Gør din undervisning i musikhistorie problemorienteret

Ideen med problemorienteret undervisning i musikhistorie er at arbejde ud fra en undren over en musikhistorisk problemstilling i stedet for at arbejde ud fra et forventet facit. På den måde trænes elevernes problemløsningsfærdigheder samtidigt med, at en klart formuleret og afgrænset problemstilling kan vække elevernes faglige nysgerrighed og derved øge deres engagement. Tilgangen kan med fordel bruges i forbindelse med studieretningsopgaver og -projekter

Den problemorienterede undervisning i musikhistorie gør brug af de samme faglige metoder og begreber som den traditionelle undervisning. Udgangspunktet er den traditionelle opbygning af forløb i musikhistorie med periodehistoriske karakteristika eller temaer på tværs af perioder og analyse af tidstypiske eller emnetypiske musiknumre og satser. Synsvinklen udvides, så målet ikke alene er at opnå et periodehistorisk kendskab og analytiske færdigheder. Målet er derudover at bruge kendskab og færdigheder til at undersøge en konkret problemstilling.

Problemstillingerne kan formuleres inden for både klassisk-, rytmisk-, folke- og etnisk musik samt på tværs af genrer og stilarter. Den problemorienterede undervisning kan bruges til at træne eleverne i informationssøgning i relation til emnet enten med selvstændigt studiekompetencefokus eller som en integreret del af at afsøge emnet.

Det problemorienterede fokus kan rumme talrige vinkler på musikhistorien, og en måde at bygge problemstillingerne op er at koble analysen af konkrete musikalske parametre til musikeksterne forhold, så analysen af musikken rettes mod besvarelsen af det/de spørgsmål, der findes i problemstillingen (jf. Vejledningen til musik A).

Nedenfor er der fire eksempler på problemstillinger - se flere i bilaget:

• Absolut musik og programmusik: Hvorfor blev forholdet mellem absolut musik og programmusik genstand for polemik i 1800-tallet, og på hvilke andre parametre end tilknyttet tekst er der reelt tale om en forskel?
• Populærmusik: Hitskabelonen i Max Martins musik. På hvilken måde er den svenske producer Max Martins musik modelleret over en hitskabelon, og hvilke forhold i musikken er det, der er så succesfulde?
• Etnisk: Hvilke musikalske parametre fra den etniske folkemusik spiller en rolle for den etniske populærmusiks popularitet, og hvordan vægtes traditioner i forhold til kommerciel appel?
• Cross-over: Hvordan adskiller melodisk opbygning og tematisk udvikling sig i den barokke rondo og den udvidede popform, og hvilken melodisk opbygning og tematisk udvikling adskiller klassikeren fra glemslen?

Den problemorienterede undervisning i musikhistorie kan udvides til at omfatte et innovativt løsningsforslag med elevernes egne produktioner. Et løsningsforslag kan fx være elevernes egne bud på musik skrevet efter Max Martins hitskabelon eller bearbejdning og remediering af kendte sange til en ny kontekst.

Kreditering

Sebastian Strabo Svendsen, Nærum Gymnasium