Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - marts 2020

Nyhedsbrevet orienterer om FIP 2020 - 2021 samt en FAQ som vedrører spørgsmål til prøver og eksamen i engelskfaget. 

 

Jeg vil starte med at takke for jeres store indsats ift. at løfte studieområdet ude på skolerne i dette skoleår. At dømme ud fra antallet af mails siden efterårsferien, anerkender jeg til fulde, at SOP er en kompleks størrelse. Her tænker jeg ikke kun på planlægning og eksekvering, men også ift. at sikre, at engelskfaget vedbliver at være tydeligt, når det indgår i flerfagligt samspil. Jeg vil derfor opfordre til, at I tager særligt problematiske og/eller udfordrende opgaveformuleringer med på jeres faggruppemøder lokalt og afsætter tid til at diskutere disse ift. kvalitetssikring og fastholdelse af national standard.

Da htx er foran i forhold til eksamensafviklingen af SOP, har det været interessant at følge, hvordan det er blevet gennemført ude på skolerne. Her er det heldigvis mit indtryk, at det er gået ganske fornuftigt, da jeg ikke har modtaget en eneste henvendelse vedrørende eksempelvis karaktergivning, censurprocedurer o. lign., hvilket må siges at være et positivt tegn.

Ydermere er det værd at bemærke, at eux som de første har haft elever igennem skriftlig eksamen på ny ordning i vinterterminen. I den forbindelse lader det til, at eleverne fortsat tager pænt imod formen i de nye eksamensopgaver, hvorfor det skal blive spændende at følge den fulde indfasning af det ændrede prøveformat til sommer på tværs af fag og niveauer.

Endelig kan det konstateres, at vi inden længe står over for en ny og anderledes eksamensperiode, og som en konsekvens heraf finder I vedhæftet en ny FAQ, som I forhåbentlig kan få glæde af i jeres videre arbejde og forberedelse frem mod eksamen. FAQ’en tager udgangspunkt i mange af de spørgsmål, som jeg løbende modtager i forbindelse med afvikling af eksamen, og samtidig uddybes centrale elementer fra både læreplan og fagets vejledning.

FIP 2020

Først og fremmest vil jeg sige tak for det flotte fremmøde til årets FIP-konferencer, som løb af stablen d.15. og 16. januar i henholdsvis Århus og København. Det er ganske imponerende, at knap 140 lærere fandt tid til at deltage i en presset hverdag fyldt med SOP, diverse eksaminer, terminsprøver, SO-forløb og meget andet. Jeres store engagement, input og bidrag til de faglige diskussioner er med til at udvikle faget hele tiden.

Årets program bestod af særskilte oplæg om formel mundtlighed, reformtemaerne innovation og karrierelæring samt studieområdeprojektet og evaluering af vejledende opgavesæt for hhx.

Årets oplægsholdere:

  • Oplæg 1: v. Charlotte Ib, cand.mag. i engelsk og indehaver af Do Debate! Charlotte underviser på Sankt Annæ Gymnasium og er desuden dansk projektleder for VM i debat.
  • Oplæg 3: v. Claus Zedlitz, lektor i engelsk, AABC
    • Karrierelæring og sprogstrategi på Århus Business College – Projekt med NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog)
      • Oplæg om projektet Karrierelæring og sprogstrategi, som støttes med midler fra NCFFs åbne pulje. Formålet med projektet er at etablere en sprogindsats på AABC, der undersøger, hvordan man bl.a. med fokus på karrierelæringsforløb kan motivere og anspore elever til i højere grad at vælge fremmedsprog som valgfag og som studieretningsfag. Udviklingsarbejdet vil  komme til at danne basis for etablering af en skolestrategi, der indeholder en række indsatser, som skal stimulere elevernes viden om og interesse for at vælge fremmedsprog i større omfang end nu.

I kan tilgå det samlede materiale fra FIP 2020 via EMU inkl. mine oplæg om særlige opmærksomhedspunkter, SOP – om engelskfagets rolle i flerfagligt samspil og materialet vedrørende evaluering af vejledende opgavesæt for hhx.

Evaluering af FIP

Det var en positiv oplevelse at læse årets evaluering af FIP, hvor der generelt set var tilfredshed med de to dage. I fremhæver særligt arbejdet med mundtlighed, og ligeledes kommenteres der positivt på værdien af den fælles dialog om SOP, arbejdet med udformning af opgaveformuleringer, det praksisnære i oplægget om innovation samt inspiration til det videre arbejde med karrierelæring.

Nogle kommenterer dog også på, at der var tale om et komprimeret program, og det kan jeg godt nikke genkendende til. Det har været nogle udfordrende bindinger at skulle inkludere to reformtemaer og samtidig have dialogmøde om vejledende opgavesæt på hhx, hvilket desværre ikke gav helt nok tid til SOP. Studieområdet vil derfor blive prioriteret yderligere næste år, og bl.a. danne udgangspunkt for den ene workshop, så I får mulighed for at dele en masse erfaringer fra første fulde gennemløb i 19/20.

Det sidste punkt omhandler en problemstilling, som egentlig er blevet ganske tydelig for mig i løbet af det seneste halvandet år – særligt i forlængelse af erfaringer fra FIP, dialog med lærere og en lang række skolebesøg rundt omkring i landet.

Det kan konstateres, at hhx og htx egentlig er to ganske forskellige størrelser både ift. elevsammensætning, lærergruppen, tilgangen til fagligt indhold, måden hvorpå vores fag indgår i fagligt samspil, osv.
Derudover er vi i den situation, at mange undervisere efterhånden også har hold i eux-regi, hvilket stiller en lang række nye krav til daglig praksis ude på skolerne. Som konsekvens af ovenstående har jeg derfor besluttet at dele FIP op næste år, således at uddannelsesprofilerne kan tilgodeses noget mere. I praksis betyder dette, at der vil blive afholdt tre FIP-konferencer i 2021.

Jeg vil holde fast i, at hhx FIP fortsat afholdes i Århus og København, hvorimod FIP for HTX vil blive afholdt et endnu ukendt sted midt i landet. Denne FIP-struktur kendes fra dansk, og jeg håber, at ændringen vil kunne frigive noget mere tid, så der bliver bedre plads til at diskutere, videndele og udvikle faget yderligere med respekt for de individuelle uddannelsesprofiler.

Vi evaluerer selvfølgelig på disse erfaringer næste år.

FIP 2021

Næste års FIP vil have særligt fokus på reformtemaet skriftlighed, da man har valgt at skubbe temaet om globale kompetencer til næste. Dette flugter dog fint med bl.a. implementeringen af de nye vejledende opgavesæt. Jeg forventer, at FIP igen finder sted primo 2021, og jeg skal nok melde ud, så snart dato er endeligt fastlagt med GL.

I forlængelse af ovenstående har det været interessant at læse jeres ønsker til mulige emner på næste års FIP-konferencer. Med udgangspunkt i dette har jeg lavet et spørgeskema, som I meget gerne må udfylde. Det tager afsæt i jeres konkrete forslag, og det er muligt at besvare ud fra hvilken uddannelsesprofil I hører til. I må godt sætte flere krydser.

Dette vil give et overblik over eventuelle behov, der skal/bør prioriteres næste år.

Ser frem til at modtage jeres input.

I kan tilgå spørgeskema her.

 

2. Endelig implementering af vejledende opgavesæt

Status på implementering af vejledende opgavesæt

HHX – A

HTX – A

HTX – B

EUX-merkantil

Ét vejledende opgavesæt

To vejledende opgavesæt

To vejledende opgavesæt

To vejledende opgavesæt

Er udgivet og tilgængeligt på Materialeplatformen.

 

Se venligst:

https://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/gym/hhx/index.html

 

Inkl. Lærerens Hæfte

Er udgivet og tilgængelige på Materialeplatformen.

 

Se venligst:

https://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/gym/htx/index.html

 

Inkl. Lærerens Hæfte

Er udgivet og tilgængelige på Materialeplatformen.

 

Se venligst:

https://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/gym/htx/index.html

 

Inkl. Lærerens Hæfte

Er udgivet og tilgængelige på Materialeplatformen.

 

Se venligst:

https://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/eud/eux/index.html

 

Inkl. Lærerens Hæfte.

Første prøvebegivenhed i det nye format uden adgang til internet

Maj 2020

Maj 2020

Maj 2019

OBS. Vintertermin 2019

3. Studieområdeprojektet (SOP)

SOP fylder af naturlige årsager rigtig meget i dette skoleår og måden, hvorpå skolerne tilrettelægger hele processen med SOP, har også varieret en del ift. særligt logistik og vejledningsprocessen.
Jeg vil igen gøre opmærksom på, at der er udarbejdet FAQ til SOP på både hhx og htx, som I kan tilgå her:

HHX - https://emu.dk/hhx/studieomradet/faq

HTX - https://emu.dk/htx/studieomradet/faq

Disse FAQ’er svarer på en lang række centrale spørgsmål vedrørende processen med SOP, brug af empiri, afvikling af eksamen, udarbejdelse af opgaveformulering, mm.

I forlængelse af vores fælles snak på FIP om SOP, tænker jeg, at det er meningsfuldt lige at minde om følgende passager fra vejledningen ift. arbejdet med kernestof og engelsk i flerfagligt samspil:

- At teksterne skal tage udgangspunkt i eller sættes i forbindelse med fagets kulturområder betyder, at teksterne skal omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, der berører engelsksprogede regioner

- Uanset tyngden af engelskfaget i SOP skal faglige mål være i spil og tydeligt genkendelige i indhold og ift. fagets metoder og analyseapparat. Det kan fx være i form af tekstanalyse og undersøgelse af formidlingsformen (fx virkemidler, argumentationsmåde, forholdet mellem form og indhold), og en passende del af materialet skal være autentisk, ubearbejdet engelsksproget tekst og tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder.

- Det er vigtigt at betone, at faget også kan indgå på et grundlag, hvor eleven selv fremstiller data på baggrund af læsning, analyse og fortolkning af meningssammenhænge i engelsksprogede tekster, fx vedrørende samfundsmæssige problemstillinger eller erhvervsrelaterede emner. På den måde er det således den konkrete problemstilling, der afgør, hvordan engelsk kommer til at indgå i projektet.

Ovenstående betyder altså, at et SOP med engelsk skal have en tydelig forankring i sprogområdet. Hvis udgangspunktet fx er en dansk virksomhed, kan det gøre det vanskeligt for eleven at opfylde de faglige mål og bedømmelseskriterierne for SOP.

Det er vigtigt at have for øje, at de fag, der indgår i SOP, ikke nødvendigvis skal vægtes lige, men at opgaveformuleringen skal lægge op til faglig fordybelse, og at fordybelsen i mindst et af fagene skal ligge ud over, hvad der indgår i undervisningen. Rene kultur- og markedsanalyser kan potentielt set indsnævre og begrænse det faglige samspil og vil nødvendigvis skulle suppleres, så det bliver muligt at indlejre engelsksprogede tekster mere tydeligt og samtidig gør eleven i stand til at applicere analytisk metode i forbindelse med en analyse af samfunds- og erhvervsforhold.

I forlængelse af ovenstående bør opgaveformuleringen i en SOP med engelsk derfor give mulighed for at anvende metoder, viden og kundskaber, der kendetegner faget som et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. I vejledningen anbefales det bl.a., at opgaveformuleringen normalt formuleres på en sådan måde, at eleven tvinges til at behandle tekstmaterialet i opgaven, og ofte kan det være hensigtsmæssigt at vedlægge et ukendt materiale, som eleven skal inddrage i besvarelsen for at sikre det engelskfaglige fokus og bidrage til øget opfyldelse af de engelskfaglige mål.

Ud over viden om fagets identitet og metoder samt anvendelse af relevante faglige opslagsværker er eleven i arbejdet med kernestoffet blandt andet blevet introduceret til, hvordan man

  • gør rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analyserer og fortolker forskellige teksttyper,
  • anvender engelskfaglig viden om historiske, kulturelle, erhvervsmæssige og samfundsmæssige forhold til at analysere og perspektivere aktuelle forhold i britiske, amerikanske og andre engelsksprogede regioner,
  • perspektiverer tekster erhvervsmæssigt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk,
  • behandler komplekse problemstillinger i samspil med andre fag.

Ovenstående faglige mål skal af gode grunde gøres og være tydelige for eleven, når der i den indledende del arbejdes med problemstilling og problemformulering, men også ift. den efterfølgende og afsluttende vejledning med lærerne.

Det er vigtigt at understrege, at der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen. Det er således ikke et krav, at opgaveformuleringen nødvendigvis skal følge strukturen i Blooms taksonomi. Der kan således være god inspiration at hente i SOLO-taksonomien, når man indgår i fagligt samspil med fx afsætning eller naturvidenskabelige fag. Fordelen ved anvendelse af SOLO er bl.a., at den er god til at sikre helhedslæring, dvs. der ses på hele processer mere end på enkeltstående handlinger.

Summa summarum, så er fagligt samspil uden tvivl en kompleks størrelse, hvor der heldigvis er flere veje ind til opfyldelse af de faglige mål uden nødvendigvis at gøre faget udelukkende til et redskabsfag.

4. Skriftlig censur og rettenormer

Årets skriftlige censorer er nu endeligt beskikkede, og igen i år har der været en del praktiske spørgsmål ift. censorallokeringen, som I bedes være opmærksomme på fremover.

  • Det er jeres egen skole, der skal melde jer som interesseret. Dette gøres i XPRS (eksamenssystemet), så jeg kan indstille jer efterfølgende fra centralt hold
  • Jeg tilstræber, at der hvert år udskiftes ca. 15-20 % af censorkorpset, der sammensættes på baggrund af kriterier som undervisningserfaring og geografi. Man kan således ikke være sikker på skriftlig censur hvert år. Det er i den forbindelse et væsentligt kriterie, at så mange skoler som muligt er repræsenterede på det årlige censormøde, så man kan tage viden og konklusioner med tilbage til faggrupperne
  • Er der mangel på censorer, vil det være muligt at rette på tværs af EGYM (de erhvervsgymnasiale skoler), men som udgangspunkt retter man den skoletype, hvor man har sin faste ansættelse

OBS. Det tilstræbes, at der i rettegrupperne er en hensigtsmæssig fordeling mellem nye censorer og censorer med mange års undervisnings- og censorerfaring.

Årets skriftlige censorer beskikkes til både engelsk A-besvarelser og/eller (eux) engelsk B-besvarelser. Det er ikke muligt udelukkende at ønske den ene eller anden type opgaver. Er man censor med gymnasial kompetence, dækker det samtlige gymnasiale niveauer på uddannelsen, og det er således tilfældigt, hvilken type opgaver man skal rette.

Når man tilkendegiver interesse i at være skriftlig censor til egen skole, er det vigtigt, at der også tages stilling til, om man ønsker standardportion eller dobbeltportion:

  • Engelsk B = norm 2 i timen. Det vil sige, at en almindelig portion er lig 100 opgaver pr. censor
  • Engelsk A = norm 1½ i timen. Det vil sige, at en almindelig portion er lig 75 opgaver pr. censor

Eksamensdage for skriftlig eksamen 2020

- Hhx, htx og eux finder alle sted d. 20 maj 2020
- OBS. Vær opmærksom på, at vi skal være i nye lokaler i år ved både forcensur og efterfølgende

Praktiske informationer vedr. censormødet
Årets censormøde foregår i Odense Congress Center tirsdag d. 16. juni 2020.
Oplysninger vedr. censormøde findes på dette link (opdateres løbende).

Via linket bliver det muligt at tilgå årets censorbrev, information om forcensur og tilgå retteark, som vil være tilgængelige, når den pågældende eksamen er afsluttet.

Opmærksomhedspunkter i forhold til skriftlig eksamen

Inden længe skal eleverne til skriftlig eksamen, og i den forbindelse vil jeg lige minde om:

  • Der er lyd- og videofiler i alle opgavesættene – husk derfor, at eleverne skal have hovedtelefoner med
  • Eleverne har ved de nye skriftlige prøvesæt kun adgang til undervisningsmateriale på internettet, som ikke kan downloades. Det betyder i praksis først og fremmest links til grammatiksites, ordbøger og digitale materialer som fx i-bøger og portaler (2017-elever)
  • Elever må ikke anvende internetbaserede hjælpemidler eller undervisningsmateriale, der kan ændre deres tekst eller oversætte hele sætninger. Vær opmærksom på, at fx Word har fået både opslags- og oversættelsesfunktion, som eleverne altså ikke må anvende. På samme måde er der en oversættelsesfunktion i ordbogen Cambridge Dictionary hvorfor det anbefales, at I vælger en anden engelsk-engelsk ordbog til undervisningen – tilladte hjælpemidler uddybes nedenstående

Template med tekst
Vær opmærksom på, at den Template eleverne åbner i opgavesættet indeholder tekst fra opgavesættet. Det er altså ikke længere nødvendigt at copy-paste opgaveformulering eller tekst ind i skabelonen fra den digitale opgave.

Spørgeskemaundersøgelse: Kvalitetsudvikling i engelskfaget på tværs af uddannelsessystemet

I må meget gerne besvare dette spørgeskema om engelskundervisernes behov og udfordringer på tværs af uddannelsessystemet.

Spørgeskemaundersøgelsen er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som har til formål at kvalitetsudvikle undervisning og uddannelse i fremmedsprog i Danmark på baggrund af den nationale fremmedsprogsstrategi (Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, Regeringen 2017).

For at kunne videreudvikle engelskfaget er der brug for viden om, hvilke behov og udfordringer engelskunderviserne på tværs af uddannelsessystemet ser som de vigtigste. Derfor bedes I besvare spørgeskema, så det muliggøres at kortlægge erfaringer, behov og udfordringer.

Det tager 10-15 minutter at besvare spørgeskemaet – lidt længere hvis man ønsker at uddybe svar.
Følg linket eller kopier følgende ind i din browser:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=7M4XP6WNS132

Pva. Line Møller Daugaard og Anja Bols Slåttvik, VIA University College
Anne Sofie Jakobsen, NCFF

6. Tilladte hjælpemidler

Der gælder forskellige regler for eleverne på den gamle reform og eleverne på den nye reform. Nedenstående er en uddybning af tilladte hjælpemidler ved skriftlige prøver, som findes på uvm.dk under ’Generelle regler og orienteringer’.

Elever på ny ordning
For eleverne på den nye reform gælder følgende:

Det er ikke tilladt at bruge internettet ved en prøve, udover når eleven skal hente og aflevere sin skriftlige prøve i Netprøver.dk. Der findes dog en række undtagelser fra denne regel, som følger her:

Undervisningsmaterialer og digitale lærebøger

Som udgangspunkt skal alle undervisningsmaterialer og digitale lærebøger downloades til computeren, hvis eleven vil have adgang til dem under en prøve. Eleven må kun bruge et undervisningsmateriale på internettet under en prøve, hvis læreren har godkendt det, og materialet fremgår af holdets undervisningsbeskrivelse, og hvis dette materiale ikke kan downloades og opbevares på elevens computer.

For undervisningsmaterialer, som eleverne må tilgå på nettet, gælder det, at eleverne kun må tilgå de dele af online undervisningsmaterialer, der er blevet brugt i undervisningen. Derfor skal undervisningsbeskrivelsen altid indeholde dybe links til de sider af de online undervisningsmaterialer, som eleverne faktisk må tilgå, så man fx linker til én bestemt side.

For digitale lærebøger, der er benyttet i undervisningen og står på undervisningsbeskrivelsen, gælder det, at eleverne gerne må bruge hele lærebogen og ikke kun er begrænset til enkelte dele af den.

Noter og egne arbejder

Alle noter, egne arbejder (fx afleveringer) mv., som eleven vil bruge til prøven, skal opbevares lokalt på elevens computer, hvilket vil sige, at eleven skal kunne benytte dem uden internetadgang. Hvis der er noter mv., der ikke kan opbevares lokalt på elevens computer, kan skolen/læreren give lov til at benytte dem via internettet.

Det betyder bl.a., at noter fra fx Google Drev, Microsoft OneDrive eller andre cloud-tjenester skal downloades til elevens computer, ligesom Dropbox og fildelingstjenester skal lukkes ned eller gøres offline, så de ikke synkroniserer med andre gennem internettet.

Digitale hjælpemidler

Eleven må benytte alle digitale hjælpemidler, der kan opbevares lokalt på elevens computer, og som virker offline. Det betyder, at hvis et digitalt hjælpemiddel skal bruge internettet for at fungere eller kun kan bruges via internettet, må det ikke benyttes til prøverne.

Der kan dog i reglerne for det enkelte fag også være andre begrænsninger, som fremgår af det pågældende fags læreplan.

Det er tilladt at benytte online ordbøger.

Generelt er reglerne for elever på den nye reform beskrevet i § 6 i Bekendtgørelse om visse regler … og i vejledningen til denne

 
Elever på gammel ordning

For elever på gammel ordning gælder tidligere regler, jf. §15 i den almene eksamensbekendtgørelse. I stk. 2 står: Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.

Denne gruppe elever må altså gerne tilgå noter og eget arbejde på internettet. Til formuleringen ’egne læremidler’ er der lavet en fortolkningsskrivelse, der giver et godt indblik i, hvad der her menes. Den ligger her, og kan varmt anbefales. Kort sagt, er der tale om konkrete læremidler, herunder digitale lærebøger, som holdet/klassen har brugt i undervisningen.

Det er læreren/skolen, der bestemmer, hvilke læremidler eleverne har adgang til på internettet under en prøve. Det vil altid kun være den del af læremidlet, der faktisk er brugt i undervisningen, der vil være adgang til under prøverne. Elever på et hold, der i undervisningen har benyttet fx Infomedia (en ganske bestemt artikel), bestemte data fra databaser som Surveybanken og Statistikbanken eller Wolfram Alpha har således under prøven og i forberedelsestiden kun online adgang til at benytte de bestemte artikler, data eller værktøjer, der har været anvendt i undervisningen. Det giver dem ikke retmæssig adgang til at benytte andre dele af disse online læremidler.

For digitale lærebøger gælder det, at eleverne kun må benytte de digitale lærebøger, der er benyttet i undervisningen. De må dog gerne benytte hele den digitale lærebog, der er benyttet i undervisningen og er ikke kun begrænset til dele af den. Det er tilladt at benytte online ordbøger.

Fagets vejledninger
Det er blevet besluttet, at den årlige revidering af vejledningerne rykkes til 1.juni, så det kan ligge klart fra skoleårets start i august, hvilket flugter med skoleåret. Tidligere har vi kørt revidering i marts og maj.

I skal være opmærksomme på, at fremtidige ændringer altid vil fremgå af vejledningens forside, så I ikke skal lede efter disse i dokumentet.

Pædagogikum 2019-2020 og 4. fagdidaktiske dag i Billund

D.27 januar blev der for første gang afholdt 4. fagdidaktisk dag for alle kandidater i pædagogikum. Dagen startede for sprog-kandidaternes vedkommende med et fælles oplæg om peer-feedback og evaluering, hvorefter de fordelte sig ud på de respektive sprog.

Det var en interessant dag, hvor vi fik indblik i de projekter, som kandidaterne arbejder med ude på skolerne. De fleste kandidater har taget udgangspunkt i forskellige aktionslæringsforløb og har desuden intentioner om at bruge det fagdidaktiske projekt som springbræt til den endelige teo-pæd opgave.

Kandidaterne udviklede forskellige posters baseret på IMRAD-modellen (til de nysgerrige: https://studypedia.au.dk/formalia/imrad-strukturen/) og præsenterede dette for hinanden.

Kandidaterne sluttede dagen med diverse refleksioner og diskuterede samtidig et oplæg af Steen Beck fra Syddansk Universitet, som I kan tilgå her:

Materiale udviklet til 4. fagdidaktisk dag – Oplæg af Steen Beck om læringsteori

Relevant materiale at orientere sig i, hvis man er tilknyttet pædagogikum enten som kandidat, vejleder, kursusleder, o. lign.: -

Studieordning findes her.  

Guide til underviserne i teoretisk pædagogikum 2019-2020.

Ny mailliste
Jeg har brug for at opdatere den nuværende mailliste, da mange af jer tilsyneladende ikke modtager nyhedsbreve, selvom I er på listen. Jeg kan forstå, at dette bl.a. kan skyldes opdaterede spamfiltre på skolerne, skift af skolenavne, nye initialer, o. lign.

Ved denne opdatering bliver det muligt at dele listen op i skoleformer, så fremtidige mails kan målrettes yderligere. Derudover ønsker jeg også et overblik over, hvem der er faggruppeledere ude på skolerne, så det er en god anledning til at gennemføre dette.

I forlængelse af ovenstående vil jeg derfor bede jer om at udfylde følgende link: https://forms.gle/pi5GmCAEkcnHbN6y6

OBS. Jeg vil begynde at bruge den nye liste efter sommerferien, så venligst udfyld linket snarest muligt, og underret gerne nye kolleger herom.

10. Gode links og rapporter

Lov om gymnasiale uddannelser
Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser
Vejledninger til lov og bekendtgørelse (inkl. fagbilag til beskrivelse af reformtemaerne)
Læreplaner og vejledninger, 2017
Regler om prøver og eksamen

EMU
hhx - https://emu.dk/hhx/engelsk
htx - https://emu.dk/htx/engelsk

Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening
Dansk – Engelsk uddannelsesterminologi

OBS – Særligt for EUX
Ny vejledning om timepulje, undervisningstid og fordybelsestid i eux-forløb er nu offentliggjort på uvm.dk. I finder den nederst via linket under vejledninger til gymnasiale uddannelser

og på siderne om erhvervsuddannelser/eux:
https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eux/eux-paa-tekniske…
https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eux/eux-paa-merkanti…

10.1 Inspirationsmateriale fra den gymnasiale sektor

Nye socioøkonomiske referencer for gymnasiale eksamensresultater og eksamenskarakterer 2019
De socioøkonomiske referencer beregnes for eksamensresultater og eksamenskarakterer på hf, hhx, htx og stx for den enkelte uddannelsesinstitution. Se tallene her
Det er muligt at søge helt ned på skoleniveau, så der er grobund for gode samtaler ude i faggrupperne.

Hvordan får man eleverne til at vælge sprog og sproglige studieretninger – EVA materiale
Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet to inspirationsartikler for Børne- og Undervisningsministeriet.
Artiklerne beskriver, hvordan man på Campus Vejle og Herning Gymnasium gennem målrettet arbejde på både ledelses- og lærerniveau har gode erfaringer med at få eleverne til at vælge sprog og sproglige studieretninger. Læs om det her. 
 

CEFU Følgeforskning: Projekt: Karrierefokus – i og efter gymnasiet
Projektet 'Karrierefokus - i og efter gymnasiet' er støttet af Region Hovedstaden og tager afsæt i et voksende problem med ufokuserede studenter, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet og/eller ikke har tilstrækkelige karrierekompetencer til at kunne foretage kvalificerede studie- og erhvervsvalg – se beskrivelse af projektet:
https://www.cefu.dk/emner/forskning-samarbejde/unge-og-arbejde/karriere…
Link: http://www.karrierefokus-gym.dk/

EVA Projekt: Karakterfri 1.g
Forsøget med karakterfri 1.g-klasser er afsluttet, og rapporten er nu tilgængelig. Rapporten er lavet af EVA i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og samler op på erfaringerne med forsøget med karakterfri 1.g-klasser set fra et lærer-, elev- og ledelsesperspektiv. Forsøget er udført på baggrund af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra 2016.
Link: https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/forsoeg-karakterfri-1g

DiDaK projekt afsluttet (jf. FIP 2019 om eleverne digitale kompetencer)
Formålet med projektet har været, at demonstrationsskolerne i samarbejde med forskerne udvikler og gennemfører en række forløb på skolerne, hvor fokus er på implementering af digitale kompetencer i fagene.
Resultaterne fra projektet foreligger nu. Der er færdiggjort tre publikationer, der alle kan downloades gratis her: http://cudim.dk/didak

Derudover er der lavet tre nye videoer om resultaterne af projektet, som ligger her:
https://open-tdm.au.dk/blogs/didak/2020/02/18/begynd-arbejdet-med-digit…

Endelig er der også lavet to videoer med erfaringer fra lærere:
Geografi og idræt: https://open-tdm.au.dk/blogs/didak/2020/02/13/hor-laerernes-egne-bud-pa…
Engelsk og matematik: https://open-tdm.au.dk/blogs/didak/2020/02/13/hor-om-laererens-brug-af-…

Ekspertgruppe om elevfordeling
Ekspertgruppen for elevfordeling i gymnasiet fremlægger i rapporten tre muligheder for, hvordan elever kan fordeles mellem gymnasierne: En klyngemodel, en distriktsmodel og en model med lokale fordelingsregler.
Ifølge ekspertgruppens klyngemodel samles minimum tre gymnasier eller gymnasieafdelinger i en klynge, og der fordeles elever bosiddende i klyngens geografiske område mellem gymnasierne med udgangspunkt i deres grundskolekarakterer. Ekspertgruppen lægger i øvrigt vægt på, at en ændret fordeling af elever kræver øget fokus på en stram kapacitetsstyring.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/feb/200221-ekspertgruppe-om…

Ny STUK-rapport om faglig-pædagogisk ledelse
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afsluttede i november 2019 projektet ”Faglig-Pædagogisk Ledelse på de gymnasiale uddannelser”. Projektets mål er at styrke den pædagogiske ledelse med et konkret feedback-koncept for udviklingssamtaler mellem ledere og undervisere baseret på valide data om lærernes undervisningspraksis. FPL-projektet er en del af styrelsens kvalitetsinitiativer som skal bidrage til en effektiv implementering af gymnasiereformen. Man kan læse mere om projektet og finde rapport og evaluering her:
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/skoleudvikling/forsoeg-og-udv…
 

Siden er opdateret 16. juni 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.