Historiebrug og dagligvarer

Gennem forløbet får eleverne helt lavpraktiske og konkrete eksempler på, at historie og historiebrug er overalt omkring os. At arbejde med hvordan reklamer og indpakning bruger historie til at sælge varer, kan være en god måde at åbne feltet historiebrug op for eleverne og vise dem, hvordan historie er overalt i deres hverdag. Forløbet kan bruges til at understøtte Fælles Mål inden for historiebrug i forhold til kompetencemålene efter både 4., 6. og 9. klasse. Forløbet understøtter særligt de vejledende færdigheds- og vidensmål inden for feltet ”Historisk bevidsthed”, idet det eksemplificerer historisk bevidsthed, herunder elevernes eget arbejde med historiebevidsthed.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er delt i tre faser: Rammesætning, gruppearbejde og elevpræsentationer/diskussion.

Eleverne behøver ikke at have arbejdet med særlige emner før forløbet, men i den fælles rammesætningsfase skal de klædes på i forhold til de redskaber, de skal arbejde med inden for området historiebrug.
Læs mere om arbejdet med historiebrug i artiklen: Historiebrug i historieundervisningen

I rammesætningsfasen er det centrale at åbne elevernes tanker for den måde, de skal tænke på i forløbet: At de ikke skal lære noget om ”gamle dage”, men at de i stedet skal undersøge, hvilke forestillinger de selv og andre har om historie og gamle dage. Desuden kan de i denne fase få en generel introduktion til reklamer med konkrete eksempler. Det behøver ikke være en lang forklaring, men det er væsentligt, at eleverne forstår hvad, reklamer forsøger at gøre, nemlig at ramme noget følelsesmæssigt i os, der får os til at købe varen.

I fasen med gruppearbejde skal eleverne undersøge og forholde sig til historiebrug ud fra konkrete madvarer og arbejdsspørgsmål, og i sidste fase skal eleverne præsentere deres overvejelser og indgå i diskussion og refleksion på baggrund af gruppearbejdet.

Forløbet kan sammentænkes med dansk (fokus på reklamer). Har skolen valgfag, hvor der arbejdes med markedsføring/afsætning, kan forløbet også sammentænkes med dette. Forløbet kan ikke bruges direkte sammen med madkundskab, men tankerne bag forløbet kan bruges i et fælles forløb med dette fag.

Tilrettelæggelse

Det skal overvejes, hvilke konkrete genstande, der skal indgå i gruppearbejdsfasen. Hvis eleverne skal bruge varer, skal disse indkøbes. Hvis eleverne selv skal finde varer, skal det planlægges, hvordan dette skal foregå.

Et eksempel på tre varer, der eventuelt kan udleveres samlet, er:

• Marmelade fra ”Den Gamle Fabrik”
• Leverpostej med viking fra Stryhns
• ”Mormorkoldskål” fra Løgismose

Skal eleverne selv finde varerne, bør læreren hjælpe dem med at finde gode eksempler, der ligesom de ovenstående har klare historiske referencer.

I den korte udgave varer forløbet ca. 4 lektioner, men det kan udvides til 7-8 lektioner, hvis eleverne eksempelvis selv skal finde varer, og hvis der ønskes længere tid til fordybelse i fasen med gruppearbejde.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal forløbet introduceres og rammesættes – og hvilke typer af reklamer skal eventuelt anvendes i denne fase?
• Hvilke genstande skal indgå, og skal eleverne have adgang til de konkrete genstande eller kun til billeder af dem?
• Hvilke arbejdsspørgsmål skal der arbejdes med i gruppearbejdsfasen? (se forslag under ”opbygning”)
• Hvordan skal grupperne sammensættes, og hvad skal ligge til grund for denne sammensætning?
• Hvilke eventuelle ekstraelementer skal indgå i den afsluttende diskussion på klassen?

Opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

1. Rammesætningen i klassen
Rammesætning/introduktion kan foregå i fællesskab ved læreroplæg og spørgsmål/diskussion.

Herudover kan klassen også tale kort om reklamer, og om hvorfor og hvordan reklamer virker. Brug eventuelt en reklame med en popstjerne, der reklamerer for et produkt som eksempel og tal om, hvorfor firmaer betaler popstjernerne mange penge for det. Det kan for eksempel være den danske musiker Christopher, der reklamerer for Huawei.

