt den ældste af de tre. Til gengæld kan det være en wow-oplevelse at have en samtale om en særdeles genkendelig følelse med en kvinde, der har været død i 2600 år. Heri ligger aktivitetens hovedformål.

Basis for diskussion af kærlighedsopfattelserne

Uanset hvad, er der basis for en diskussion af de kærlighedsopfattelser – syn på sin partner, om man vil – der optræder i teksterne:

• Er det positivt eller negativt at sætte sin partner på en piedestal?
• Hvad er det overhovedet, de tre fortællere er forelskede i?
• Hvor er deres partner egentlig i fremstillingerne?
• Hvilke af fremstillingerne kan man nemmest spejle sig i i dag? Osv.

Tip: Elevopgavernes rækkefølge påvirker samtalen i klassen, og det kan derfor være interessant at variere den.

Opfølgning

Man kan lade eleverne, stadig i grupper, undersøge relevante emner fastsat af læreren, som de fremlægger i matrix. Det må være opgaver af rent redegørende karakter, som eleverne kan undersøge på nettet, da de ikke har adgang til grundbøger og ikke kan forudsættes at have nogen form for baggrundsviden. Fx:

• Sapfo skrev alfabetskrift. Andre sprog havde (og har) et separat tegn for hvert eneste ord i sproget. Kinesisk har fx mindst 47.000 tegn. I skal kun lære 28 tegn, og det er fordi, grækerne udbredte alfabetet i Europa. Men grækerne fandt ikke på det selv. Hvor ”fandt” de det? Og hvad lavede de der?
   
• Sapfo mente selv, at alle hendes problemer var sendt hende af Afrodite. ”Afrodite” betyder ”den skumfødte”. Undersøg, hvorfor hun bliver kaldt sådan? Og hvorfor hun også bliver kaldt ”den kypriske”?

Kreditering

Rune Munk, Espergærde Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU