Læseinspirerende og stemningsskabende lamper

Formålet med forløbet er, at eleverne kan designe en lampe, som formgives og kodes til at udtrykke en stemning og lyse i forskellige kontekster.

Forløbet tager udgangspunkt i teknologiforståelseskompetenceområderne digital design og designprocesser.

I håndværk og design kan teknologiforståelse integreres i elevernes arbejde med enkle designprocesser og med at forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne kan i forløbet designe, producere og kode en lampe på baggrund af stemningen i en skønlitterær bog. Lamperne skal ikke være læselamper, men stemningsskabende elementer, som kan materialisere en læseoplevelse. Det kan være, at lampen bør kunne skifte lysstyrke, farve eller måske en rytme i lyset, så det passer til passagen afhængig af, om der for eksempel sker noget uhyggeligt, romantisk eller overraskende.

Lamperne kodes med Micro:bits og neopixels, så lyset passer til elevernes oplevelse af bogen. Eleverne arbejder undersøgende, iterativt (gentagende) og afprøvende i makkerpar, og de kan derudover eksperimentere med materialer og produktudtryk som manifestation af deres læseoplevelse. I forløbet fokuseres på lampens form, produktudtryk, materialer og konstruktion med det farvede lys som fast element.

Ny teknologi er en indgribende kulturpåvirkning, der skaber forandring i menneskers liv. De ting, vi omgiver os med, præger vores handlinger. Når eleverne ud fra en læseoplevelse kan skabe en lampe, som kan inspirere andre til at læse bogen, så kan det give eleverne en forståelse for, hvordan og hvorfor nye teknologier designes, og hvorledes de influerer hverdagslivet.

Tilrettelæggelse

For at sikre den optimale placering i årsplanen i forhold til elevernes litteraturarbejde i dansk, kan det anbefales at koordinere med dansklæreren, så forløbet placeres umiddelbart efter, at eleverne har arbejdet med relevant litteratur.

Da materialeundersøgelser er del af målet med forløbet, kan eleverne selv vælge hårde eller bløde materialer ud fra det intenderede udtryk i deres lampe. Læreren kan også afgrænse de materialemæssige muligheder og fokusere mere på, hvordan bearbejdning af materialer kan give nye udtryk. Ved de ikke-gennemsigtige materialer kan eleverne for eksempel arbejde med formen på konturen og perforering af materialefladen.

Forløbet kræver desuden en Micro:bit og et af nedenstående eksterne komponenter. Teknologierne forudsætter adgang til en enhed (computer eller tablet).

Micro:bit komponenter:

• LED-diode
• Zip halo (ring med programmérbare farveskiftende ZIP LED-lys, der kan monteres direkte på Micro:bit.)
• LED-strips/bånd

I dette forløb bruges betegnelsen “neopixels” om alle de forskellige variationer af programmerbart lys, der kan tilkobles en Micro:bit. Dette er ikke en dækkende betegnelse for alle teknologierne, men bruges alligevel af hensyn til læsevenligheden. Neopixel refererer til den udvidelse, eleverne kan bruge til at programmere Micro:bitten i programmet, makecode. Du kan kontakte nærmeste CFU for udlån af ovenstående teknologier.

Undervejs i forløbet kan eleverne arbejde på en fotologbog, hvor eleverne kan samle billeder, der dokumenterer processen med at udvikle lamperne samt elevernes læring og nye erkendelser. Hver lektion kan med udgangspunkt i fotologbogen starte med en opsamling på, hvor langt de enkelte grupper er nået, og hvad der er dagens udfordring.

I forløbet henvises til nedenstående konkrete lærerressource, som findes på tekforsøget.dk:

• Fagligt loop om Micro:bit og eksternt lys (Power point, som læreren kan vise til eleverne)

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal der arbejdes med elevernes bevidstgørelse af lys som stemningsskabende?
• Hvilke teknologier har skolen adgang til, og hvordan præsenteres eleverne bedst for de teknologier og materialer, der arbejdes med i forløbet?
• Hvordan understøttes elevernes arbejde i den undersøgende og iterative (gentagende) tilgang bedst?
• Er der brug for, at eleverne kan få præsenteret et worked example (færdig kode), som de kan modificere og kode deres eget program til en led-diode eller et neopixel-komponent ud fra?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Forforståelse og kompetencer

Introfasen kan rammesætte forløbets fokus på lys som stemningsskabende. I denne fase kan læreren anvende ressourcen Fagligt loop om Micro:bit og eksternt lys.

Eleverne kan finde eksempler på, hvordan lys skaber stemning ved at gå rundt på skolen og finde forskellige lyskilder. De kan også finde billeder på nettet, der kan danne baggrund for en samtale om, hvordan motiv, farve og rytme i lys skaber stemning. Der kan være fokus på:

• stemningsskabende lamper (effektlys)
• arbejdslys/praktisk lys (funktionelt lys)
• narrative lamper, som ved sin form og design/udtryk fortæller noget.

