FAQ

Denne FAQ er en indgang til spørgsmål, du som lærer kunne ønske svar på. Den repræsenterer typisk stillede spørgsmål og giver svar og korte begrebsafklaringer, der forhåbentlig kan hjælpe dig videre med din undervisning i både studieområdet og studieområdeprojektet (SOP).
   

HTX - Studieområdet SO & Studieområdeprojekt SOP - FAQ - 2019

unpublished

FAQ: Studieområdet SO & Studieområdeprojekt SOP

Supplerende FAQ-vejledningsmateriale, juni 2019


Studieområdet organiseres i seks til syv tematiske projektforløb. Et tema indkredser genstandsfeltet for arbejdet i det pågældende projektforløb og tydeliggør, hvordan de deltagende fag kan vinkle undervisningen i forløbet. Temaerne har afsæt i nøgleproblemstillinger, som henviser til problemstillinger, som er omfattende nok til at rumme elevens almene og teknologiske dannelse, dvs. have væsentlighed og aktualitet og afspejle htx-uddannelsens profil.
Det er tanken, at de enkelte temaer er afgrænsede enheder med en selvstændig afslutning, og det vil i de fleste tilfælde være uhensigtsmæssigt, at eleverne arbejder med samme fagkombination i flere forløb i træk. Der er derimod intet til hinder for, at to temaer kan ligge i forlængelse af hinanden, således at der arbejdes videre med faglige pointer fra et forløb i et andet. På samme måde kan et tema være sammensat af flere undertemaer, der med forskellige vinkler/perspektiver behandler det overordnede tema.


Studieplanen viser undervisningens fokusområder, herunder progression af tværgående studiemetoder. Studieplanen skal have et omfang og en detaljeringsgrad, så den fungerer som et overordnet redskab for tilrettelæggelsen af studieområdet. Således skal fx temaer, fag, placeringen af projekterne og progression fremgå, således at både lærere og ledelse på skolen kan danne sig overblik over studieområdet for den enkelte klasse/elev.
Studieplanen for de flerfaglige forløb i studieområdet er omfattet af skolens overordnede studieplan for eleverne.


Ja. Læreplanen er tydelig omkring dette: På baggrund af studieplanen udarbejdes en undervisningsbeskrivelse med oversigt over de afholdte projektforløb, deres temaer og problemstillinger, undervisningstid og fordybelsestid, fagkombinationer, obligatorisk viden og metoder fra fagene, hvilke af studieområdets faglige mål og studiemetoder, der har været i fokus, samt skriftlige produktkrav og evalueringsform. Undervisningsbeskrivelsen er til rådighed for censor ved fremsendelse af de skriftlige opgavebesvarelser i studieområdeprojektet.
Det er ikke et krav, at undervisningsbeskrivelsen fremsendes, men der skal være tilgang til denne, f.eks. ved et link. Det er ikke tilrådeligt, at censor skal lede efter undervisningsbeskrivelsen.


Det flerfaglige samarbejde og samspil vægter det enkelte fags egenart i samspillet mellem fag. Det pågældende emne, som eleverne arbejder med, bearbejdes ud fra de enkelte fag, som deltager i processen. Problemstillingen vil perspektivere fagene, således at målet ikke alene er at belyse ”en sag” (problemstillingerne), men også at forstå hvordan fagene bidrager til denne belysning af sagen.
I arbejdet med nøgleproblemstillinger i studieområdet skal det anskueliggøres for eleven, at enkelte fagligheder ikke kan belyse problemstillingerne tilstrækkeligt. Det kræver et fagligt samspil og det er en del af gymnasieloven, at eleverne skal kunne bruge og forstå viden på tværs af fag. Eleven skal altså ikke kun have viden i fagene, men også om fagene.
En model som kan bruges til elevens erkendelse af fagenes bidrag og valg af metoder, er den ”den videnskabelige basismodel” (DVB-modellen). Denne model præsenteres på EMU-hjemmesiden.


Alle fag kan deltage i studieområdet, men der er ikke krav om, at alle fag deltager. Enkelte fag er bundet i form af formaliserede samarbejder som en del af studieområdet: Dansk og idéhistorie (DIHO-opgaven), samt minimum ét af studieretningsfagene (studieretningscasen). Til studieområdeprojektet skal der indgå to fag. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau og mindst ét at fagene skal være et studieretningsfag. I praksis kan begge betingelser opfyldes af ét af elevens studieretningsfag, som samtidig er på A-niveau (hermed også hvis et studieretningsfag på B-niveau er hævet til A). Hermed kan det det andet fag være et hvilket som helst fra fagrækken, herunder både A, B og C-fag, herunder både obligatoriske og valgfag. Der er ikke krav om, at et SOP-fag skal have deltaget i de forudgående projektforløb i studieområdet.


Fordybelsestid i studieområdet udgør minimum 15 pct. af den samlede fordybelsestid fra de fag, der indgår i studieområdet. Disse 15% fra fagene bliver samlet i en pulje, der hedder SO-fordybelsestid. Herfra uddeles fordybelsestid til de enkelte SO-forløb i henhold til skolens studieplan og progressionsplan. Det vil være naturligt, at den enkelte institution selv foretager en vurdering af det enkelte fags rolle og vægt i et studieområdeforløb og lader en del af fagets fordybelsestid indgå med et tilsvarende vægtet antal timer, herunder hensyn til fag i projekter uden forhånds tildelt fordybelsestid. Alt efter skolens fordeling af fag, herunder vægtningen i de enkelte forløb, kan der derfor ikke forventes 1:1 i forhold til afgivet og tildelt fordybelsestid mellem fagene.
Til studieområdeeksamen (SOP) afsættes der fastlagt 30 timers fordybelsestid (samt 20 timers undervisningstid). Disse timer er ikke en del af SO-fordybelsespuljen.


