Hvordan vi træner “Analytical Essay” i engelsk

Der er grundlæggende et stort overlap mellem det, der foregår i mundtlig engelsk i den daglige undervisning, og det, eleverne skal kunne, når de sidder fem timer til individuel skriftlig eksamen. Men der er naturligvis også væsentlige forskelle.

Noget af det, der går igen, er kendskab til det engelsk sprog, tekstlæsningskompetencer og generel viden om engelsktalende områder.

Denne artikel fokuserer især på det, der gælder specifikt for den skriftlige eksamen: genrekravene, opgaveformuleringens begreber og skrivehandlinger samt struktur i besvarelsen. (Læs evt mere i bilag 2 i vejledningen til læreplanen). 

Kende/genkende genren

Eleverne bør vide, hvilke opgavetyper der findes, og de bør have rutiner og tilgange til de forskellige typer, først og fremmest analyse af fiktion og non-fiction - for hf’s vedkommende også kortfilm.

Eleverne skal altså kunne anvende de engelskfaglige metoder, der er knyttet til genrerne.

Derudover bør eleverne være trænede i at læse opgaveformuleringen – og kunne ekstrapolere. Fx bør det være oplagt, at formuleringen, når det drejer sig om fiktion, både spørger til indholdsmæssige aspekter (fx forholdet mellem hovedkaraktererne) og formmæssige (det, der typisk hedder "the style of writing"). Man kan i den daglige undervisning lave en eksemplarisk tolkning af en tekst, hvor form og indhold går op i en højere enhed, således at eleverne kan se formålet med også at fokusere på teksters form. Eleven skal vide, at opgaveformuleringen nævner, hvad der skal inkluderes, og derudover er det op til eleven selv at fremdrage relevante elementer og skabe sammenhæng.

I en opgave om “Bernie Sanders to Brooklyn College Graduates: Don’t ‘Allow Demagogues to Divide Us’” skal eleverne inddrage følgende analytiske begreber: "circumstances", "receivers", "intention". For læreren er det oplagt, at der her er tale om kommunikationsanalyse. Men selv dygtige elever lader sig forføre af teksten, hvor Sanders beretter om, hvordan han er formet af sin egen baggrund, og skriver derfor om "the circumstances" i Sanders’ liv og ikke de mere nærværende omstændigheder ved talen. Det er altså pædagogisk en god ide, hvis læreren hjælper eleverne til at gennemskue opgaveformuleringerne. 

Læse/analysere tekster med relevante begreber

At kunne analysere tekster med relevante begreber kræver kendskab til fagets metoder. Eleverne er ofte trygge ved at at anvende analysemodeller, når de kommer fra grundskolen. Modeller har en berettigelse, men eleverne skal have et så stort tekstkendskab, at de kan fokusere på det vigtige og prægnante i den enkelte tekst, således at de undgår en slavisk modelgennemgang, der typisk fører til en række spredte observationer, der ikke anvendes i en samlet tolkning. 

At analysere tekster med relevante begreber ligger i forlængelse af at kende genren, som beskrevet ovenfor. Mere konkret skal stx-eleverne kunne analysere noveller og artikler.
Ofte er der i non-fictiondelen også et kort videoklip (fx fra CNN eller YouTube), der skal perspektiveres til, og det er oplagt, at disse teksttyper skal være kendte fra undervisningen. På B-niveau (også hf) er opgaven todelt, således at eleven først skal skrive et "summary" på 125 ord og derefter et essay på 600-900 ord. Her skal eleverne således kende kravene til et "summary" (her skrives sammenhængende, neutralt, dækkende, loyalt, med fokus på det vigtigste og i nutid og uden citater, vurderinger), og det er nødvendigt at præcisere, at det efterfølgende essay ikke skal rumme gentagelser af resumeet. Samtidig er det klart, at hvis det lykkes for eleven at fokusere på det mest centrale i "summary"’et, vil det også være disse elementer, der kalder på analytisk behandling i essayet.