Derudover kan eleverne introduceres til og afprøve en eller flere udvalgte teknologier, som giver mulighed for at programmere lys ved hjælp af en mikroprocessor, for eksempel en Micro:bit. Der kan arbejdes med, hvordan en Micro:bit programmeres med eksternt lys, og hvordan teknologierne agerer lyskilde og tænkes ind i selve konstruktionen af en lampe.

Eleverne kan arbejde med små iterationer (gentagelser) i deres undersøgelse og afprøvning af teknologien ved at lave en skitse, en mockup (model). Eleverne kan i makkerpar drøfte, hvordan de kan bruge det, de har lært, når de hver især skal designe deres egne lamper. Eleverne kan notere deres pointer i en logbog.

Spørgsmål som disse kan rammesætte forløbet:

• Hvordan kan der skabes og designes en stemningsgivende lampe, som udtrykker en læseoplevelse?
• Hvordan kan I bruge udvalgte materialer og kodning af Micro:bit med neopixels til at skabe lampen?
• Hvordan kan lampen se ud for at være med til at motivere andre til at læse bogen?

Følgende spørgsmål kan anvendes undervejs i designprocessen:

• Hvordan kan vi tilpasse belysning, så den udtrykker en læseoplevelse?
• Hvilke materialer og kompositioner understøtter det intenderede udtryk?
• Hvilke lysfarver understøtter bedst forskellige stemninger?
• På hvilken måde kan lampen have forskellige programmerede tilstande, som enten selv skifter, eller kan skiftes ved et simpelt input?
• Hvordan kan rytmer i lys, for eksempel pulserende lys, programmeres, og hvilken effekt kan det have?

I klassen kan eleverne som afslutning på fasen lave en kort runde med opsamling og et fælles kig på potentialer og begrænsninger i kodningen. Eleverne kan hænge deres skitser/mockup/prototyper op og få feedback fra resten af klassen.

Udfordrings- og konstruktionsfase

I fællesskab i klassen eller i små grupper kan eleverne i denne fase afprøve, hvordan neopixel kan kodes til at lyse med forskellige farver og rytmer, og hvordan materialer kan spille sammen med lyset. Det kan være ved at lade lyset gå igennem plexiglas eller andre materialer og lægge mærke til, hvordan især kanterne kommer til at lyse.

Eleverne kan herefter hver især finde en passage i deres bog, som, de synes, er central for historien. De kan tegne og notere, om der er ting eller symboler, der indgår i handlingen, som kan blive til et motiv. Eleverne kan lave hurtige skitser af motivet og undersøge udtryk med bløde, hårde, takkede eller geometriske linjer.

Herefter kan eleverne vælge én af skitserne og bygge mockups og afprøve modellen i forskellige materialer, designs og størrelser. Eleverne kan undersøge, hvordan det passer med stemningen i passagen fra bogen.

På baggrund af erfaringerne fra idéudviklingen kan eleverne nu tegne lampens form på A4-papir i 1:1, planlægge kodningen og fremstille lampen.

Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

Lamperne kan udstilles på skolen, og der kan eventuelt inviteres gæster udefra eller en anden klasse på skolen til præsentationen af lamperne. Eleverne kan fremvise deres lampe og fortælle om, hvilken intention de har haft med den. Herefter kan eleverne læse den passage, som har givet inspiration til lampen.

Afslutningsvis kan eleverne se tilbage på hele forløbet. Dette kan for eksempel gøres på baggrund af fotologbogen. Da forløbet har fokus på det undersøgende og elevernes arbejde med problemløsning og kreative kompetencer, er det også væsentligt at samle op på arbejdsmetoden. Eleverne kan tegne en tidslinje, hvor de markerer alle de overvejelser, de har haft, det de har prøvet af, hvad de har tilvalgt, og hvad de har fravalgt.

Evaluering

På baggrund af elevernes arbejde og fremlæggelser er der mulighed for at identificere, hvad eleverne har lært. Fotologbogen kan fungere som et gennemgående evalueringsværktøj, der kan anvendes formativt undervejs i forløbet, og som læreren kan anvende som grundlag for en afsluttende summativ evaluering.

Med afsæt i resultaterne af den samlede evaluering kan det vurderes, hvad der bør samles op på fremadrettet og ikke mindst, hvordan elevernes opnåede erfaringer og viden kan sættes i spil i andre forløb.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan elevernes forståelse af digitale artefakters evne til at påvirke dem styrkes i fremtidige forløb?
• Kan eleverne reflektere over, hvordan mennesker i hverdagen bliver påvirket af stemninger og indtryk, for eksempel gennem lys?
• Hvordan kan eleverne beskrive og koble de udvalgte passager fra litteraturen, designprocesserne og den færdige lampes udtryk?
• Hvordan har eleverne arbejdet iterativt, og er de selv kommet frem til mulige løsninger på problemet, uden læreren på forhånd har givet en løsning?
• Kan eleverne argumentere for valg og fravalg i forløbet og for fordele og ulemper i udviklingen af lampen?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.