Forløb

Mark, maskiner og robotteknologi

Forløbet er bygget op omkring værkstedsarbejde, traktorkendskab samt robotteknologi.

Hele undervisningsforløbet foregår som praktisk undervisning i værksted, maskinhal og mark. Derfor arbejder eleverne en hel dag om ugen i maskinhallen, værkstedet og marken for at lære fagsprog og de faglige metoder, med særligt fokus på sikkerhed.

Når der er brug for teoretiske elementer i undervisningen, foregår de enten stående i værkstedet omkring tavlen, eller kortvarigt i et tilstødende klasselokale efter behov.

Målgruppe

Elever på grundforløbets 1. del med fagretningen: Landbrug.

Forløbets varighed

120 lektioner af 45 minutter - disse skal være jævnt fordelt over hele grundforløbets 1. del.

”Traktor-maskine-forløbet” bør gennemføres i den første halvdel af efteråret, hvor vejret er til markarbejde.

Hvilke erhvervsfag indgår i forløbet?

  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Metodelære

Tilrettelæggelse af forløbet

To arbejdstilgange

  • "Hele til dele"-tankegang: Eleverne starter med at køre traktor med redskab, uden forudgående kendskab til arbejdsopgave. Eleverne arbejder først bagefter med på- og afspænding, traktorkendskab og klargøring. Opgavernes rækkefølge bygger denne del af forløbet op ud fra en ”helhed til dele”-tankegang. Dette er en mulighed for den utålmodige elev til først at opdage sine begrænsninger. Det kan motivere eleverne til at blive klogere på de enkelte delelementer ved, at de starter med at få øje på behov for kompetencer i delelementerne og først derefter skal opøve ny viden.

  • "Dele til helhed"-tankegang: Forløbet består også af en ”dele til helhed”-tankegang. Eleverne træner først værktøjskendskab og bliver oplært i brugen af det enkelte værktøj til en arbejdsopgave, inden de slutter af med at bygge en værktøjskasse.

Det er ikke krav, at eleverne har nogen faglige forudsætninger. Forløbet er gennemført med to undervisere til 12-15 elever, sådan at der er mulighed for at opdele eleverne efter, hvor hurtigt de bliver sikre i opgaveudførslen.

Forberedelse

Forløbet kræver adgang til:

  • Traktorer med markredskaber
  • Et markareal/kørebane
  • Metalværksted
  • Eleverne skal derudover også bruge LegoMindstorm-robotter, Farmbot og markrobotten ”Robotti” fra AgroIntelli
unpublished

Selve forløbet

Forløbet er et tredelt-forløb.

  • Første del: Består af traktorkendskab og -kørsel
  • Anden del: Består af værkstedsarbejde samt robotteknologi
  • Tredje del: Består af et afsluttende projekt, hvori eleverne kobler deres læring fra forløbene sammen til at tænke i helheder om fremtidens landbrug

Elevernes skoledag simulerer en almindelig arbejdsdag ved, at eleverne skal løse den enkelte opgave, som om det er en reel arbejdsopgave på en arbejdsplads.


”Traktor-maskine-forløbet” bør gennemføres i den første halvdel af efteråret, hvor vejret er til markarbejde.

Undervisningsplanlægningen af denne del af forløbet er flydende, fordi muligheden for at køre i marken er afhængig af vejret.

  • 1) Eleverne starter med helheden ved at blive sendt i marken med en traktor og plov for at pløje uden videre introduktion.
  • 2) Eleverne bliver efterfølgende undervist i delelementerne i traktorkørsel med fokus på at opøve de nødvendige kompetencer i at udføre markarbejde korrekt. Kompetencerne omfatter bl.a. indstilling af ploven, sikker betjening af traktoren og tjek af traktorens funktioner.

I denne del af forløbet fokuserer undervisningen på:

  • 1) Værkstedets enkelte discipliner
  • 2) Undervisningen fokuserer på sammenhæng og helhed. Lektionerne består derfor af enkeltemner som svejsning, brug af måleinstrumenter, materialekendskab, håndtering af diverse typer redskaber.
  • 3) Forløbet bliver afsluttet med en opgave, hvor hver enkelt elev skal bygge sin egen værktøjskasse efter en bestemt udgave, som de har til rådighed. Opgaven er ikke beskrevet for eleven i detaljer med en færdig manual. Eleven får i stedet at vide, hvilke materialer, som er til rådighed. På den måde får eleven mulighed for at vise sin forståelse af, hvordan detaljer og delelementer hænger sammen, og hvordan arbejdsgangenes rækkefølge har betydning for det færdige resultat.

Forløbets del 2 fortsætter i næste punkt nedenfor.


Eleverne bliver i denne del bekendte med robotteknologi i teori og praksis.

Forløbet har tre trin: Elementær programmering i LEGO MINDSTORM, arbejde med Farmbot og kørsel med den store markrobot, robotti.

Forløbet:

  • 1) Eleverne får både udleveret byggesæt i LEGO og videoguides til programmering og bygning af grundelementerne til en motordel, som skal udføre de opgaver, den bliver programmeret til. Når eleverne har tilegnet sig en elementær forståelse for programmering og programmets funktioner, bliver programmeringen mere praksisnær gennem arbejdet med Farmbot. Eleverne er fælles om samme robot, men kan udføre forskellige opgaver i vækstforløbet.
  • 2) Eleverne lærer slutteligt at programmere robotten, Robotti, som de skal få til at udføre den ønskede opgave i marken/på grusbanen.

Eleverne får som afslutning på forløbet til opgave at bygge et landbrug, som de kan se i fremtiden. De får udleveret krea-kasser med forskellige materialer og kan bygge maskiner og robotter i LEGO MINDSTORM, som de ser i fremtidens landbrug. Eleverne uddyber og begrunder deres valg for fremtidens landbrug ved en præsentation for læremestre og forældre.


Evaluering og refleksion

Delforløbet traktorkendskab:

Eleven får løbende mundtlig feedback fra læreren ved udførslen af en praktisk opgave som eksempelvis klargøring af traktoren.

Læreren lægger vægt på, at eleven kan bruge korrekte fagudtryk i dialogen og se forskel på hensigtsmæssige og ikke-hensigtsmæssige værktøjs- og metodevalg.

Eleverne laver desuden sammen med læreren en selvevaluering af sin praktiske opgaves resultat som eksempelvis elevens pløjning af marken.

Delforløbet værkstedsarbejde:

Eleven får mundtlig feedback fra læreren ved udførslen af de enkelte discipliner som eksempelvis svejsning. Læreren lægger vægt på, at eleven kan bruge korrekte fagudtryk i dialogen og se forskel på hensigtsmæssige og ikke-hensigtsmæssige værktøjs- og metodevalg. Eleven laver desuden sammen med læreren en selvevaluering af den færdige værkstøjskasse i forhold til funktionalitet, æstetik, materiale- og metodevalg.

Delforløbet fremtidens landbrug:

Eleverne laver mundtlig selvevaluering i grupper, hvor de både vurderer graden, som de er lykkedes med at løse den afsluttende robot-opgave og foreslår forbedringer til at løse opgaven bedre. En del grupper tager deres forbedringsforslag med videre i det afsluttende projekt, hvor de bruger robotten som et element.

Læreren bedømmer elevens samlede standpunkt til ”bestået” eller ”ikke bestået” på baggrund af forløbets delevalueringer.

Få mere at vide om projektet

Du kan få mere at vide om projektet ved at kontakte uddannelsessekretær Mette Bruun-Nielsen på:

Kreditering

  • Undervisere på Bygholm Landbrugsskole: Emil Vest, Sune Helms og Søren Ingwersen.
  • Undervisning med robotten ”Robotti” sker i samarbejde med Teknologisk institut, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N.
  • Fremtidens landbrug er udarbejdet af Katrine Christensen.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.