En filosofisk undersøgelse af bevidstheden

Som start på aktiviteten præsenterer læreren emnet for undersøgelsen: bevidsthed.  En italesættelse af, at aktiviteten er opstart på et nyt tema, og at det handler om elevernes opfattelse af og tanker om bevidsthed, kan være en god ide. 

Spørgsmålet om, hvad bevidsthed er, kan være svært at svare på. Derfor kan man formulere et par hjælpespørgsmål, så eleverne har et udgangspunkt. Det kan f.eks. være: Hvem er bevidste? Og hvor er den menneskelige bevidsthed placeret? 

Hvis der er behov for yderligere stilladsering, så kan man udlevere stikord, links til profiler på sociale medier osv. Øvelsen mister dermed sin åbenhed, men hvis eleverne efterfølgende arbejder selvstændigt, er den stadig undersøgelsesbaseret.

Da det er en åben opgave, kan det være en god ide, at vente med at præsentere for mange krav til produktet, så formen ikke bliver en hindring for ideudviklingen. 

I grupper på 3-4 personer skal eleverne bruge double diamond-modellen som model for deres posterdesign. Faserne er beskrevet nedenfor i del 2. Det er her en god ide at understrege, at man bør arbejde iterativt, dvs. man godt kan løbe gennem flere cykler i modellen. 

Først når fase 2 er overstået, bør læreren opstille krav til udseendet af posteren. Ideer til krav: det kan være størrelse på posteren eller tekniske krav og guidelines til en god poster: farver, skrifttype, skriftstørrelse, skelet, læseretning osv. 

Følgende beskrivelser af faserne i double diamond kan man give eleverne, så de har et fælles holdepunkt for deres arbejde. Giv evt. en fase ad gangen. 

Fase 1: discover (opdag problemet)

I denne fase skal eleverne undersøge bredt, hvad man kan beskæftige sig med relateret til bevidsthed.

I gruppen skal de dele deres tanker / pointer. Det er vigtigt, at de er åbne over for andres ideer og får spurgt hinanden.

Fasen kan faciliteres ved, at eleverne får udleveret post its, hvorpå de skriver deres ideer - en ide pr. post it.

Endelig skal eleverne til sidst gruppere ideerne på et A3-papir og tegne pile mv. (dvs. lave et mindmap).

Fase 2: define (definer problemet)

I denne fase skal eleverne vurdere, hvilke ideer fra fase 1, der er værd at arbejde videre med.

Elevgrupperne skal mindst stille et ”hvordan kan vi…”-spørgsmål til deres ideer. Det kunne eksempelvis være: Hvordan kan vi illustrere dette? Hvordan formidler vi, hvad dette er? Er der andre eksempler eller modeksempler? Kan vi vise kritisk stillingtagen?

Ovenstående skal fører til, at eleverne får valgt noget ud, som kan bruges til deres plakat/poster.

Fase 3: develop (udvikl en løsning) 

I denne fase udvikles en løsning. Eleverne udforsker deres ideer yderligere. De finder tekster og laver billeder.

Det er vigtigt at huske eleverne på, at de løbende skal overveje, om de holder sig indenfor deres ide og får vist kritisk stillingtagen.

Fase 4: deliver (aflever løsning) 

I denne fase udarbejdes løsningen. Eleverne færdiggøre plakaten/ posteren. I denne fase er det vigtigt også at tænke på præsentation. De skal derfor overveje farver, billeder osv.

Sørg for, at eleverne tjekker, at deres plakat/poster lever op til det, de oprindeligt gerne ville.

Når plakaterne/posterne er printet, sætter eleverne dem op i klasselokalet og præsenterer kort deres egen plakat/poster for resten af holdet. 
 

Derefter går grupperne rundt og studerer de andre gruppers plakater/ posters og giver peer-feedback. Hver gruppe sætter post-its med feedback på de andre gruppers plakater/posterer.
Læreren kan sætte en ramme for feedbacken ved at bede om, at hver gruppe til hver plakat/poster skriver én rosende ting om designet på en postit og ét spørgsmål til indholdet af plakaten/posteren på en anden postit.
 

Når hver gruppe er tilbage ved deres egen plakat/poster, skal de læse alle kommentarerne og udvælge én kommentar af hver type, som de svarer på. 

Øvelsen afsluttes med at samle op på elevernes undersøgelser i hovedtræk. Her kan man trække tråde fra elevernes pointer til, hvilke spørgsmål og svar, der bliver behandlet i forløbet. Det kan være en god ide, at sammenfatningen peger fremad, dvs. læreren fortæller, hvilke spørgsmål og svar om bevidsthed, der bliver behandlet i forløbet. 
 

For større elevinddragelse og -ejerfornemmelse i forløbet, så kan forløbet få mindre tilpasninger, så flere af elevernes opfattelser bliver berørt. Der kan også være mulighed for at bruge elevernes posters som eksempler undervejs i det videre forløb. 
 

Når hele forløbet om bevidsthed er slut, kan eleverne tage deres posters frem igen og se om deres opfattelser har ændret sig, eller om de har fået flere perspektiver på deres opfattelse af bevidsthed.