Historiebrug i historieundervisningen

Hvad er historiebrug?

Begrebet historiebrug beskriver det forhold, at mennesker bruger historien i en lang række forskellige situationer med en lang række forskellige formål.

Historiebrug handler om, at historie ikke kun fokuserer på ”gamle dage”, men også på hvordan historien bruges i enten fortid eller nutid. Historiebrug kan give undervisningen relevans, da det viser eleverne, hvor meget historie betyder i dagligdagen, og samtidig giver historiebrug eleverne redskaber til at forstå sig selv og det samfund, de lever i.

Helt banalt beskriver begrebet historiebrug det fænomen, at nogen bruger historie til at opfylde et behov. Det vil sige, at der i al historiebrug er en aktør og et motiv. Når der tales om historiebrug, er der ofte fokus på, at eksempelvis politikere forsøger at manipulere med historien for at forfølge en politisk dagsorden. Men i virkeligheden er der masser af eksempler på historiebrug, der foregår helt uden fordækte motiver. En slægtsforsker ”bruger” for eksempel historien for at tilfredsstille et behov for indsigt, og måske også for at få tiden til at gå med noget, der føles meningsfuldt, i selskab med andre. Historieforskere er for så vidt også historiebrugere, da de bruger historien til at opnå indsigt, men også til at fremme deres karriere, tjene penge og opnå anerkendelse blandt kolleger.

Historiebrug er altså ikke nødvendigvis noget manipulerende eller forsimplet, men det beskriver en almen menneskelig aktivitet. Vi er alle historiebrugere på et eller andet plan, også de som er overbeviste om, at de intet ved om historie. Når en elev i 1. klasse præsenterer sig for resten af klassen, bruger hun sin egen personlige historie (navn, hvor hun kommer fra, hvilken børnehave hun har gået i, hvad forældrene laver med mere) til at skabe en lille fortælling om sig selv, der skal kommunikere til resten af klassen, hvem hun er.

Hvad kan historiebrug bruges til i historiefaget?

Historiebrug er både et begreb, der arbejdes med i historieforskningen, og et navn på et kompetenceområde i skolefaget historie. Kompetenceområdet skal opfylde det mål, at eleverne skal kunne ”forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid”. En målsætning der på en gang er relativ simpel og meget kompleks. Historiebrug er imidlertid en meget vigtig forudsætning for at opfylde fagets formålsparagraf, der taler om, at eleverne skal forstå, ”hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte”.

At eleverne selv og det samfund, de lever i, er ”historieskabt”, handler ikke kun om, at det nuværende samfund er et produkt af en historisk udvikling. Det handler også om, at vi som mennesker videreudvikler os selv og samfundet via vores løbende tolkning af historien. Derved bidrager historiebrug også til udvikling af den kritiske tænkning via faget og kan bruges til at belyse både fortidige og nutidige samfundsmæssige problemstillinger.

Diskussioner om historiebrug ender imidlertid ofte ud i diskussioner om, hvorvidt historien bruges ”rigtigt” eller ”forkert”. Men selvom rigtigt og forkert selvfølgelig langt fra er en ligegyldig diskussion, kan den det nogle gange være en fordel at fokusere på forskellige individer og gruppers motiver, snarere end på hvorvidt de tager fejl. Det er hurtigt at vurdere, at eksempelvis en historisk film forsimpler eller fordrejer historien, og det er også en banal indsigt, at en reklame, der bruger vikinger, ikke har meget med vikingetiden at gøre. Men hvis der fokuseres på, hvorfor filmen eller reklamen bruger historien og til hvad, kan der arbejdes med hvilken historieopfattelse eller historietolkning, de er udtryk for.

Fortællinger om fortiden
Andre problemstillinger, eleverne kan arbejde med, kan være fortællinger om fortiden, og hvordan og hvorfor disse fortællinger er konstrueret netop sådan. Eleverne kan styrke deres forudsætninger for kritisk og reflekteret at kunne arbejde med fortællinger om fortiden ved eksempelvis at forholde sig til, at alle fortællinger om fortiden vil være påvirket af måden, de iscenesættes på. For eksempel vælger ophavsmanden – bevidst eller ubevidst – at fremhæve bestemte aspekter, episoder, personer og sammenhænge, mens andre nedtones eller fravælges.