Rammerne er, at alle fag kan deltage i studieområdet, men der er ikke et særskilt krav om, at særlige fag, herunder teknikfaget, skal være med (på nær de fag som er bundet jf. dansk-idéhistorie og studieretningscasen). Vejledningen er bekendt med, at fag som teknikfag jo ligger klemt i forhold til SOP (i 5. semester): ”Der kan tages hensyn til at nogle fag, trods et stort timetal, først optræder i 3.g, og derfor kun kan spille en mindre rolle i perioden frem til studieområdeprojektets start”.
Men man kan overveje, at de deltagende fag i SO understøtter uddannelsens tekniske (og studieforberedende) profil. Og da teknikfaget er et af uddannelsens profilfag, er det oplagt at indlemme faget i et tema på 3. år.
Det er en beslutning, som skolen skal tage (skolen er ansvarlig for studieplanen og undervisningsbeskrivelsen for elevens forløb). En af disse overvejelser bør være: Hvis eleven vælger at skrive SOP i teknikfag (det er ikke et krav, at valget af fag forudsætter fagets deltagelse i de forudgående SO-forløb), så skal eleven stadig opfylde de skriftlige og mundtlige vurderingskriterier, som angivet i SO-læreplanen, også selvom der ikke har været deltagelse i et projekt.


Empiri er det led, der forbinder en konkret sag med virkeligheden. Empiri er et begreb, der omfatter undersøgelsesdata såsom iagttagelser, data, eksperimentelle målinger, udsagn, tekster eller kilder, som eleven anvender og kan henvise til. Empiri anvendes i en undersøgelse som det, der kan belyse, påvise udviklinger, anvise påvirkninger mv.

Empiri i studieområdet skal ses som et bredt begreb og i relation til det anvendte fagområde og videnskabelige hovedområde: Empiri i fysik eller biologi (fx målinger, prøver, eksperimenter) vil normalt adskille sig fra empiri i fx dansk eller andre humanistiske fag (kvalitative udsagn, tekster mv.). Det er blandt andet hensigten i SO og SOP, at eleven anerkender de forskellige faglige metoder til empiriindsamling og empiribehandling, og i forlængelse heraf også anerkender styrker og svagheder, samt muligheder for samspil mellem de forskellige faglige metoder.


Faglige metoder er tæt knyttet til de enkelte fag, som alle er omfattet af et fagligt mål om, at eleverne skal demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Man kan på generel vis angive, at metoderne inden for de forskellige faglige hovedområder har nogle fælles kendetegn eller det kan formuleres som, at de forskellige hovedområder har forskellige tilgange til ”metoder”. Naturvidenskabelige fags metoder indbefatter metoder til opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser og anvendelse og formulering af hypoteser, modeller og teorier. Overordnet set, så ønsker humanistiske fag at beskrive, analysere og fortolke diverse forhold, dvs. man er interesseret i betydninger, intentioner og konsekvenser. De samfundsvidenskabelige fags metoder omfatter kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer undersøgeren en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. De tekniske og teknologiske fag ønsker overordnet set at løse praktiske problemer, hvorved alle de andre fagområders viden og tilknyttede metoder til erhvervelse af viden inddrages efter behov. Fagområdet har ligeledes egne specifikke metoder, der overordnet karakteriseres ved begreber som heuristikker, udelte genstande (hybrider), komplekse problemer (modsat veldefinerede videnskabelige problemer) og funktionalitet som erstatning for videnskabernes validitet og relaibilitets kriterier.
Under de enkelte hovedområders konkrete fag kan der være faglige metoder, som er mere eller mindre fagspecifikke, mens andre metoder er fælles. Dog skal man være opmærksom på, at begreber, der anvendes på tværs af hovedområderne, ikke nødvendigvis forstås på samme måde.
Man kan evt. introducere ”den videnskabelige basismodel” (Nedenskov Petersen & Schaffalitzky) for eleverne, så det bliver mere åbenlyst for eleven hvilke metoder, der er mest relevante at anvende, set i forhold til den valgte problemstilling.


En case er i studieområdet et begreb, der dækker over en reel eller en virkelighedsnær ”sag”. Denne case er ofte relateret til virkeligheden i form af en mængde empiri: Enten ved at eleven selv finder det, eller at underviserne som udgangspunkt på forhånd har samlet et materiale, som det er tilfældet i studieretningscasen, hvor case-materialet udvælges af skolen.


Studiemetoderne er de tværgående metoder, som eleven kan bruge, uanset deres valgte fag, i projekterne. Disse studiemetoder indgår i de didaktiske overvejelser i læreplanens afsnit 3.1: Det er metoder som informationssøgning/søgestrategier, problemformuleringsmetode, planlægningsteknikker, notat- og skriveteknikker, præsentationsmetoder og evalueringsmetoder mv. Skolen skal sørge for, at de anvendte studiemetoder angives med progression i den overordnede studieplan og i undervisningsbeskrivelsen.


Resumeet er læserens førsteindtryk af opgaven og giver et kort overblik over studieområdeprojektets formål, herunder fx problemformulering, problemstillinger, struktur og indhold, hvad er redegjort for, hvad er analyseret og hvad er vurderet eller diskuteret? samt kort om de væsentligste konklusioner. Resumeet laves efter, at studieområdeprojektet er skrevet færdigt, og placeres før indholdsfortegnelsen og en indledning.
Resumeet skrives på dansk. Omfanget af resumeet er ét afsnit af 10-20 linjer og tæller med i anslagsoptællingen.


Hermed menes de almindelige krav, man forventer, at en skriftlig opgavebesvarelse omfatter. I praksis er det de punkter, som opstilles under læreplanens 4.2.1:
”Den skriftlige opgavebesvarelse omfatter blandt andet forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resume. Opgavebesvarelsen har et omfang på 15-20 normalsider a 2400 anslag. Heri medregnes der ikke: forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller, bilag og lignende. Ved studieområdeprojekter, hvor den skriftlige opgavebesvarelse indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på givne sider uden at tælle antal enheder. I studieområdeprojekter, hvori der indgår fremmedsprog, skal en del af de anvendte materialer være på dette sprog.”
Formalia for angivelse af litteraturhenvisninger, noter, litteraturliste mv., fastlægges efter skolens anvisninger.


