Aktivitet

Kildekritik på nettet

Eleverne ved det godt: Man kan ikke stole på alt, hvad man finder på nettet. Ikke desto mindre falder de i. Brug en time på at lære eleverne i 2g på htx at vurdere materiale, de kunne tænke sig at bruge til fx dansk-idéhistorieopgaven – læg øvelsen, før skaden er sket.

Internettet er stort, og alle kan lave en hjemmeside med materiale. Når eleverne benytter kilder fra nettet, kan der derfor være grund til at være ekstra kritisk. De kan fx se på, hvem der står bag kilden, hvad der er kildens formål, og hvornår siden er opdateret.

Fagligt mål i SO på htx: søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

Tværgående studiemetode i SO: informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder.

 

1. Planlægning/overvejelser

For at kildekritik på nettet kan blive en del af elevernes normale rutine, skal de bruge det, de har lært, kort tid efter. Læg derfor aktiviteten i starten af skriveugen til dansk-idéhistorie eller før en anden opgave, så eleverne er reelt interesserede i at finde valide kilder til deres egne opgaver. De udarbejder tjeklister, undersøger formidlingshensigter og bliver mere kritiske.

 

Anvendt materiale:

 

2. Aktivitetens opbygning

Indled med at vise denne TED-talk om manipulering af videoer. Stands ved 0:26 og lad eleverne gætte med på, hvilken film med Barack Obama, der er manipuleret. Vis evt resten af videoen (i alt 7.28 min).

Lad derefter eleverne overveje, hvilke konsekvenser denne teknologiske udvikling har for vores evne til at udøve kildekritik.

Giv eleverne 5-7 minutter til hver især at skrive sine egne gode råd om kildekritik: ”Hvad skal man være opmærksom på, når man finder en kilde på nettet?”

Opstil den tænkte situation, at eleverne skal skrive en opgave om fx DNA-manipulation hos fostre eller om unges brug af sociale medier .

  1. Hvad ville der stå i en nyhedsartikel?
  2. En populærvidenskabelig artikel?
  3. En videnskabelig artikel?
  4. I en reklame?
  5. Hvorfor er det vigtigt at kunne genkende disse genrer?
  6. Hvordan genkender man genrerne?

Fordel disse seks opgaver blandt eleverne, så at mindst to grupper arbejder med det samme. Giv dem 5 minutter, lad én af grupperne fremlægge, og lad andre med samme opgave give feedback og eventuelt supplere.

For at eleverne erkender, at selv simpel faktaformidling kan have en hensigt, lader man eleverne google ”som er Danmarks højeste punkt”. Fordel nogle af søgeresultaterne blandt eleverne og lad dem lave en kildekritisk vurdering af siderne. 

Lad eleverne læse nedenstående tekst og bagefter supplere deres egne gode råd.

Man skal naturligvis også være kritisk overfor materiale fra biblioteker, aviser eller fjernsynet, men på biblioteket har bibliotekarerne i det mindste sørget for, at materialet er i orden. På en avis eller i fjernsynet er der en redaktør, som tjekker materialet, og som står til ansvar for, hvad der bliver sagt eller skrevet. På nettet er der ikke nogen, som er ansat til at surfe rundt på nettet og lege net-politi, så her skal man være ekstra forsigtig.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan vurdere, om en hjemmeside er i orden.

 

Sikre sider

Det bedste er naturligvis at søge efter materiale på steder, hvor du er sikker på, at materialet er godkendt. Det vil sige steder, hvor der er ansat personer til at vurdere, om materialet er ok. Her på emu.dk vurderer redaktionen f.eks. om de sider, vi linker til, har en vis kvalitet.

Generelt kan man godt gå ud fra, at offentlige organisationer kun har materiale liggende, som er i orden.

Normalt kan du også have tiltro til en side, som du finder via et link fra en anden pålidelig kilde (f.eks. en offentlig organisation).

Det vil altid være bedre at finde materiale på sider, som du er sikker på, end at søge generelt på nettet.

 

Hjemmesidens adresse

En måde at tjekke en hjemmeside på er også at finde ud af, hvem der har udarbejdet siden. Se om der er et navn, en organisation eller en webmaster, som er opgivet på siden. Navne står oftest nederst på siden eller på startsiden.

Er der tegnet ~ (tegnet hedder en "tilde") i webadressen, er det oftest en privat computer. Det er altid det forreste i en adresse, som er det vigtigste.

Syddansk Universitet uddyber: ”Begyndelsen eller roden på en netsides internetadresse eller URL viser meget om, hvor netsiden kommer fra. Roden er den del af adressen, der står efter http://, men før den første /. (..) Hvis en søgning i en søgemaskine har givet mange resultater, så kan de forskellige søgeresultaters rod være god at kigge på, når man skal vælge hvilke resultater, man vil se nærmere på.”

Syddansk Universitet skriver videre: ”Endelsen på en netsides internetadresse eller URL viser meget om, hvor netsiden kommer fra.

Nogle endelser hører til en bestemt nationalitet, som .dk for Danmark og .se for Sverige.

Andre endelser er fx .edu og .ac.uk, der bruges af hhv. amerikanske og engelske universiteter.

Andre endelser igen er .com, .co.uk og .biz, der bruges af kommercielle virksomheder.

Endelsen .org bruges typisk af internationale ikke-kommercielle organisationer.

 

Troværdighed og krydstjek

Du har nu fundet ud af, hvem som står bag siden. Tænk derefter over, om disse personer/denne organisation kan have skumle bagtanker med at have lavet siden.

Siden kan være sat op, så det ligner materiale til undervisning, men dækker måske over ekstreme synspunkter, reklame og propaganda. Måske har siden kun til hensigt at generere trafik, så reklameindtægterne bliver store?

Tænk over, hvad formålet med siden er, og hvem den henvender sig til. Hvad er det for noget materiale? Måske kan du selv vurdere materialet ud fra din egen viden om emnet.

Prøv også altid at finde andet materiale om emnet og se, om de to kilder passer sammen.

 

Hjemmesiden er sidste redigeret

Undersøg hvornår hjemmesiden er oprettet, og hvornår den sidst er blevet opdateret. Ikke fordi ældre sider ikke kan bruges, men fordi oplysningerne måske er forældede.

Brug aldrig materiale, som du ikke er sikker på, er rigtigt.

 

Du skal altså stille disse spørgsmål til kilder på nettet

  1. Fremgår det tydeligt, hvem der har skrevet det?
  2. Er vedkommende kvalificeret til at skrive om emnet?
  3. Fremgår det tydeligt, hvornår siden er oprettet?
  4. Er siden objektiv, dvs. uden stærke holdninger og meningstilkendegivelser?
  5. Er siden fri for klare politiske, ideologiske, kommercielle tilhørsforhold?
  6. Går siden i dybden med emnet?
  7. Bidrager siden med relevante oplysninger i forhold til dine andre kilder?
  8. Er sidens links kommenterede, og er de relevante i forhold til sidens indhold?

Hvis du kan svare nej til flere end to af disse spørgsmål, kan du overveje at frasortere kilden. Anvendelsen af kilden kan være problematisk.

Eleverne tjekker deres egen liste med gode råd igennem og supplerer med det, de har lært. Lad en eller to elever læse deres lister højt/vise dem via projektor.

 

3. Evaluering

Eleverne får helt naturligt feedback på deres evne til at udøve kildekritik som led i deres evaluering af deres opgave.

Lægger man aktiviteten før eller efter en skriveperiode, kan man lade eleverne arbejde med egne eller andres opgaver. De gennemgår litteraturlisterne med kritiske øjne og laver en lille film til sig selv om, hvad de skal huske, når de skriver store skriftlige opgaver.

 

Kreditering 

Hanne Heimbürger, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet på basis af SkrivOpgave.dk og

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Syddansk Universitetsbibliotek.

 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.