Dette gælder for så vidt alle fremstillinger af historien, også historikernes og lærebøgernes, og det er en væsentligt indsigt at give eleverne, at dette ikke betyder, at fremstillingerne er forkerte, men at alle fremstillinger og fortællinger bruger historien og på sin vis ”konstruerer” den.

Konkrete eksempler på historiebrug

Herunder følger tre konkrete eksempler på historiebrug.

Politisk historiebrug
Danske nazisters brug af vikinger i hverveplakater er et oplagt eksempel på politisk brug af historien. Men demokratiske politikere bruger også historien hele tiden, og det er eksempelvis populært blandt politikere at bruge besættelsestiden som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at Danmark i dag har et forsvar og fører en aktiv alliancebaseret udenrigspolitik. Politikere, der er kritiske overfor militær og forsvar, vil til gengæld oftere hente deres historiske eksempler på krige, hvor det er vanskeligere at pege på, at militær indgriben har været en succes, såsom Vietnamkrigen eller krigen i Afghanistan.

Pointen er, at alle mennesker helt naturligt vælger de dele af historien, der er mest fordelagtige for deres egne synspunkter. Ofte får man den tanke, at det for politikere ikke så meget drejer sig om selv at ”lære af historien”, som det drejer sig om ”at belære” andre ved hjælp af historien. Er det muligt at få eleverne til at reflektere over sådanne forhold på udskolingsniveau, har de opnået en væsentlig forudsætning for at kunne deltage i et demokratisk samfund.

Historiebrug i den personlige fortælling
Mens politisk historiebrug måske kan være vanskeligt at arbejde med i de yngre klasser, giver det på alle klassetrin god mening at arbejde med elevernes personlige fortællinger og historiebrug. Hvilke historier fortæller eleverne om sig selv, om deres familie og eventuelt om deres nations- eller gruppetilhørsforhold?

Selv den mest historiefremmede elev kan måske remse alle Brøndbys placeringer i Superligaen i de seneste 20 år op, og en elev med palæstinensisk baggrund, der muligvis ikke har den store interesse for vikinger, har måske ganske stærke holdninger til den historiske baggrund for Israel-Palæstina konflikten. Sådanne eksempler kan vise eleverne, at de alle er skabt af historier, der fortælles i deres netværk, og at de er historieskabende i kraft af, hvilke historier de fortæller videre og gør til deres egne.

Historiebrug i reklamer
Endnu et eksempel på historiebrug kan være, hvordan historie bruges i reklamer. Tænk for eksempel på vikinger på Stryhns-leverpostejen eller den gammeldags idyl, der bruges i en reklame for marmelade fra Den Gamle Fabrik. Afsenderens motiv er her ligetil: Der skal sælges produkter. Men hvorfor kan vikinger sælge leverpostej? Og kunne de også bruges til at sælge Viking-Brombærmarmelade? Det kan vi nok vanskeligt forestille os, selvom vikingerne givetvis spiste en del flere brombær end leverpostej.

Det er således også et eksempel på, at vi alle har en masse ubevidste forestillinger om historien, selvom vi tror, vi ikke ved noget om den. Eksemplerne kan bruges til at understrege den pointe, at vores billeder af historien ofte ligger meget langt fra den fortid, de skal forestille, men at billederne alligevel er styrende for vores vurderinger og identitetsdannelse.

Afslutning og inspiration

Afslutningsvis kan det derfor understreges, at historiebrug ikke så meget handler om at korrigere den identitetsdannelse, vi foretager ud fra vores fortidsforestillinger. Det handler i stedet om at forstå processerne, således at eleverne kan forholde sig reflekteret til deres egen og andres historiebrug og identitetsdannelse.

Få ideer til arbejdet med historiebrug i forløbet: Historiebrug og dagligvarer

Læs mere om kritisk tænkning i artiklen: Kritisk tænkning i historie