Kildekritik på hjemmesider

Websider uden forfattere, kopierede tekster og en internetstruktur, der viser udvalgte resultater. Sådan præsenteres indhold ofte på nettet. Overfor den internetvirkelighed er traditionel kildekritik et godt redskab, men den kan med fordel opdateres, så fokus også rettes mod nettets særegne problemer og faldgruber.

Hvem står bag og hvorfor?

Mange websider adskiller sig fra bøger, da de er uafsluttede tekster, der i princippet kan omskrives kontinuerligt. Desuden er det på websider ofte svært at finde en forfatterangivelse. Hvis forfatteren ikke er angivet kan man undersøge, om webstedet har en informationsside med angivelse af, hvem der står bag siden. Eller man kan ”google” de overskrifter og navne, som fremgår på siden. Det kan som regel bringe en nærmere på afsenderforholdene. Tjek også url’en. Antyder den en organisation eller privatperson? Ved at bruge en tjeneste som fx whois.com kan mange websiders ejerforhold afdækkes ret præcist, men de fungerer desværre bedst til engelsksprogede hjemmesider.
I den videre kritik af webstedet kan der fx spørges: Hvad er formålet med webstedet? Vil det informere? Påvirke meningsdannelse? Sælge noget? Har det flere forskellige formål? Er webstedet reklamefinansieret? Og hvordan påvirkes indholdet af, hvilken slags hjemmeside det er?        

 

Krydstjek kildens oplysninger

Hjemmesider og videoer kan være overbevisende i deres opbygning så krydstjek altid oplysninger. Er der andre kilder, der siger det samme? Hvis det er tilfældet, så er kilden sandsynligvis mere troværdig og repræsentativ. Men pas på! På nettet videreformidles mange tvivlsomme udsagn og kilder. Der kan derfor være flere sider, som bringer samme fejlagtige eller tendentiøse oplysninger. Måske ikke engang i ond tro. Det er bare så nemt at kopiere tekster til egen hjemmeside eller Facebookopslag – uden man lige tænker over indholdet. Og typisk videreformidles tekster og udsagn, uden at det oprindelige ophav angives. På den måde flyder nettet rundt med tekster og kilder, som er svære at verificere. 

 

Hvorfor lige denne kilde?

Ifølge den svenske videnskabsjournalist Anders Ekström bruger 98% af alle brugere Google til søgninger. Af de 98% når 95% ikke længere end til de første 10 resultater. Går man grundigt til værks må man derfor også spørge, hvorfor præsenteres man for lige netop denne webside eller kilde? Er det en tilfældighed eller udtryk for måden, hvorpå Google er opbygget? En god kildekritiker vil søge at verificere kildens oplysninger og tendens (om kilden er ”farvet”) også via bøger, opslagsværker og anerkendte sites – fx universiteters hjemmesider.  

 

Billeder og videoer

Medie- og hjerneforskere har længe vidst, at billeder og video virker langt mere overbevisende end tekster. Det tyder på, at vores kritiske sans bliver svagere, når vi præsenteres for overbevisende billeder og video. Derfor må man ikke glemme billed- og videoanalyse i sin kildekritik. Udover ovennævnte kildekritiske greb skal man være opmærksom på, hvordan billeder og videoer via teknikker som lys, farver, forsvindingspunkter, kamerabrug, billedbeskæringer, lyd, klipning mv. påvirker seeroplevelsen og forankrer fortolkninger.

Hvis man har mistanke om decideret billedmanipulation (fx lavet i Photoshop) kan de tjekkes på sider som FotoForensics eller på Image Edited. Med video er det indtil videre ikke muligt, desværre. Mulighederne for at lave manipuleret video er ellers stigende. Der findes flere videoer på nettet, såkaldte ”deep fakes”, hvor videomateriale af kendte personer er manipuleret, så de med de rette mundbevægelser og gestik siger noget, som de aldrig har gjort i virkeligheden. 

 

Det lange seje dannelsesprojekt

Internettets utallige kilder og udtryksformer gør ovennævnte kildekritiske redskaber uomgængelige. Men i en tid, hvor alt i princippet kan manipuleres (forfatter, ophav, udtryk mv.) kræver kildekritik også indgående viden om bagvedliggende forhold, som skaber manipulation og tendens. Det er viden om fx økonomiske strukturer, magtforhold og diskurser. Hvis man ikke har den viden opdager man slet ikke tvivlsomme kilder, eller at virkeligheden kunne se helt anderledes ud. Set i det lys er kildekritik på nettet også et langt sejt dannelsesprojekt.

Desuden kræver kildekritik på nettet, at man har god forhåndsviden om et givent tema til overhovedet at kunne sortere i den store mængde materiale, som findes på nettet. En væsentlig del i kildekritik på nettet er derfor også at opnå viden og så efterfølgende bruge sin viden til at sortere i materialet. Download evt. den vedhæftede fil “Tjekliste til kildekritik på hjemmesider

Litteratur/læs mere:

  • Lars Due Arnov, Digital dannelse i historie – genbesøgt. I Noter, Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, nr. 222, 2019.
     
  • Lars Due Arnov, Historieundervisning og it. I Christian Vollmond og Allan Ahle (red.): ”Historiedidaktik”. Columbus, Kbh. 2017. 

 

Kreditering

Lars Due Arnov, Lektor på Gribskov Gymnasium / Gymnasiekonsulent på CFU v. Københavns Professionshøjskole.

Siden er opdateret 20. februar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.