Det er et konkret krav, at der indgår et projektforløb, som omfatter dansk og idéhistorie. Projektet omfatter mindst 24 timers undervisningstid, og der afsættes ca. 12 timers fordybelsestid til dette projekt. Projektet er individuelt, og eleven skal aflevere en flerfaglig opgavebesvarelse, dvs. de to ovennævnte fag skal begge indgå i besvarelsen. Fokus for dette projekt er arbejdet med at kunne opbygge en flerfaglig opgavebesvarelse, herunder kildehenvisninger, notesystemer og litteraturliste, som angivet under læreplanens 4.2.1.
Projektet kan tilrettelægges på forskellige måder: Man kan fx udforme forskellige opgaveformuleringer på forhånd og lade eleven vælge, eller man kan lade eleven selv udforme en problemstilling. Disse overvejelser bør forholdes til skolens overordnede progressionsovervejelser i studieplanen. Omkring faglige tilgange henvises til de respektive fags læreplaner og vejledninger. 
Omfang af opgaven er ikke angivet, men med de ca. 12 timers fordybelsestid, så kunne et omfang på 8-10 normalsider (uden indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag) være nogenlunde passende, men det er skolens beslutning.


Det er et konkret krav, at dette projekt indgår i SO med ca. 30 timers undervisningstid og ca. 12 timers fordybelsestid, og at der er tale om et individuelt, skriftligt projekt. Hensigten med studieretningscasen er, at eleven med udgangspunkt i et tema og et allerede angivet case-materiale (en forforståelse), skal lære at afgrænse et problem og formulere en problemformulering. Med udgangspunkt i denne problemformulering analyseres og bearbejdes denne både empirisk og teoretisk. Empiri er bredt forstået og kan antage forskellige natur: Tekster, observationer, statistik, eksperimenter mv. 
Projektforløbet skal have et tema i form af en case, som indkredser genstandsfeltet for arbejdet i det pågældende forløb og som favner, at de deltagende fag kan vinkle undervisningen i forløbet. En case er i studieområdet et begreb, der dækker over en reel eller en virkelighedsnær ”sag”, som har afsæt i en nøgleproblemstilling – enten én af de i læreplanen nævnte eller en af skolen valgt nøgleproblemstilling (læreplanen 2.2). Denne case er relateret til virkeligheden i form af en mængde empiri: I studieretningscasen har vejlederne (”skolen”) på forhånd samlet en mængde materiale og data, gerne af forskellig art. Det er ikke angivet hvor stort, dette materiale skal være. Man skal dog tage hensyn til, at eleven skal kunne problemafgrænse, dvs. gå fra en større ”ramme” til en mindre. Eleven skal tage udgangspunkt i denne case-materialesamling og derud af lave en problemafgrænsning og en problemformulering. Eleven kan evt. anvende yderligere empiri i form af informationssøgning eller andet i sin videre bearbejdning af sin problemformulering.
Omfanget af besvarelsen er ikke angivet. Med de ca. 12 timers fordybelsestid, så kunne et omfang på 8-10 normalsider (uden indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag) være nogenlunde passende. Men det er skolens beslutning.
Der kan anlægges en formativ evaluering med henblik på det, der er i centrum i denne opgave: At afgrænse et problem, udarbejde en problemformulering og bearbejdning af denne empirisk og teoretisk. Opgaven kan også med fordel opfylde de almindelige krav, som man forventer af en skriftlig opgavebesvarelse. I praksis er det de punkter, som opstilles under læreplanens 4.2.1. Hertil kan komme yderligere fokuspunkter alt efter skolens egen progressionsplan.
Det er ikke i læreplanen præcist angivet, hvilke fag der skal indgå, udover kravet om et studieretningsfag og et andet fag. Man kan godt anvende to studieretningsfag, dog minimum ét. Det er ikke tænkt som, at eleverne selv vælger fagene, da det jo er skolen, som skal lave materialesamling på forhånd. Normalt vil det på forhånd være fastlagt i studieplanen, hvilke fag i den enkelte klasse som studieretningscasen udarbejdes i. Der kan godt laves forskellige kombinationer af fag, men her skal man være opmærksom på, at flere kombinationer normalt betyder flere involverede vejledere og flere forskellige case-materialesamlinger. Det individuelle i projektet består i, at eleven under vejledning, selvstændigt laver sin afgrænsning, problemformulering og behandling/besvarelse. Eleverne skal have mulighed for vejledning i alle faserne af arbejdet og fokus bør være på elevens proces med at afgrænse og problemformulere. Studieretningscasen peger således direkte frem mod studieområdeprojektet, da der også her er fokus på, at eleven selv laver en problemformulering.


I princippet skal SO-forløbene være afviklet inden SOP påbegyndes, jf. læreplanen 4.2.1. Skolen indmelder elevens fagvalg til SOP i henhold til eksamensplanen, som udmeldt af UVM. Ved eksamen i vinterterminen, ligger denne indmelding tidligt. Men da dette typisk klemmer det sidste forløb (fx når teknikfag indgår), så må det sidste forløb gerne lægges lidt efter indmelding af valg af fag. Valget af fag og indmeldelse i eksamenssystemet skal stadig overholdes i henhold til udmeldt dato. I tilfælde af at en elev ændrer sine fagvalg til SOP efterfølgende, så skal dette omvalg meldes ind i systemet.
I forbindelse med elevernes valg af fag, skal skolen sikre, at der i passende tid forud for udleveringen af elevens opgaveformulering, finder en vejledningsproces sted, så elevernes valg af fag og fagligt område til SOP sker på et oplyst grundlag. Denne proces ligger før projektperioden (præ-SOP).
Det er skolen, der inden for læreplanens rammer konkret fastsætter, hvordan denne proces finder sted.


Med ”præ-SOP” menes de aktiviteter, skolen arrangerer i forbindelse med valg af fag, problemstillingsovervejelser og problemformuleringsaktiviteter, og som ligger før projektperioden påbegyndes.
Svaret er ja, da der reelt er tale om skriftlige individuelle aktiviteter (problemformuleringen er individuel). Man må derfor gerne bruge af den individuelle timepulje i dette regi.


