Aktivitet

Anvendelse af kilder

For lange eller ukommenterede citater forvirrer i en opgave. Mangler der kildeangivelser, bliver opgaven uakademisk og påståelig. Der er al mulig grund til at lære elever at anvende kilder på den rigtige måde. Lad en relevant faglærer bruge halvanden time i 2g, før eleverne skal skrive en opgave.

 

En opgave uden anvendelse af kilder er utænkelig. Ofte kan man afgøre kvaliteten af en opgave alene ved at se på litteraturlisten, men også inde i teksten skal kilderne bruges rigtigt.

 

Fagligt mål i SO på htx:
- søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

Tværgående studiemetode i læreplanen til SO 2017:
informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder

Materiale: Stop plagiat nu!

Kombiner evt undervisningen af anvendelse af kilder med “Angivelse af kilder”

 

1. Planlægning/overvejelser

Pointen er at få eleverne til at gå fra en teoretisk viden om anvendelse af kilder til også at gøre det rigtigt i praksis. Én vej er at lade dem rette op på fejl i gamle opgaver, og en anden måde er at have det som evalueringspunkt ved næste skriftlige opgave.

Eleverne introduceres for den rigtige brug og arbejder først med modelopgaver. Senere retter de egne fejl. Eleverne skal have skrevet en argumenterende tekst, som de kan arbejde med i timen.

De forholder sig til den mest voldsomme brug af kilder af alle: At plagiere eller bestille hele opgaver fra andre. Vis filmen fra Stop plagiat nu!

 

2. Forløbets opbygning

Lad eleverne byde ind på spørgsmålet: ”Hvorfor skal man angive kilder?”

Gennemgå, hvordan man anvender kilder:

 

Citater skal gengives nøjagtigt.

Har man et citat, skal man altid forklare sammenhængen mellem ens tekst og citatet. Det skal forklares før eller efter. Hvad man vil vise med citatet, skal fremgå. Det, der står direkte i egen tekst, behøver man ikke skrive i citat. Man kan nøjes med at lave en henvisning i en fodnote eller i teksten.

Citater skal være forholdsvis korte. De må ikke fylde mere end det, man selv skriver. Man kan nøjes med at fremhæve en række ord og ikke citere teksten i sin helhed.

Tre- fire citater pr side er et passende omfang.

Hvis eleverne bruger flere citater fra samme tekst umiddelbart efter hinanden, bruges udtrykket ’ibid’, der betyder ’samme sted’. Når de skifter kilde, går de tilbage til den oprindelige angivelse.

 

Man kan citere direkte i teksten

Diskuterende:

Dorte Heurlin foreslår i kronikken ”Tid til våbenhvile” i Weekendavisen d. 14/12 2018, at ”kvinder forsøgsvis giver sig tilfreds med princippet om ”lige muligheder” og slipper den ideologiske drøm om absolut lighed i fordelingen af penge, magt og status”. Hvad forestiller Heurlin sig, at kvinderne vil opnå ved dette andet end at miste alle muligheder for .....

 

Forklarende:

I ”Døden. Fra sagatid til senmodernitet” fremhæves, at skildringen af den himmelske tilværelse efter døden ikke mindst skal ”lindre sorgen ved at miste, fordi det gøres klart i alle tekster, at det er bedre for barnet at være hos Gud”. Her fremhæves således teksternes funktion som...

 

Man bruger citater som belæg:

Ikke mindst kommer dette til udtryk i Martin Krasniks slutreplik: ”Det er en god idé at sørge for, at de politikere, der griber fat i Guds kappe, har demokratiets ve og vel som førsteprioritet. (Weekendavisens leder 14/12 2018). Her fremhæver han...

Da datteren fortæller sin far om sin drøm om en fødsel, kommer det til at virke som et set up. Hun siger, at en fødsel kan betyde død, hvilket kan være ”slutningen på noget og begyndelsen på noget andet” (s. 74). Pay off får vi...

 

Efter gennemgangen løser eleverne disse tre opgaver to og to:

Hvad er der galt her?

Hvis man henviser til ord fra teksten, hvordan skal de angives?

”Digtet er skrevet i 1920, og det er derfor logisk at antage, at historien finder sted der. Der er ingen tydelige tidsmarkører i selve historien. Der er dog nogle gamle ord såsom bekomst, hovner og sælsomme, der viser, at det sandsynligvis ikke foregår i vores tid. Desuden er substantiverne skrevet med stort forbogstav, hvilket er noget, man gjorde i gamle dage.”

 

Hvad fungerer ikke her? Hvordan angives ord fra digtet?

”Historien starter om natten, skriver Jensen i anden strofe. I sjette strofe får vi at vide, vi befinder os i forårs perioden. I tredjesidste strofe nævnes det, at Jensen har ventet 6 timer på stationen. Derved vil det betyde at handlingen strækker sig fra en forårsnat til 6 timer senere, til en tidlig morgen.

Digtets sted bliver beskrevet i 1 og 3. strofe, hvor det oplyses, at Jensen befinder sig på Memphis Station, Tennessee i USA””

 

Hvad er godt her? Hvad kunne være en forbedring?

I digtet kommer leddyret igennem en masse udfordringer, der citeres:

”Den kom farende om forbi et stoleben, men blev fanget af gulvfejningens lille stribe støv.(…) Inde i bunken sprællede ørentvisten for at komme ud (…) den for afsted. Den reddede livet inde under håndvasken. Det er noget en ørentvist skal kunne klare flere gange om dagen” (s.1, l. 7-10)

Som det ses på citatet, er livet for et sådant krybende insekt meget dramatisk, da dyret det meste af tiden skal være på vagt samt prøve at slippe væk fra døden. Dermed tydeliggøres i citatet, at en sådan begivenhedsrig dag er typisk for en ørentvist.

 

Lad eleverne fremlægge og hør derefter deres forklaringer på, hvornår man bruger en fodnote

 

Hvornår skal der stå en fodnote?

Fodnoter skal bruges, når man anvender andres arbejde eller direkte citerer det i din opgave: fx ved introduktion til en forfatter, til et værk, et bestemt citat.

Fodnoter gør ens opgave stærkere, da man:

  1. Viser, at man har undersøgt dit emne og har overblik
  2. Har belæg for sine argumenter
  3. Gør det muligt for ens læser at undersøge det bagvedliggende materiale.
  4. Anerkender andre forfatteres arbejde
  5. Undgår snyd!

”Undgår snyd!” er stikordet til næste punkt, hvor læreren skal få eleverne til at overveje, hvorfor de skal skrive deres opgaver selv. Det er ikke udelukkende af moralske årsager, fordi det er god akademisk praksis eller for at få tilfredsstillelsen ved at præsentere noget selv, men det er fordi, at det man lærer ved at skrive en opgave, skal man bruge i sin videre uddannelse. Hvis ikke man får læringen i gymnasiet, vil man mangle den senere. Vis Stop plagiat nu!

 

Sidste del af undervisningstiden bruger eleverne til at gennemse deres opgaver for anvendelse af kilder. Lektie er at foreslå forbedringer.

 

3. Evaluering:

I næste time viser eleverne sine forbedringsforslag til sidekammeraten.

Den korrekte brug af anvendelse af kilder indgår som et selvstændigt evalueringspunkt i næste skriftlige opgave.

 

Kreditering 

Hanne Heimbürger, lektor på H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Materiale fra Louise Daugaard Madsen, lektor samme sted

 

 

 

 

Siden er opdateret 30. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.