Inspiration til at arbejde målrettet med læse-skriveteknologi (LST)

Hvorfor differentiere læse-skriveopgaver med LST?

Støtte til ordblindhed udgør hele 81% af SPS-støtten på erhvervsuddannelserne (Steffensen & Nielsen, 2020, s. 9). Derfor kan man som lærer ikke komme uden om at skulle forholde sig til denne elevgruppe.

Ifølge bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 1, stk. 2 er formålet med uddannelsen bl.a. at bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til …….. elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt, samt udvikle elevens færdigheder bl.a. inden for læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation.

Hvis hensynet til de ordblinde elevers behov skal varetages, så de kan blive så dygtige som muligt, så er det vigtigt at indtænke brug af LST ifm. læse-skriveopgaver.

Hvordan kan man differentiere læse-skriveopgaver med LST?

Som lærer kan man differentiere læse-skriveopgaver på forskellige måder herunder i tilgangen til teksten. De følgende anbefalinger kan give dig et overblik over forskellige læse-skrivekrav samt anbefalet LST i tre udvalgte undervisningssituationer. Du kan bruge anbefalingerne til at differentiere dine læse-skriveopgaver ved at angive, hvilken type LST der er mest hensigtsmæssig at anvende i den givne opgave, f.eks. i en læseguide eller i en skriveskabelon.

Se bilag Oversigt over anbefalinger til brug af LST i læse-skriveopgaver længere nede på siden.

På den måde kan du støtte dine ordblinde elever i at anvende deres LST i undervisningen.   

Opgaven skal ikke løftes alene af den enkelte lærer

Medtænkning af LST i undervisningssammenhænge er ikke en opgave, der alene skal løftes af den enkelte lærer, men i samarbejde med ledelse og ressourcepersoner på ordblindeområdet. Hvis man ønsker at sætte fokus på mere ordblindevenlige indsatser på sin uddannelsesinstitution, herunder brugen af LST i undervisningen, kan man med fordel arbejde med Barometer til løbende evaluering af ordblindevenlige indsatser. Læs mere om Barometerværktøjet her på emu.dk.

Eleven har også et ansvar for at lære sin LST at kende, så eleven kan anvende hjælpemidlerne funktionelt i hverdagen og til prøver. Læs, hvad ordblinde elever kan gøre for at hjælpe sig selv her på emu.dk.

Hvilken LST har ordblinde elever til rådighed på EUD?

For at de ordblinde elever kan imødegå de læse-skrivekrav, der stilles på uddannelsen, kan den SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutionen ansøge om LST-programmer og understøttende hjælpemidler til eleven via SPS-ordningen hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK):

LST-programmer

• Programpakke med oplæsnings- og ordforslagsprogram. Hvis eleven har en computer, kan den SPS-ansvarlige ansøge om en programpakke til installation på elevens egen computer.
• It-startpakke med oplæsnings- og ordforslagsprogram. Hvis eleven ikke har en computer, kan den SPS-ansvarlige ansøge om en computer med oplæsnings- og ordforslagsprogram installeret.
• Dikteringsprogram og høretelefoner med indbygget mikrofon. Hvis eleven har en svær grad af ordblindhed, kan den SPS-ansvarlige ansøge om et specialiseret dikteringsprogram til at indtale tekst i et tekstbehandlingsprogram med.

Understøttende hjælpemidler

• Diktafon. En diktafon kan optage lyd, f.eks. af undervisningen til brug ved notattagning uden tidspres efter undervisningen.
• Håndscanner. En håndscanner kan scanne længere tekst ind på computeren.
• Scannerpen. En scannerpen kan scanne ord eller kortere sætninger ind på computeren.

Den SPS-ansvarlige kan også ansøge om andre støtteformer. Læs mere om støttemuligheder til ordblinde på ungdomsuddannelse på spsu.dk.

De følgende anbefalinger til brug af LST i forskellige undervisningssituationer tager udgangspunkt i, at eleven er bekendt med brugen af sin LST, og at undervisningsmaterialet er digitaliseret. Få inspiration til at digitalisere undervisningsmaterialer til ordblinde elever på emu.dk.

Brug af LST i klassen

I klassen stilles der krav til både at kunne læse og skrive, når eleven skal skrive noter ved gennemgang af teori og løse opgaver selvstændigt og i gruppe. Det anbefales derfor, at eleven anvender sin computer med mulighed for oplæsning og ordforslag samt diktering.

Skrivning af noter

Det kan være en særlig udfordring for den ordblinde elev at nå at notere vigtige pointer ved gennemgang af teori, afhængigt af graden af ordblindhed. Nogle elever vil have fin støtte ved at anvende ordforslagsprogrammet, hvis fagordene, der anvendes i undervisningen, er tilføjet og gjort tilgængelige blandt de øvrige ordforslag.

Andre elever vil i tillæg til ordforslagene have gavn af en diktafon. Eleven kan således efter endt undervisning lytte optagelsen igennem og notere vigtige pointer. Brugen af diktafon er dog tidskrævende og kræver, at lydoptagelserne sættes i system for at få et optimalt udbytte.

Derudover kræver det tilladelse fra læreren at optage undervisningen. Alternativt kan eleven deles om at lave noter med en klassekammerat i et delt online tekstbehandlingsprogram.

Hvis eleven har en svær grad af ordblindhed, er det muligt at søge om sekretærhjælp via SPS-ordningen. Som sekretær er man ansvarlig for at tage let læselige noter for støttemodtageren. Det vil typisk være en elev i klassen eller en ekstern støtteperson, der ansættes på kontrakt som sekretærhjælp. 

Løsning af læse-skriveopgaver selvstændigt og i gruppe

Hvilken LST den enkelte elev anvender til selvstændigt og i gruppe at løse en læse-skriveopgave afhænger af, hvilken LST eleven har størst udbytte ved at bruge. Det anbefales dog, at eleven anvender oplæsning og diktering, da opgaveløsning i klassen ofte skal færdiggøres samme dag.

Eleven kan også løse læse-skriveopgaver på fremmedsprog, da LST kan indstilles til at læse tekster og give ordforslag på f.eks. engelsk. Det er desuden muligt at anvende diktering, hvis eleven kan tale på fremmedsproget.

Den ordblinde elev behøver ikke at få bevilliget et dikteringsprogram for at kunne diktere. Det er ofte muligt i tekstbehandlingsprogrammer at indtale tekst. Funktionen er derfor ikke kun forbeholdt ordblinde elever, men er tilgængelig for alle elever.

For at få størst udbytte af dikteringen skal der være ro omkring eleven. Det kan derfor være en god idé at sætte sig i et studieområde med ro omkring sig. Derudover er det vigtigt, at eleven lytter den dikterede tekst igennem for fejldikterede ord, så teksten indeholder de ord, som eleven ønsker.

Ved gruppearbejde er det vigtigt, at de andre elever i gruppen også arbejder på computer og samtidig giver plads til, at den ordblinde elev kan bidrage til gruppearbejdet. Det kan derfor være en god idé at gøre de enkelte gruppemedlemmer ansvarlige for hver sit område, så alle føler, at de bidrager med noget.

Brug af LST på værkstedet

På værkstedet stilles der krav til at kunne læse opgaveoplæg, men også at kunne skrive, når eleven skal lave noter og tage billeder til skriftlig dokumentation af arbejdet i værkstedet. Det anbefales, at eleven anvender sin telefon med mulighed for oplæsning og diktering.

Oplæsning af opgaveoplæg

Da det ikke altid er muligt at medbringe sin computer i værkstedet, kan elevens egen telefon være et godt alternativ. Telefoner har ofte en indbygget oplæsningsfunktion, der gør det muligt at få læst tekst højt. Uddannelsesinstitutionen kan desuden have indkøbt skolelicens til et LST-program, som eleven kan hente ned på forskellige devices, herunder sin telefon.

Noter til brug for skriftlig dokumentation

Et online tekstbehandlingsprogram kan med fordel hentes ned som app på elevens telefon.  Hvis eleven er logget på med samme brugernavn på både computer og telefon, så har eleven mulighed for at arbejde i samme dokument på begge devices. Det kan være en fordel, fordi eleven har mulighed for at diktere noter samt tage billeder via sin telefon til brug for senere skriftlig dokumentation af arbejdet i værkstedet.

Det behøver ikke nødvendigvis være forbeholdt ordblinde elever at benytte sig af denne metode, men kan tilbydes som mulighed for hele klassen. For optimalt udbytte af diktering af noter i værkstedet, kan det være en god idé at diktere i en skriveskabelon, så noterne er lettere at orientere sig i efterfølgende. Se eksempel på skriveskabelon til diktering i bilag 2 længere nede på siden.

Brug af LST til prøve

Hvilken LST der anbefales at anvende under en prøve, afhænger af prøveformen, samt den LST, eleven anvender til hverdag. Som udgangspunkt er det skolen, der beslutter, hvad der er nødvendigt for at ligestille eleven. Det anbefales dog, at eleven anvender sin computer med mulighed for oplæsning og ordforslag eller diktering. Se Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kap. 5, § 18.

Højtlæsning under prøve

Pædagogisk er det ikke optimalt at tilbyde sine ordblinde elever at læse højt til en prøve, medmindre der er tildelt en oplæser pr. elev. Dels fordi det kræver ekstra ressourcer af eleven kognitivt og følelsesmæssigt at efterspørge hjælp, dels fordi eleven ikke altid får den rette støtte, hvis der er flere elever med behov for oplæsning i klassen.

Når eleven ikke får dækket sit behov for oplæsning, kan det have betydning for den enkelte elevs besvarelse af prøven både karakter- og tidsmæssigt, da eleven vil være længere tid om at besvare prøven på egen hånd. Det kan ligeledes virke forstyrrende for andre elever i klasserummet, hvis der snakkes, mens prøven afholdes.

Hvis det er en eksamen, hvor eleven skal trække eksamensspørgsmål på selve dagen, så kan det godt forberedes et par dage forinden. Eleven kan trække et nummer svarende til en eksamenstekst, der så bearbejdes digitalt af læreren i samarbejde med læsevejlederen.

Eleven ser først eksamensteksten på eksamensdagen og har nu mulighed for at anvende sin LST til forberedelsen. Vær dog opmærksom på, at censor eller skolens leder, eller en person udpeget af denne, skal være tilstede under lodtrækningen jf. §10 stk. 4 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Tid er en væsentlig faktor

Tid er en væsentlig faktor, når der afholdes prøve, da det tager tid at anvende sin LST under prøven. Det afgøres af den enkelte leder på uddannelsesinstitutionen, hvor meget ekstratid der tildeles i dispensation, samt hvilke hjælpemidler den enkelte elev må bruge.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Pernille Dedenroth Larsen, SPS- og Læsevejleder på TEC, Gladsaxe i samarbejde med Lykke Malle Kirkemann, SPS-vejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock og Stine Plougsbæk, SPS-og læsevejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock