Lovgivning

Eksamensopgave, niveau B

Om det problemidentificerende og problembehandlende forløb inkl. synopsis (eksamensprojekt) og eksamen.

Det problembehandlende forløb

Som afslutning på undervisningsforløbet for Erhvervsjura B skal eleverne arbejde med et afsluttende problemidentificerende og problembehandlende forløb med fokus på udfordringer i forbindelse med virksomhedens etablering, drift og/eller ophør.

Synopsis

Forløbet afsluttes med udarbejdelse af en individuel synopsis, hvor eleven strukturerer særlige juridiske problemfelter, der ønskes diskuteret til den mundtlige eksamen.

Synopsen fungerer som en del af eksaminationsgrundlaget og må maks. udgøre 3 sider med dertilhørende 10 siders bilag.

Det er ikke tilladt at rette og/eller kommentere på synopserne, dog må synopserne indgå i bedømmelsen ved standpunktskarakteren.

Eksamen på Erhvervsjura B er todelt

Den ene del består af eksaminandens præsentation af en selvvalgt problemstilling fra synopsen, suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Den anden del indledes med eksaminandens præsentation af det ukendte tekstmateriale og former sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i prøvematerialet.

Det er vigtigt at bemærke, at eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Både forberedelsestiden og eksaminationstiden er ca. 30 min. pr. eksaminand, altså samlet set ca. 60 min.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation, og bedømmelsen beror på en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.