Eleverne kan derefter få udleveret de varer, de skal arbejde med i næste fase, eller de kan selv finde/medbringe varerne.
 

2. Gruppearbejde
I denne fase kan eleverne arbejde med de konkrete genstande. De kan forberede en lille introduktion til opsamlingsfasen. Brug nogle af de udleverede arbejdsspørgsmål, der har til formål at sætte elevernes tanker i gang.

Herunder præsenteres en række forskellige arbejdsspørgsmål. De to sidste kan også bruges som diskussionsoplæg i opsamlingsfasen:

• Hvad er det på varerne, der henviser til historie eller til gamle dage? (navn, billeder, udseende, skrifttype, mønstre med mere)
• Hvorfor tror I, producenterne bruger de henvisninger? Prøv at beskrive hvorfor producenterne tror, det vil virke?
• Virker det på jer? Hvem tror I, det vil virke på?
• Kan I forestille jer, at man kan sælge en ”Fremtidskoldskål” eller en ”Rumleverpostej” eller måske en marmelade fra den ”Moderne fabrik”? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Er der en anden figur end en viking, der ville være bedre til at sælge leverpostej?

Gruppepræsentationen i næste fase kan eksempelvis bestå af en PowerPoint-præsentation eller andet, der opsamler elevernes refleksioner over spørgsmålene.
 

3. Fremlæggelse – evaluering/refleksion
Grupperne kan i denne fase fremlægge deres præsentationer efterfulgt af kommentarer/diskussion på klassen. Der kan lægges særligt vægt på, hvorfor henvisningerne til historie virker eller ikke virker.

Det kan i opsamlingen være særligt væsentligt at komme skridtet videre og se, om I på klassen kan udfordre de forestillinger, der ligger bag historiebrugen. Der kan her tages udgangspunkt i spørgsmål som:

• Laver mormødre bedre mad?
• Smagte marmelade mon bedre i gamle dage?
• Tror I, at marmeladen er lavet på en ”gammel fabrik”?
• Var vikinger mon særligt glade for leverpostej, eller var de særligt gode til at lave den?
• Kan vikinger bruges til at sælge andet end leverpostej, eksempelvis vikingevingummier eller viking-shawarma?

Diskussion kan suppleres med afstemninger om, hvor mange der synes, at deres mormor laver bedre mad end deres forældre. Eller hvor mange der tror, at mad smagte bedre i gamle dage. Eller man kan drøfte, hvad stemningen af gamle dage måske betyder for smagsoplevelsen.

Evaluering

Der er indeholdt en summativ evaluering i diskussionen af elevernes fremlæggelse. Herudover kan der evalueres yderligere ved at bede eleverne finde andre eksempler på de mekanismer, de har drøftet.

Refleksionen i fase tre skal gerne understøtte de primære mål med forløbet, nemlig at:

• eleverne lærer, at historie og små historiefortællinger er noget, der optræder mange steder.
• eleverne får redskaber, de kan bruge til at reflektere over reklamers brug af historie.
• eleverne forstår, hvordan de i hverdagen bruger deres forestillinger om historien, og hvordan andre prøver at bruge eller udnytte disse forestillinger.
• eleverne får kendskab til, at der eksisterer fælles forestillinger om fortiden, som ikke nødvendigvis er skabt af historikere, eksempelvis at vikinger er særlig glade for kød/leverpostej, eller at marmelade smagte bedre i gamle dage (primært for udskolingen)

Spørgsmål der kan overvejes efter forløbet:

• Hvordan fungerede de enkelte aktiviteter?
• Hvordan fungerede de valgte fødevaretyper som eksempler. Vil der være behov for justeringer, hvis forløbet skal gennemføres igen?
• Observerede du en udvikling i elevernes måde at argumenterer på, og i hvilket omfang formulerede de egne argumenter?
• Vil eleverne selv kunne identificere nye eksempler på historiebrug i reklamer efter forløbet?
• I hvilket omfang gav forløbet eleverne en forståelse for, at de selv er historieskabende?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af ph.d. Peter Yding Brunbech, centerleder Nationalt Videnscenter for Kulturarvsformidling, HistorieLab.