Metoder

Et nyt krav i læreplanen er, at eleverne skal ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Det giver fremragende muligheder for, at eleverne kan arbejde undersøgende og innovativt skabende, og for refleksioner om, i hvilken grad vi kan lære af historien.

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. 

Kontrafaktisk historie er en subdisciplin i historie, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt situation var faldet anderledes ud. Fx hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944. Kontrafaktisk historie kan skærpe elevers fokus på sammenhænge og være en anderledes og motiverende tilgang til historie. Egner sig desuden fint til repetition. 

Læsning i historie er svært. Fagets tekster bruger ofte vanskelige begreber, og der er meget, som eleverne skal huske. Det er derfor en god idé, hvis læreren arbejder eksplicit med faglig læsning. Brug nogle af de redskaber, som læseforskning og historiedidaktikere anbefaler. Teknikkerne er til eleverne i historie på de gymnasiale uddannelser. Det handler om at få redskaberne introduceret i praksis. Gerne så hurtigt så muligt i 1g.

At tage fat i historisk metode i en gymnasieklasse kan være en uoverskuelig opgave. Skal man gøre det som et selvstændigt forløb? Skal man integrere det i undervisningen? Og hvornår skal man begynde på det?

I undervisningsfaget historie står historisk metode centralt, det er alle enige om. Men begrebet dækker over såvel metode som teori og filosofi, samt en bevidsthed om, hvad historie er. I det følgende gives der en kortfattet introduktion til nogle af de elementer som historisk metode indeholder.

Websider uden forfattere, kopierede tekster og en internetstruktur, der viser udvalgte resultater. Sådan præsenteres indhold ofte på nettet. Overfor den internetvirkelighed er traditionel kildekritik et godt redskab, men den kan med fordel opdateres, så fokus også rettes mod nettets særegne problemer og faldgruber.

Dette flerperspektiviske forløb handler om slavenarrativer og andre narrativer, der gør krav på den samme fortid. Desuden ses på, hvordan slavenarrativer i dag bruges politisk og identitetsmæssigt.