Aktivitet

Kvalificér elevernes informationssøgning

Træn arbejdet med spørgsmål uden nemme svar for at få eleverne til at søge og finde egnede informationer fra valide kilder på nettet.

Brug to timer fx til elever i 2g før en større skriftlig opgave, og kvalificér både deres informationssøgning og grundlaget for deres opgaveskrivning.

Eleverne skal komme ud over at bruge deres søgeproces som en slags brainstorm, men i stedet arbejde metodisk ud fra en problemformulering.

At søge og vurdere information indgår i de faglige mål i adskillige fag, ligesom det er en central del af digital dannelse. Man kan også sige, at det er en del af almen dannelse at kunne sortere de informationer, man dagligt bombarderes med.

Læreplanen til SO på htx angiver følgende kernestof: ”informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder”.

1. Planlægning/overvejelser

Indled med en øvelse om leksika på nettet, så eleverne får skærpet deres bevidsthed om kildekritik. Dernæst arbejder eleverne med informationssøgning ud fra en problemformulering, som læreren har lavet. Eleverne afdækker, hvad de ved om emnet, og lægger en søgestrategi for, hvad de må have mere viden om. De beslutter sig for søgeord og hvilke medier, de vil benytte. Efter søgningen forholder de sig kildekritisk til resultaterne, og udvælger hvad de vil bruge. De kontrollerer, om de har fundet de nødvendige informationer for at kunne besvare problemstillingerne.

Materiale:

Den Store Danske

Leksikon.org

Wikipedia

Rigsarkivets film om kildekritik https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA&feature=share

2. Forløbets opbygning

Modul 1

Læreren introducerer emnet ved at lade eleverne søge på et politisk farvet ord som fx ”selvstændighed” på dansk, på engelsk og på nogle af de sprog, som klassen mestrer. Sammenlign søgeresultaterne. Lad eleverne reflektere over konsekvenserne af valg af sprog i deres søgning.

Vis evt. Rigsarkivets film om kildekritik og bed fire elever kort besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er første- og andenhåndskilder?
  • Hvad er ”Ophavssituationen”?
  • Hvornår kan man tale om ”stærke kilder”?
  • Hvilken betydning har kildens motiv?
  • Hvilken betydning svarene på disse spørgsmål for deres søgning?

Dernæst søger eleverne på et aktuelt, lettere politisk tonet emne, som fx "Drivhuseffekt" på disse tre sites. Bed dem om at besvare nedenstående spørgsmål.

Den Store Danske

Leksikon.org

Wikipedia

  1. Hvilke kilder er artiklerne baseret på? Hvor gamle er kilderne?
  2. Hvem har skrevet de artikler, I har fundet? Er det fagfolk på området?
  3. Hvornår er artiklerne opdateret sidst?
  4. Kan I se historik for artiklerne?
  5. Hvilket leksikon vil I helst stole på?
  6. Undersøg leksikon.org nærmere. Hvad er deres formål?
  7. I mange tilfælde kan Wikipedia være et rigtig godt opslagsværk - men ikke når det gælder politiske og kontroversielle emner. Hvorfor ikke?

Samtal med eleverne om, hvor flydende tekster på nettet er: Sider kan fjernes, indholdet kan ændres. Hvis de baserer en opgave på vigtige informationer fra et bestemt site, kan de derfor ikke nøjes med at angive url og dato, men de må også gemme et screendump som dokumentation.

Modul 2

Eleverne får en problemformulering udarbejdet af læreren, og ud fra den udfylder de et skema:

Hvad har jeg brug for at vide?

Hvad ved jeg helt sikkert om emnet?
Hvad tror jeg, at jeg ved om emnet?
Hvad mangler jeg at vide - hvilke spørgsmål skal jeg have svar på?
Hvilke kilder har jeg allerede?



Sæt eleverne samme to og to, så de kan hjælpes ad med at etablere en søgestrategi:

Hvad skal jeg søge efter?
Hvor vil jeg søge?
Hvilke søgeord vil jeg bruge?
Hvor i rækkefølgen jeg søge efter svar på dette tidspunkt?

Søgning foregår individuelt:

Eleverne skimmer tekst, foretager kildekritisk vurdering, forfølger links og sammenligner information. De kontrollerer, om de har fundet de nødvendige informationer for at kunne besvare spørgsmålet.

De udvælger information, som de præsenterer for deres makker, som vurderer søgeresultatet.

Eftersom eleverne har arbejdet med samme problemformulering, kan man samle op i klassen med eksempler på spørgsmål, som eleverne har søgt svar på.

3. Evaluering:

Eleverne reflekterer over, om de fulgte deres søgestrategi, og om de kan se nytten af en struktureret søgning.

Kreditering

Webredaktør Hanne Heimbürger, lektor på H.C Ørsted Gymnasiet

Forløbet om informationssøgning er baseret på DiDakprojektet under ledelse af Christian Dalsgaard, mens øvelsen om leksika er baseret på "Veje til digital dannelse" af Anne Boie Johannesson

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.