I hf-opgaverne er der tre muligheder.
Udover fiktion og non-fiction kan eleverne vælge kortfilm. Her kræves der typisk, at eleven skal fokusere på filmens hovedkarakter(er), og derudover bedes eleven inddrage følgende termer, fx "setting", "conflict", "framing", "the title" eller "setting", "framing", "conflict", "message". Eleverne kan naturligvis trække på deres erfaringer med at analysere trykte tekster, når de skal behandle "title", "conflict" eller "setting" i en film.
Derudover er det oplagt at inddrage kortfilm i undervisningen. Har man fx arbejdet med sociale medier i klassen og set kortfilmen “Noah” af Patrick Cederberg, kan det også fungere som en forberedelse for elever, der fx skal aflevere hf-sættet fra 31/5-18.
Her er en af mulighederne at skrive om kortfilmen “Video”, der ligeledes tematiserer unges brug af sociale medier.
I den skriftlige aflevering om kortfilmen skal eleverne inddrage forholdet mellem karaktererne og "setting", "conflict", "sound", "main theme", og det er derfor oplagt, hvis der er samme fokus i klasseundervisningen. På den måde er eleverne klædt på til at besvare eksamensopgaverne, idet de kan overføre fra klasseundervisningen til den individuelle, skriftlige praksis.
 

Nærlæse og slå ned på det vigtige

Som forarbejde til en skriftlig aflevering kan man læse teksten i klassen og stilladsere for eleverne, hvordan man kan slå ned på “de rigtige” passager i en tekst.
Fx kan man bede dem medbringe overstregningstuscher og markere:

• noget væsentligt i forhold til opgaveformuleringen

• noget, der har sammenhæng med noget andet i teksten

• noget, der har sammenhæng med noget, der er arbejdet med i klassen tidligere

• noget, de ikke forstår (og som måske er tvetydigt, selvmodsigende og måske derfor en nøgle til en fortolkning)

Tager vi udgangspunkt i den ovenfor nævnte opgave om Bernie Sanders, kunne det være hhv. hans tilknytning til Brooklyn, der skal fange publikum, hans angreb på demagogerne (som ikke angives ved navn), der spiller sammen med overskriften, hans reference til Skandinavien og gratis uddannelse som noget eleverne kender til, hans opfattelse af USA som et oligarki som noget uforståeligt osv. Ved at høre, hvad eleverne har understreget, kan man hjælpe dem (eller de kan hjælpe hinanden) til at organisere og prioritere tekstens udsagn.

Endelig kan man bede eleverne om at analysere Sanders’ tekst ud fra det retoriske pentagram. 

Pointen er naturligvis igen, at den form for analyse af non-fiction, der foregår i klassen, skal kunne overføres til det skriftlige arbejde, og at eleverne skal kunne nikke genkendende til opgaveformuleringens elementer, så de derfor umiddelbart kan gå i gang og anvende strategier, der er kendte fra klasserummet.

Strukturere – både overordnet og i enkelte afsnit

Eleverne bør vide, at de til eksamen - og i de daglige afleveringer - både skal arbejde med den overordnede struktur og strukturen i det enkelte afsnit. Begge dele er omtalt i pdf om metode i engelsk på EMU’en og i  prezi om metoder i engelsk (sektion E og F). Kort sagt skal eleverne lære at indlede afsnit med topic sentences - altså en pointe eller påstand, der både viser, hvilket fokus afsnittet har og siger noget interessant (her er “Bernie Sanders was born in 1941” ikke ret pointeret i forhold til fx “Sanders definitely uses his own background in order to reach the audience”). Påstanden følges af citat/dokumentation og uddybning af dette - og afrundes enten med en kort opsamling/delkonklusion eller et link til det efterfølgende.

Her kunne man godt lave en øvelse, hvor eleverne omskriver et ikke-pointeret afsnit til et, der bruger "topic sentences". Eleverne kan eventuelt individuelt omskrive egne afsnit - eller læreren kan finde et tidligere afleveret og anonymiseret afsnit om den relevante tekst. Herefter er det oplagt at diskutere forskellene på de to afsnit. 

Man kan også opfordre eleverne til at trække på deres viden om kohærens og kohæsion fra danskfaget, ligesom der findes bøger, der træner brug af "linkers" - dvs. forbinderord, der markerer sammenhæng (kausalitet, tid, kontrast osv.)

