Artikel

På vej mod et ordblindevenligt undervisningsmiljø

Når et læringsmiljø er ordblindevenligt, betyder det, at undervisningen og skolesamarbejdet tilrettelægges, så ordblindebarrierer i videst mulige omfang forebygges. At lykkes med det kræver, at skolen løbende eva­luerer læringsmiljøet.

© GODS
Videoen formidler væsentlige pointer om ordblindevenlig didaktik

En vedblivende indsats med løbende evaluering

At sikre et ordblindevenligt undervisningstilbud forudsætter, at både ledelse, lærere og skolens ressourceperson(er) på læse- og ordblindeområdet har en løbende op­­mærksomhed på, at elever med ordblindhed deltager og trives fagligt og socialt i undervisningen.

For det første påvirker ordblindhed elevernes deltagelses- og læringsmuligheder i mange af uddannelsens fag, både grundfag og de uddannelsesspecifikke fag på tværs af uddannelsesforløb. Vil man opfylde ambitionen om at skabe et ord­blindevenligt undervisningsmiljø, involverer det med andre ord mange forskellige læringsrum og nøgleperso­ner (lærere, ledelse og forskellige ressourcepersoner). Et succeskriterium for at lykkes med den ordblinde­venlige ambition bliver derfor, at skolens personale med ledelsens opbakning formår at samarbejde på tværs om fælles målsætninger for et ordblindevenligt undervisningsmiljø.

For det andet er skoler indbyrdes forskellige, og skolers praksis ændrer sig over tid, fx som følge af nye reformer og fag, ændrede samarbejdsformer, nye lærere og elever og så videre. Sådanne for­skelle viser sig også som forskelle i, hvad der skal til for at styrke ’ordblindevenlighed’ på den enkelte skole. Hvor skal man i større grad rette opmærksomheden hen: efteruddannelse, lærersamarbejde, kollegacoach­ing, ledelsesstyring, forældredialog eller elevinddragelse? Det kommer an på lokale behov, forudsætninger og ressourcer. Og behovene kan ændre sig over tid.

Derfor giver det mening at betragte et ordblindevenligt undervisningsmiljø som en ambition, som det kræver vedvarende opmærksomhed at lykkes med. Og den vedvarende opmærksomhed forudsætter, at institutionen løbende eva­luerer sin indsats. Evalueringen kan zoome ind på specifikke hold og forløb eller være orienteret mod fagteam- eller skoleniveau.

Nedenfor introduceres et barometerværktøj, der kan støtte skolen i at blive – eller ved­blive at være – et arnested for ordblindevenlig didaktik i alle skolens fag og at fastholde et skolesamar­bejde, der sikrer trygge rammer for elevernes læring og trivsel og for vellykkede overgange til videre arbejdsmarkedet og videre uddannelse.

 

© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil

Barometer

Barometeret kan bruges på hold-/forløbsniveau, fagteamniveau og skoleniveau til at evaluere læringsmiljøet om­kring eleverne med. Man udfylder et barometer for forskellige temaer, som relaterer sig til undervisningen og skole­samarbejdet. På den måde kan man som uddannelsesretning, fagteam eller skole vi­suali­sere sin egen ordblindevenlige profil – hvor er den allerede stærk, og hvor kan der være behov for at styrke den?

Temaer med høj barometerstand står stærkest, imens temaer med lav barometerstand viser et muligt ud­viklingsbehov. Barometerværktøjet kan således være med til at give et overblik over skolens praksis.

Det anbefales, at man nedsætter en ’barometergruppe’ eller en ordblinde-task force bestående af ledelse, læsevejleder (eller anden læse-/ordblindefaglig ressourceperson) og interesserede lærere. Gruppen er ansvarlig for at gennemføre evalueringen af ordblindevenlighed i dialog med skolens pædago­giske personale og for den efterfølgende dia­log om identificerede behov for at tilpasse praksis og prioritere bestemte temaer.

figuren viser et barometer til evaluering af ordblindevenlige undervisningsmiljøer
© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil

 

Barometerets temaer

Ovenstående skema indeholder barometerets temaer, der tilsammen underbygger et ordblindevenligt læringsmiljø. Fordelt på henholdsvis hold-/forløbs-, fagteam- og skoleniveau er der til hvert tema knyttet fem nøgle­spørgsmål, som man svarer enten ’ja’, ’delvist’ eller ’nej’ til. Disse svarkategorier udløser henholdsvis 1, ½ eller 0 point. Se bilag med barometer.

Barometeret indeholder fem intervaller, og i jo højere et interval på barometeret svarene placerer teamet eller skolen, desto stærkere står den ordblindevenlige indsats inden for det givne tema. Herefter vil man kunne sammenligne og finde forskelle i barometerstanden mellem de forskellige temaer. Og det kan give en indikation af, hvor der er større eller mindre behov for at styrke en den ordblindevenlige praksis. De specifikke svar på nøglespørgsmålene kan dernæst danne grundlag for en diskussion af, hvad der ligger bag barome­ter­resultaterne, og hvor man mere præcist kan rette opmærksomheden hen for at gøre læringsmil­jøet omkring eleverne mere ordblindevenligt.

Et vigtigt supplement til sådanne evalueringer er naturligvis lærernes observationer fra undervisningen sam­men med udsagn fra elever, og lærere om elevernes deltagelse, læring og trivsel i undervisningen, fagligt såvel som socialt. Barometerværktøjet kan derfor ikke stå alene.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil, som er lektorer ved Københavns Professionshøjs­kole og leverandører i projekt GODS – Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.