Læreplanen angiver ikke nogen fast tidsramme for dette arbejde. Det er den enkelte skole, der fastsætter rammerne for elevernes emne- og fagvalg samt for elevernes udarbejdelse af den problemformulering, der skal danne udgangspunkt for opgaveformuleringen. Arbejdet med emne- og fagvalg, samt udarbejdelsen af problemformuleringen skal ligge før, projektperioden påbegyndes.
For at sikre at eleverne får en god introduktion til det samlede SOP-forløb, samt får mulighed for at undersøge alle fags muligheder, anbefales det, at skolen afsætter tilstrækkelig tid til vejledning og efterfølgende fagvalg. Elevernes arbejde med fagvalg, idegenerering og problemformulering kan med fordel organiseres i fagcafeer eller lign. Det er vigtigt, at denne proces på den ene side bliver tilstrækkelig, men på den anden side heller ikke for omfattende, og det kan fx sikres ved at afsætte i alt 2-5 timers undervisningstid til dette. Den individuelle timepulje kan anvendes til den individuelle elevbearbejdning af egen problemformulering, se ovenfor.
I disse timer kan indgå arbejde med elevernes problemformulering, men skolen kan også bestemme, at eleverne udarbejder den endelige problemformulering uden for undervisningstiden.


Ja, der er ikke krav om, at de to fag i SOP er afgrænset til at være fag, som har indgået i den forudgående undervisning i SO. Eleven kan skrive SOP i alle fag, eleven har eller har haft, og fag indgår altid på det højeste niveau, eleven har eller har haft. Det er en forudsætning for valgmulighederne, at de grundlæggende betingelser er opfyldt.
I SOP er den eneste betingelse for indgående fag, at der er ét fag på A-niveau og ét fag, som er studieretningsfag. Hvis disse to betingelser er opfyldt af ét fag (dvs. et studieretningsfag på A-niveau, også hvis det er A, som er løftet fra B-niveau), kan det andet fag være et hvilket som helst fag, eleven har eller har h
aft.


Problemstillingen er den faglige vinkel inden for et givent område, som eleven vil undersøge i sit projekt. Problemstillingen afgør således fokus for SOP og kan med fordel formuleres som et enkelt overordnet spørgsmål for undersøgelsen/projektet.
Problemformuleringen formuleres af eleven under vejledning og konkretiserer problemstillingen og skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive: 1) hvad der skal undersøges og analyseres, 2) hvilke materialer, der tænkes inddraget, 3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet. Det kan være en god ide, at problemformuleringen består af et hovedspørgsmål og flere underspørgsmål (ca. 2-4) på forskellige taksonomiske niveauer, som til sammen afgrænser, udmønter og præciserer problemstillingen. Problemformuleringen udarbejdes af eleven og angiver således elevens bud på fremgangsmåde og struktur for opgaven. Problemformuleringen skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne på baggrund af problemformuleringen kan udarbejde projektets opgaveformulering.

Opgaveformuleringen formulereres af vejlederne med udgangspunkt i elevens problemformulering. Opgaveformuleringen skal angive de præcise rammer for elevens skriftlige opgavebesvarelse og skal sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at leve op til de faglige mål for SO. Krav til opgaveformuleringen er angivet i 4.2.1 i læreplanen til studieområdet. Eleven undersøger ved skriftlig besvarelse af opgaveformuleringen projektets problemstilling (jf. de faglige mål og bedømmelseskriterierne). De fagspecifikke og tværgående problemstillinger, der er omtalt i læreplanens 4.2.1, kan indgå som ”underspørgsmål” eller lignende, som sikrer, at fag repræsenteres og projektet udgør en helhed. Hensigten er således, at opgaveformuleringen har udgangspunkt i problemformuleringens problemstilling, men at opgaveformuleringen hertil sikrer nogle hensyn til at, den af eleven udarbejdede problemformulering, kan opfylde krav, formalia etc. til eksamen (og der kan evt. suppleres med noget ukendt). Der er altså – også med opgaveformuleringen – fokus på et sammenhængende problemorienteret projekt.
Flere elever må gerne arbejde med samme faglige område og samme problemstilling, men de skal udarbejde hver deres problemformuleringer, og disse problemformuleringer skal være forskellige. Tilsvarende skal disse elever have udleveret forskellige opgaveformuleringer, om end der i den enkelte elevs opgaveformulering kan indgå visse elementer (fx konkret materiale og enkeltspørgsmål), der er lig andre elevers.


Det er ikke et krav, men det kan være en god hjælp til eleven, at opgaveformuleringen angiver fordybelsesgraden af de konkrete opgaver.  
Det er tale om et flerfagligt projekt, og derfor skal man være opmærksom på, at der indgår fag med forskellige taksonomiske begrebstilgange. Dette er naturligt, og vejlederne skal være bevidste om dette i opgaveformuleringen. 
Det væsentlige her er, at eleven forstår de taksonomiske forventninger, alt efter fag. Der er god mulighed for at forventningsafstemme forståelsen af kravene mellem elev og vejledere. Der er således 20 timers undervisningstid efter udlevering af opgaveformuleringen, og vejledningsmulighed helt ind til aflevering. I selve eksamenssituationen er den ene vejleder eksaminator og har jo selv medvirket til udarbejdelsen af opgaveformuleringen. Ydermere indgår der en dialog mellem censor og eksaminator før den mundtlige eksamen.


Det er ikke et krav at indsætte elevens problemformulering. Opgaveformuleringens indhold er en tilretning af elevens problemstilling og problemformulering, så et krav om en gengivelse af elevens problemstilling og -formulering ville give meget ens tekst eller tæt på ens tekst. Der vil dog helt naturligt indgå en præsentation af elevens projektudgangspunkt i den skriftlige opgavebesvarelses indledning.
Det kan dog være en god hjælp for censor, at vejlederne helt overordnet angiver, hvad eleven overordnet vil arbejde med, i form af et samlende hovedspørgsmål – dvs. formuleret som et kort spørgsmål. Hvis dette ikke helt kan ses af elevens egen problemformulering, så kan vejlederne formulere et kort samlende spørgsmål. Dette skal dog ikke være en længere projektbeskrivelse, men alene ganske kort hvad der arbejdes i forhold til.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.


Nej. Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.


Det er et krav, at eleverne udarbejder en problemformulering, da denne er udgangspunkt for vejledernes udarbejdelse af opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering, kan vejlederne derfor ikke udarbejde en opgaveformulering, og eleven kan følgelig ikke skrive sit SOP.
Skolerne skal derfor formulere en praksis for, hvordan og i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering i passende tid inden, at vejlederne skal udarbejde opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer dette udkast til aftalt tid, træder skolens lokale studie- og ordensregler i kraft. Det kan fx besluttes, at eleven pålægges et fremmøde efter skoletid for at udarbejde problemformuleringen.


Vejlederne udarbejder den endelige opgaveformulering med udgangspunkt i elevens problemformulering. Vejlederne skal i den forbindelse sikre, at eleven i arbejdet med opgaven får mulighed for at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SOP, at eleven får mulighed for at arbejde på forventet fagligt niveau, og at opgaven lægger op til reelt fagligt og flerfagligt arbejde. Krav til opgaveformuleringen er angivet i 4.2.1 i læreplanen til studieområdet. Det vil ofte være sådan, at opgaveformuleringen ligger tæt op ad elevens problemformulering, men samtidig kan opgaveformuleringen evt. i mindre omfang indeholde noget for eleven ukendt. Det er en betingelse, at der sikres en faglig fordybelse på væsentlige punkter, som ligger ud over elevens undervisning i mindst ét af de deltagende fag. Dette behøver ikke være ukendt for eleven, da de selv i deres problemformulering kan have foreslået nye metoder, andre temaer eller lign., som i sin natur går udover den daglige undervisning.


Der er ikke krav om et særskilt metodeafsnit i opgavebesvarelsen til studieområdeprojektet. Overvejelser over forventede faglige metoder skal dog indgå i elevens problemformulering. Man må naturligvis gerne i opgavebesvarelsen inddrage et metodeafsnit, eller fx angive disse overordnet i forlængelse af indledningen selvom det ikke er et krav.
I forbindelse med studieområdeprojektet er det metodiske aspekt synligt gennem udvælgelsen, kombinationen og i anvendelsen. I bedømmelseskriterierne til den skriftlige opgavebesvarelse nævnes således; ”relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag” samt ”projektarbejdets planlægning og begrundelser for faglige og metodiske valg”. Herunder vurderes i hvilken grad viden og metoder fra de indgående fag er udvalgt relevant i forhold til opgaveformuleringen og kombineres sammenhængende og relevant i forhold til projektets problemstilling og i hvilken grad viden og metoder fra de indgående anvendes og begrundes. I de mundtlige bedømmelseskriterier indgår: ”Forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling, og overvejelser om kvaliteten af den opnåede viden”. Her vurderes eksaminandens forståelse af anvendelighed og begrænsninger af den indgående faglige viden og faglige metoder i undersøgelsen og analysen af opgavens problemstilling.
Selv om det ikke er et krav, så må man altså gerne lave et metodeafsnit eller inddrage metodeovervejelser i forbindelse med en indledning, men man skal være opmærksom på, at et særskilt afsnit kan, hvis dette afsnit alene præsenteres adskilt, uden det også fremgår anvendt i selve besvarelsen, efterfølgende besværliggøre vurderingen af hhv. relevans, kombination og især anvendelsen af metoderne. Metodevalg (og viden) bør som minimum fremgå som udvalgt til og anvendt på elevens undersøgelse og analysevalg i selve opgaven, samt hvordan kombinationen af viden og metoder bidrager til opgavebesvarelsen.


Nej, fysiske produkter kan ikke indgå som en del af selve SOP-opgavebesvarelsen, da der er tale om en individuel skriftlig opgavebesvarelse, der afleveres elektronisk i samlet format på Netprøver. 
Der stilles ikke krav om, at der udvikles løsninger på problemet i studieområdeprojektet. Det kan dog fint være en del af dette afhængigt af problemformuleringen. I nogle fag indgår metoder til udvikling og fremstilling af produkter, og de metoder kan, hvis faget indgår, være relevante i studieområdeprojektet. Man skal her være opmærksom på, at det er de faglige mål for studieområdet, og bedømmelseskriterierne for studieområdeprojektet, der er gældende ved bedømmelsen, og her indgår bedømmelsen af et produkt ikke. 
Man skal som vejleder være opmærksom på, at man ikke i opgaveformuleringen stiller krav, som ikke indgår i bedømmelseskriterierne. Der er mange fagligheder, der kan indgå i et SOP. Og i forlængelse heraf, kan der være forskellige traditioner for, hvordan man bearbejder problemstillinger. Her kan en del af bearbejdningen af problemstillingen antage form af noget produktlignende, som godt kan rummes i en skriftlig opgavebesvarelse. Vejlederne skal være opmærksomme på, at fokus i SOP overvejende er på undersøgelse, analyse, bearbejdning af teori og empiri, faglig viden og fordybelse samt valg af metodiske tilgange, og dertil forståelsen og refleksionen over dette arbejde. 
En fysisk udgave af et produkt kan dog godt, efter elevens egen vurdering, inddrages i elevens mundtlige præsentation på linje med anvendelsen af en PowerPoint, som en visualisering af fagligheden. Det forudsættes i denne sammenhæng, at den fysiske genstand i dokumenteret og/ eller forklaret form er en integreret del af det skriftlige produkt.


Projektperioden omfatter to uger (10 skoledage) fordelt på en samlet varighed af 50 timer, delt i 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid.
Projektperioden lægges inden for perioden primo november til medio december med prøveafholdelse i vinterterminen eller i perioden primo marts til medio april med prøveafholdelse i sommerterminen. Medio går ind til den 20. i måneden. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieområdeprojektet, gives der ikke anden undervisning.
Projektperioden begynder, når eleven får udleveret sin opgaveformulering. Eleven skal have opgaven udleveret på en skoledag, dvs. en hverdag inden for tidsrummet 8-16, og eleven skal have fri for anden undervisning denne dag. Den dag, hvor opgaveformuleringen udleveres, tæller med i de 10 skoledage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet.

Det betyder i praksis, at hvis en skole udleverer en SRP/SOP en fredag eftermiddag kl. 15, så tæller denne fredag med i de 10 dage. Da der ikke kan gives anden undervisning denne fredag, så er dette en dårlig ide, da man mister den foregående del af  dagen.


Nej. SOP på htx kan alene skrives på dansk. Skolen kan ikke tillade en elev at skrive studieområdeprojektet på andre sprog. Eleven kan godt inddrage relevante citater på andre sprog, ligesom anvendte kilder og bilag kan være på andre sprog. I studieområdeprojekter, hvori der indgår fremmedsprog, skal en del af de anvendte materialer f.eks. være på dette sprog, dvs. dele af kildematerialet skal være på de anvendte fremmedsprog. jf. læreplanen 4.2.1 . Selve opgaven skrives altid på dansk. 


Projektperioden har et samlet omfang på 50 timer fordelt på 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid. Skolen tilrettelægger placeringen af de 20 timers undervisningstid og de 30 timers fordybelsestid, så det giver mening i forhold til elevernes SOP-forløb. Placeringen af de 20 + 30 timer kan således adskilles eller ligge i direkte forlængelse af hinanden. Det er imidlertid et krav på htx, at minimum de sidste fem af dagene i projektperioden placeres sammenhængende.


Det afgør den enkelte skole, inden for rammerne af læreplanen.


De 20 timer placeres i projektperioden, dvs. efter at elevens opgaveformulering er udleveret. Formålet med de 20 timers undervisningstid i projektperioden er dels at sikre, at alle elever kan få hjælp og vejledning til både struktur, empiriindsamling og indhold i SOP, dels at give vejlederne mulighed for at følge elevernes selvstændige arbejdsproces tæt. Der kan være forskellige modeller for tilrettelæggelsen.

Som udgangspunkt arbejder eleverne på skolen med lærertilstedeværelse i de 20 timers undervisningstid i projektperioden. Det vil dog normalt ikke være muligt eller forventeligt, at alle elevers vejledere er til stede i alle 20 timer. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt for elevernes arbejde, kan skolen i et vist omfang (maks. 20 %) tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning. Der skal dog stadig være mulighed for, at eleverne kan få hurtig adgang til relevante lærere.


Nej. Undervisningstid tilrettelægges helt generelt af skolen, og det gælder også de 20 timers undervisningstid i SOP.


Hvis eleven tilmelder sig øvelser/eksperimenter mv. med eksterne aktører/”ud af huset” (f.eks. universiteterne), så må disse aktiviteter gerne gennemføres før 1. november. I givet fald er der tale om, at eleven kvalificerer sin problemformulering, da selve opgaveformuleringen jo tidligst kan foreligge 1. november. Man kan dog ikke bruge af de 20 timer i sådanne tilfælde, da de er forbeholdt projektperioden for SOP.


Det gør den enkelte skole.


Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider a 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Ved SOP´er, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder.


Alt, undtagen forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.


Ja.


Nej. Arbejdet med den skriftlige opgavebesvarelse i SOP placeres enten i vinterterminen, dvs. primo november til medio december, eller i sommerterminen, dvs. primo marts til medio april. Udmeldingen af censorallokeringen sker i forbindelse med den første ordinære offentliggørelse af eksamensplanen eller lidt før. Det kan således være hensigtsmæssigt, at den mundtlige prøve i SOP placeres relativt sent i eksamensperioden, så eksaminator og censor har bedst mulig tid til at læse rapporterne. Dette planlægges af skolen.
Det er alene den vejleder, som udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination. Den anden vejleder bortfalder efter censorfaget er kendt.


Efter afleveringen af den skriftlige opgavebesvarelse må elevens vejledere ikke vejlede frem mod den afsluttende mundtlige prøve, fx ved at kommentere fejl og mangler ved det skriftlige produkt. Skolen kan i denne periode tilrettelægge generel vejledning af eleverne, der peger frem mod den mundtlige eksamination, fx vejledning i udarbejdelse af talepapir.


Den vejleder, der ikke skal være eksaminator, spiller ingen rolle overhovedet, når eksaminator drøfter det skriftlige produkt med censor. Det er alene den vejleder, som udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den indledende drøftelse og den efterfølgende mundtlige eksamination. Den anden vejleder bortfalder efter censorfaget er kendt.


Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den enkelte opgavebesvarelse, for fx at afdække konkrete faglige spørgsmål eller overvejelser over faglige metoder, som censor eller eksaminator ønsker uddybet. Der er ikke tale om en votering eller en ”forcensur” af det skriftlige produkt og der gives derfor ikke foreløbig karakter ved denne drøftelse.


I så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


Kommunikationen kan fx foregå elektronisk eller telefonisk. Denne kommunikation er ikke en del af den mundtlige eksaminationstid og bør finde sted i så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.


Nej. Alle lærere kan som udgangspunkt få tildelt SOP-censur, hvilket indgår i den enkelte lærers årsnorm. Hver censor tildeles op til 12 SOP-opgavebesvarelser, og der tages hensyn til den enkelte lærers øvrige eksamensbelastning i den pågældende eksamensperiode.


Der gives ingen fastlagte bestemmelser for, hvor lang tid der forventes brugt på at læse en SOP-opgavebesvarelse. Eksaminator og censor skal på den ene side være så godt inde i den skriftlige opgavebesvarelse, at det er muligt på et forsvarligt grundlag at lade dem indgå i bedømmelsen af elevens SOP-arbejde (jf. de mundtlige og skriftlige bedømmelseskriterier), og således at rapporten kan danne grundlag for den mundtlige eksamination. På den anden side skal der ikke i sig selv foretages en begrundet bedømmelse med karakter af den skriftlige opgavebesvarelse.
Det er alene den vejleder, som udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination.


Med ”sendes” menes, at censor kan tilgå opgavebesvarelsen via Netprøver. Læreplanen er skrevet, før dette system kom helt op at køre. 


Hvis der hos eksaminator og/eller censor ved den mundtlige eksamination opstår mistanke om snyd hos eksaminanden, indberettes og begrundes denne mistanke efterfølgende til institutionens leder, jf. Eksamensbekendtgørelsen §7, stk. 3. Skolens leder tager herefter stilling til, om sanktionerne fra stk. 2 skal iværksættes. Den mundtlige eksamination skal gennemføres på helt normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter, uanset mistanken om snyd. En mistanke er således ikke en afgørelse. Afgørelsen kan alene træffes af rektor.


Hvis rektor træffer afgørelse om, at en elev har fået uretmæssig hjælp, udgivet andres arbejde for sig eget eller afleveret eget tidligere bedømt materiale i forbindelse med den skriftlige opgavebesvarelse i SOP, kan skolen vælge at bortvise eleven fra prøven som helhed (afvise eksamensgrundlaget) eller fastsætte niveauet for SOP-prøven som helhed til -3 (jf. Eksamensbekendtgørelsen §7 stk. 2). Afgørelsen træffes af rektor.


Der er ingen vægtning. Ved bedømmelsen af SOP gives én samlet karakter, som er en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Der gives derfor ikke karakterbedømmelse af den skriftlige opgavebesvarelse på forhånd. Bedømmelsen afhænger således i høj grad af eksaminandens evne til både skriftligt og mundtligt at vise både faglig og flerfaglig tyngde og demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SOP.


Bedømmelsen af SOP er en helhedsvurdering af eksaminandens præstation omfattende den skriftlige opgavebesvarelse og eksaminandens mundtlige præstation. I læreplanen for SOP er der angivet en række bedømmelseskriterier særskilt for det skriftlige produkt og særskilt for den mundtlige præstation.
Der er ikke fastsat regler om, at en eller begge af disse to dele skal være bestået, for at prøven er bestået. Det kan derfor forekomme, at det skriftlige produkt, hvis det vurderes isoleret, er meget ringe, og at den mundtlige præstation viser en sådan grad af målopfyldelse, at helhedsvurderingen medfører, at prøven er bestået.
Hvis der er påfaldende stor divergens mellem det skriftlige produkt og den mundtlige præsentation, må det tages i betragtning, at dette kan have flere forklaringer. Ud over en mulig mistanke om, at eksaminanden har fået uretmæssig hjælp til sin rapport, kan uoverensstemmelsen naturligvis også skyldes, at eksaminanden har sværere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt, eller omvendt, eller uoverensstemmelsen kan skyldes nervøsitet eller personlige problemstillinger. Der kan således ikke gives bestemte retningslinjer for, at enten den skriftlige eller mundtlige præstation i sådanne tilfælde skal vægte tungere i fastsættelsen af den samlede karakter. Det må derfor i det enkelte tilfælde være eksaminators og censors professionelle vurdering og samarbejde, der afgør niveauet for eksaminandens samlede præstation, dvs. en helhedsvurdering.

Når eleven får udleveret sin opgaveformulering, er prøven gået i gang – og der skal gives en karakter for elevens præstation. Eleven kan derfor ikke nægtes adgang til den mundtlige del af prøven. Der kan være en vis spændvidde imellem at eleven ”har afleveret et blankt eller næsten blankt skriftligt produkt”, men såfremt eleven har afleveret et blankt skriftligt produkt, vil en helhedsvurdering ikke kunne resultere i, at prøven er bestået.


Den mundtlige eksamination varer ca. 30 minutter og indledes med eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og evt. censor med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt samt de punkter, som eksaminator og censor på forhånd har drøftet. Det er vigtigt, at der gives tid til, at begge fag kan bidrage til samtalen.


Nej. Præsentationen kan vare op til 10 minutter, men kortere tid kan også være fyldestgørende og give bedre mulighed for den efterfølgende drøftelse af projektet.


Det er ikke et krav. Men præsentationen kan godt understøttes visuelt i form af en disposition, en PowerPoint-præsentation, Prezi eller lign. Det er elevens ansvar at have relevant udstyr parat, og det skal alene understøtte præsentationen, dvs. på supplerende niveau. Eleven skal selv kunne præsentere sit arbejde.


Ved prøven i SOP sidder en eksaminator med det ene af elevens to fag og en censor med det andet. Der kan være den situation, at hovedvægten i elevens opgave er på censors fag, hvilket kan rejse en usikkerhed om, hvordan eksaminator fornuftigt kan eksaminere i det andet fag. Her er det vigtigt at løsrive sig en smule fra de traditionelle roller for eksaminator og censor, idet censor i SOP ofte vil fungere som en slags med-eksaminator, da eksaminator og censor typisk vil anskue emnet fra hver sin faglige vinkel. Hermed skabes et godt udgangspunkt for at sikre den faglige balance i eksaminationen, som er en forudsætning for en helhedsvurdering af præstationen. Censor har selvfølgelig fortsat de ifølge den almene eksamensbekendtgørelses § 29 fastlagte opgaver med at kvalitetssikre eksaminationen.


Man følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, § 14, stk. 2: ”Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.”
SOP bygger på den antagelse, at to akademikere, godt nok repræsenterende hvert sit fag, gennem læsning, samtale med hinanden og mundtlig afprøvning af elevens evne til at forklare og udrede, hvad vedkommende har skrevet, kan overskue at komme frem til en fælles bedømmelse. Hvis dette – mod forventning – ikke er muligt, så er det, at nødbestemmelserne træder i kraft.


Ved den skriftlige opgavebesvarelse lægges vægt på:
 

  • I hvor høj grad opgaveformuleringen er besvaret
    Herunder vurderes i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse indeholder de elementer, som er angivet i den af vejlederne udarbejdede opgaveformulering. Hermed menes både de konkrete fler- og/eller særfaglige krav, samt at det sker på det niveau, som angives i opgaveformuleringen.

     
  • Undersøgelse og analyse af projektets problemstilling
    Med ”undersøgelse” menes projektets praktiske og teoretiske undersøgelse af problemstillingen. Med ”analyse” forstås den systematiske og metodiske tilgang til undersøgelsen og analyse af empiri og teori.

     
  • Relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag
    Herunder vurderes i hvilken grad, viden og metoder fra de indgående fag er udvalgt relevant i forhold til opgaveformuleringen og kombineres sammenhængende og relevant i forhold til projektets problemstilling. Hertil vurderes det, i hvilken grad viden og metoder fra de indgående fag anvendes. Vurderingen kan ske på baggrund af kriterier fra de indgående fag.

     
  • Kombination af empiri og teori i behandling af problemstillingen

Herunder bedømmes, hvor godt anvendelsen af empiri og teori spiller sammen i forhold til projektets problemstilling. Det kan både være ved induktivt eller deduktivt tilrettelagt arbejde, hvor teori udledes af empiri, teori danner baggrund for empirisk afprøvning eller teori kan anvendes til at analysere empiri. Der kan i bedømmelsen lægges vægt på, hvordan projektets enkelte undersøgelser supplerer og uddyber hinanden, og hvor godt der samles op på de empiriske og mere teoretiske dele af projektet.

 

  • Faglig dybde og perspektiv
    Herunder vurderes projektets faglige dybde ud fra de kriterier for god faglighed, som karakteriserer de indgående fag og målene for studieområdet. I bedømmelsen af faglig dybde overvejes projektets samlede kompleksitet og sværhedsgrad, således at et projekt med høj kompleksitet eller sværhedsgrad eventuelt kan tillades visse svage punkter forholdsmæssigt set i forhold til kompleksiteten.
    Projektets perspektiv kan vurderes ud fra studieområdets identitet og de fagoverskridende aspekter og perspektiver, som fagene kan bidrage med til projektets problemstilling. 

     
  • Projektarbejdets planlægning og begrundelser for faglige og metodiske valg
    Her bedømmes på baggrund af opgavebesvarelsen, i hvor høj grad opgavebesvarelsen fremstår veltilrettelagt, og i hvilken grad eleven i sin skriftlige formidling formår at begrunde sine valg af faglig viden og metoder overfor læseren.
    Studieområdets tværgående studiemetoder kan inddrages; se mere i læreplanens punkt 3.1.

     
  • Beherskelse af fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgavebesvarelse

Her evalueres elevens evne til at opfylde de almindelige krav, som man forventer, at en faglig skriftlig opgavebesvarelse omfatter, såsom at opgaven er sprogligt klar, veldisponeret og sammenhængende, og at eleven formår at anvende faglig viden og metoder, samt inddrager relevant fagligt sprog.
Herudover skal eleven overholde de generelle kriterier for en skriftlig besvarelse, hvilket i praksis er de punkter, som opstilles under læreplanens 4.2.1. Formalia for angivelse af litteraturhenvisninger, noter, litteraturliste mv. fastlægges efter skolens anvisninger.


Ved den mundtlige prøve og derved også ved voteringen er det kun den vejleder, som er udpeget som eksaminator, der er til stede, og som skal deltage i bedømmelsen, ud over censor. Det betyder, at en eventuel anden vejleder ikke skal medvirke ved eller bidrage til bedømmelsen af elevens arbejder, herunder det skriftlige produkt.
Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den skriftlige opgavebesvarelse. Censor bør tage initiativet til kontakten.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en votering eller en karakterfastsættelse af det skriftlige produkt, men udelukkende om en afklaring af fokuspunkter, som kan være udgangspunkt for den faglige samtale til den mundtlige eksamination.


  • Den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
    Herunder bedømmes med hvilket overblik og klarhed, eksaminanden formår at formidle projektet og dets væsentligste konklusioner ved den mundtlige eksamen. Formidlingen vurderes ud fra disposition, sammenhæng og sproglig klarhed. Præsentationen, som højst varer 10 minutter, kan efter elevens eget valg og ansvar understøttes visuelt af forskellige medier eller en disposition, men det er ikke et krav og kan alene fungere som understøttende.

     
  • Faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet
    Herunder bedømmes med hvilken faglig dybde, eksaminanden på egen hånd formår, med udgangspunkt i projektet, at uddybe de dele af projektet, der spørges ind til, og indgå i en faglig dialog.

     
  • Forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling, og overvejelser om kvaliteten af den opnåede viden
    Her vurderes eksaminandens forståelse af anvendelighed og begrænsninger af den indgående faglige viden og faglige metoder i undersøgelsen og analysen af opgavens problemstilling. Eksaminandens refleksioner tager konkret udgangspunkt i projektet og kan på dette grundlag inddrage mere generelle overvejelser om forskelle mellem fagene. Der kan inddrages begrænsninger, som de anvendte fagligheder og tilhørende metoder repræsenterer, samt kvaliteten af den opnåede viden, validitet og pålidelighed, i relation til den valgte problemstilling, jf. læreplanens punkt 2.

     
  • Refleksion over de anvendte studiemetoder i forhold til gennemførelse af det konkrete projektforløb

Eksaminanden vurderes på sin evne til at reflektere over, hvordan der er anvendt forskellige studiemetoder i elevens projektforløb, som i SOP-sammenhæng relaterer til hele projektfasen: Fra udvælgelse af problemstilling, valg af indgående fag og overvejelser om metoder og empiri, over afgrænsning og problemformulering og efterfølgende behandling af opgaveformuleringen, og frem til aflevering og afsluttende formidling til mundtlig eksamen. Eksempler på udvalgte studiemetoder angives i læreplanens afsnit 3.1. Der kan under den mundtlige prøve spørges ind til de dele af elevens studieområdeprojektarbejde, som ikke umiddelbart fremgår af opgavebesvarelsen.
 

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, som omfatter den samlede vurdering af både den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination.
Ved bedømmelsen af SOP gives derfor en samlet karakter, som er en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Som udgangspunkt vægter de to dele ligeligt, dog ikke således at bedømmelsen udregnes som et gennemsnit af to ”delkarakterer”, da der ikke gives karakter for den skriftlige og mundtlige del særskilt. Bedømmelsen afhænger således i høj grad af eksaminandens evne til både skriftligt og mundtligt at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SOP. Bedømmerne skal forholde sig til den samlede helhed af elevens præsentation.


Siden er opdateret 12. november 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.