Artikel
Giv skærmene en pause i engelsk
I artiklen kan du finde tre ideer til, hvordan du kan arbejde uden skærm - eller med begrænset inddragelse af skærm - i undervisningen. Ideerne kan bruges på alle niveauer og i alle ungdomsuddannelser.
Formålet med at klappe skærmene ned er øget variation, nærvær og fordybelse i engelskfaget. Samtidig kan vi være med til at nedbringe den samlede skærmtid for de unge mennesker.
Her kan du finde de tre idéer til arbejdet uden skærm i engelsk.
Aktiviteter uden skærm
I eksemplet her arbejdes der med et digt i grupper. Det er oplagt at arbejde med et kort og simpelt digt, fx Burns’ A Red, Red Rose.
Forberedelse
Digtet printes ud til grupperne, gerne i A3-format.
Før aktiviteten
Læreren udleverer små, farvede og laminerede kort (der kan bruges igen og igen). Alle grupper får de samme kort, og farverne repræsenterer forskellige niveauer eller aspekter af analysen.
De grønne kort rummer fx stikord eller begreber til den “formelle analyse” (rhyme scheme abab på et kort, stanza på et andet, couplet, iambic meter, enjambement osv.). Hvert af de gule kort er fx påtrykt et stilistisk begreb (metaphor, personification, simile, metonymy, hyperbole osv.). Blå kort kan benævne gentagelsesfigurer (repetition, anaphora osv.), og røde kort kan angive tematiske forhold (role of nature, recognition, introspection, carpe diem, romance osv.).
Selve aktiviteten
Opgaven er således, at eleverne skal analysere digtet ved at lægge de farvede kort “oven på” teksten og blive enige om, hvor kortene placeres bedst. Arbejdes der med Burns’ digt, lægges similekortet fx ved linjen “O my Luve is like a red, red rose”.
Alle grupper henter til sidst en mobil og tager et billede af deres arbejde, som uploades til fx Onenote.
Efter aktiviteten
Derefter - evt. følgende time - sammenlignes elevernes arbejde, og dette kan være baggrund for en diskussion, der også bevæger sig på et mere fortolkende niveau.
Man kan evt. vælge en enkelt elev (på tur), der åbner en computer og tager noter til denne diskussion og uploader dem samme sted.
Forhåbentlig aktiveres eleverne af det lidt legende element, og måske bliver de endda mere bevidste om de forskellige niveauer i en tekstanalyse.
De farvede kort kan selvfølgelig udvælges i forhold til holdets niveau.
Mange skoler har et antal små whiteboards (fx 60 x 90 cm). De kan være ophængt på væggene (måske i et matematiklokale) eller være en transportabel ressource på et lille vogn, der kan bookes. Når computeren klappes i, kan eleverne samles om at arbejde ved de små tavler.
Før aktiviteten
Eleverne kan instrueres i, at tavlerne skal vende mod centrum af lokalet, og således kan læreren fra en given position overskue, hvordan arbejdet skrider frem i grupperne (dette kan være meget svært, når alle er bag computerskærmen).
Mulighederne er mange. I dette eksempel arbejder alle elever med analyse af en tale (talen kan være lektie, udleveret på papir eller hørt i klassen på youtube fx).
Selve aktiviteten
Alle grupper arbejder med samme tekst, men med hvert sit aspekt (det kunne fx være kommunikationsanalyse, retoriske virkemidler, appelformer, argumentation osv.).
Grupperne instrueres i at dele tavlen i to med en lodret streg, således at der er en tredjedel til venstre og to tredjedele til højre.
Således skriver gruppen, der har fokus på appelformer, i det lille felt til venstre: ethos, pathos, logos. I det større tekstfelt er der plads til at skrive eksempler på fx patos fra talen (korte citater).
De andre grupper arbejder på samme måde. Måske kan der i arbejdet være brug for en enkelt computer pr. gruppe til søgning og opslag.
Efter aktiviteten: Præsentation af arbejdet
Når arbejdet er færdigt, præsenterer grupperne deres arbejde, mens andre grupper lytter og giver feedback.
Læreren kan evt. afslutte med at skrive opsummerende, fortolkende og perspektiverende stikord på den store tavle.
Om nødvendigt tager eleverne et billede af deres tavle og uploader dette for at fastholde pointer og tilgange.
Ved gennemgangen er der ikke fokus på den fælles tavle og læreren, og der er ikke tidsspilde i forbindelse med, at eleverne skal til tavlen og tilslutte egen computer til projektor osv.
Har man som lærer brugt meget tid på at laminere, klippe osv., kan man med fordel sætte eleverne til at lave opgaver til hinanden.
Måske laver alle grupper opgaver, som andre elever skal løse. Måske er det kun en enkelt gruppe, mens andre fx forbereder en præsentation.
Emnet kunne fx være Shakespeare - eller et hvilket som helst andet, hvor der er begreber i spil.
Selve aktiviteten
Opgaven er, at eleverne skal lave et vendespil (Memory) til resten af klassen. Reglerne er simple: Alle kort lægges ud på bordet med bagsiden opad.
Man vender to kort. Passer de sammen, får man kortene. Ellers lægges kortene retur, og turen går videre. Får man et stik, har man tur igen. Hvis emnet er Shakespeares sprog, skrives der centrale begreber på nogle af kortene (soliloquy, pun, oxymoron, foreshadowing osv.).
På det korresponderende kort skrives så enten en definition (allusion matcher med An implied or indirect reference especially in literature) eller et eksempel (oxymoron matcher med “and come down/ With fearful bravery”).
De elever, der udarbejder spillet, har naturligvis brug for en computer til at få styr på begreberne og skrive kortene. Læreren godkender kortene og printer dem. Eleverne sættes til at klippe og laminere kortene, som selvfølgelig kan genbruges.
Aktiviteten kan laves som opstart eller repetition, og elever og lærer kan glæde sig over konkurrenceelementet og hands on analog videnstilegnelse.
Back to basics?
Det er jo ikke nogen revolution at opfinde en ikke-digital undervisningsplatform (fx har bogen jo mange kendte kvaliteter!), men det er nok godt at bryde vanerne og gentænke didaktikken i forhold til skærmens dominans.
Måske tager det lidt tid at komme i gang med tavler og små kort i kuverter - men tiden er givet godt ud, især hvis aktiviteten kan gentages på andre hold.
Kreditering
Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU
Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.