Endelig skal eleverne naturligvis kunne disponere inden for opgavens antal ord. Det kan man også se mere om i ovennævnte  Prezi’s sektion E og F. 

Anvende (engelsk)faglig viden

Som forberedelse til eksamen vil det være oplagt, hvis eleven genopfrisker kendskab til forskellige typer short stories. Selvom opgaveteksterne er varierede, kan der både være emner og stilmæssige træk, der går igen. Også under non-fiction er der emner, det kan betale sig at have kendskab til, fx amerikansk politik, kønsdebat eller kulturel mangfoldighed.

Efter 2-3 års undervisning har eleven potentielt et stort kendskab til engelsksprogede tekster, og den elev, der har fulgt undervisningen, har også en værktøjskasse med teori og begreber, der kan blive relevant her. Det kan fx være begreber fra et forløb om humor, om psykoanalyse, om dystopi eller retorik. 

Måske kan man her hjælpe eleverne ved at klargøre ud for de enkelte emner i undervisningsbeskrivelsen, hvilke forbindelser der er fra selve emnet og ud i krogene af pensum. Har en elev fx arbejdet med emnet "man and nature" og læst "romantic poetry", er der meget, der kan overføres til en læsning af Byatts “Sea Story” fra 2013, selvom det er en moderne tekst. Har eleven på et tidspunkt arbejdet med amerikansk borgerkrig, eller fx slaveri, vil meget kunne overføres, hvis eleven fx skal skrive om Andrea Levy’s “The Writing of the Long Song” fra eksamenssættet fra maj 2015.

Helt banalt skal eleverne altså vide, at stoffet fra undervisningen både er relevant til mundtlig og skriftlig eksamen.

Formulere sig på flydende og (nogenlunde) korrekt engelsk

Det er naturligvis vigtigt, at eleven kan formulere sig nogenlunde korrekt og med fornemmelse for stilleje og kommunikationssituation, ligesom man ikke kan forestille sig en toppræstation uden anvendelse af et veludbygget ordforråd. Inden eksamen har eleven fået mange rettede opgaver retur, og mange fejl burde være udryddet. For en del elever vil det være oplagt at arbejde med grammatik, stavning og brug af hjælpemidler hertil op mod eksamen. Der findes nye udgivelser til engelskfaget, der træner disse kompetencer.

Formalia og henvisningspraksis

Når der skrives essay i engelsk, bør eleven anvende den template, der følger med opgaven. Den sikrer både en struktur, hvor ingen af de overordnede punkter glemmes, og hvor der er sidetal, sidehovede. Endelig sparer eleven tid, fordi han/hun ikke selv skal kopiere tekst over i besvarelsen.

Endvidere er det vigtigt, at eleverne har lært at citere og henvise korrekt. Det er dels en teknisk færdighed, men drejer sig også om at kunne integrere citater - fx ved at citaterne fungerer som dokumentation eller “evidence” som beskrevet under det enkelte afsnits struktur ovenfor.
Eleverne skal vide, at opgaven ikke må blive en citatmosaik. Det er fx ikke nødvendigt at dokumentere med citat, at her er tale om en first-person narrator. Derimod kan citater anvendes som belæg i karakteristik, og fx også når eleven behandler tekstens stil (fiktion) eller mulige bias (non-fiction).        

Kende deres it

Vi forventer, at eleverne mestrer fodnoter, sidehoveder eller fx ordoptælling. Det mestrer mange, men en del har brug for hjælp - også til simple, men nyttige ting som fx brug af søgefunktion i word, genvejstaster m.m. Mere fagspecifikt skal eleverne selvfølgelig kunne anvende online-ordbøger m.m. som antydet ovenfor. Alt bør trænes i undervisningen.

Træn eksamensfærdigheder til daglig 

Kort og godt skal der opfordres til, at arbejdet med at skrive "analytical essay" integreres i den daglige undervisning; det gælder færdigheder, begreber, vidensfelter.
Ved den skriftlige eksamen har eleven således uforstyrret tid til at udfolde en nuanceret tekstlæsning og tankegang - og skal ikke bruge tid og energi på andet.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium