Low arousal – en fælles pædagogisk værktøjskasse

Redskabet tager udgangspunkt i filmen ”Low arousal – fagligheden bag bekymrende adfærd”, hvor centrale pointer fra low arousal-tilgangen præsenteres af specialpædagogisk konsulent Jakob Kjærby Lentz. Redskabet giver forslag til, hvordan I som team kan drøfte centrale fagbegreber fra low arousal og knytte disse til jeres egne erfaringer med elevers bekymrende adfærd og konflikter i skolen.

Vær opmærksom på, at det kan være en sårbar proces at dele egne erfaringer med konflikter og svære situationer. I low arousal arbejdes altid med et fremadrettet fokus på håndtering, evaluering og forandring – det er igennem denne optik, at konfliktfyldte situationer ses. Når man kigger bagud på evaluering af udfordrende situationer, er det derfor aldrig for at bebrejde sig selv eller andre for det, man måske ikke løste optimalt, men derimod for at have fokus på hvilke andre handlemuligheder, der kan gribes til næste gang. Vær opmærksom på at holde dette fokus i jeres arbejde med redskabets spørgsmål. Vælg eventuelt en ordstyrer/mødeleder, som hjælper med at gøre dette.

Forberedelse: se filmen

Som forberedelse til den fælles refleksion i teamet ses filmen ”Low arousal – fagligheden bag bekymrende adfærd”. Filmen varer 18 minutter og kan findes på emu her.

Low arousal-tilgangen tager udgangspunkt i antagelsen, at børn gør det godt, hvis de kan. Jakob Kjærby Lentz taler i filmen om nødvendigheden af at kunne foretage perspektivskiftet, hvor man går fra at mene, at børn gør det godt, hvis de vil – til at mene, at børn gør det godt, hvis de kan.

Spørgsmål

• Hvilke eksempler på sprogbrug, som hører til perspektivet ”børn gør det godt, hvis de vil”, har I selv brugt eller har I hørt andre bruge (fx ”hun er altid så stædig/provokerende/grænsesøgende”)?
• Hvilke eksempler kan I give på konfliktfyldte situationer i skolen, som blev håndteret med udgangspunkt i perspektivet ”børn gør det godt, hvis de vil”. Hvilke andre muligheder for håndtering af disse situationer ville åbne sig, hvis man foretog perspektivskiftet og håndterede situationerne med udgangspunkt i, at ”børn gør det godt, hvis de kan”? 

Det første grundprincip: ansvarsprincippet

Det første grundprincip for low arousal, som præsenteres i filmen, er ansvarsprincippet. Ansvarsprincippet handler om, at man som pædagogisk personale gør sig umage med at holde ansvaret for elevernes bekymrende adfærd og konflikter på egen banehalvdel – i stedet for at lægge ansvaret over på eleverne og forældrene. Dette indebærer, at man fokuserer på det, som man kan påvirke, frem for at bruge kræfter på det, som man ikke direkte kan påvirke. Jakob Kjærby Lentz understreger i filmen, at ansvarsprincippet altid er fremadrettet:  Når noget er gået galt om mandagen, så kigger man på, hvad man kan gøre bedre om tirsdagen. Man ser fremad, fordi det er effektivt og man bliver handlekraftige.

Spørgsmål

• Hvilke grunde kan der være til at nogle lærere og pædagoger kommer til at placere et ansvar hos eleverne og forældrene?
• Hvilken støtte har I hver især brug for fra jeres team, ledelse eller andre, hvis I skal fastholde ansvaret på jeres egen banehalvdel?
• Hvilke positive forandringer for jer selv, klassen og eleverne vil et fokus på ansvarsprincippet kunne medføre på sigt?

Det andet grundprincip: kontrolprincippet

Det andet grundprincip, som præsenteres af Jakob Kjærby Lentz i filmen, er kontrolprincippet. Dette princip handler om, at eleverne er nødt til at have kontrol over sig selv, hvis de skal kunne samarbejde. Hverken elever, lærere eller pædagoger ønsker, at eleverne havner i situationer, hvor de føler sig pressede og mister kontrollen over sig selv. For at opretholde selvkontrollen benytter eleverne sig af forskellige former for strategisk adfærd, for eksempel at nægte, spytte eller true. I low arousal- tilgangen anskues elevernes strategiske adfærd som deres løsningsmuligheder i situationen i forsøget på at bevare selvkontrollen. Se eventuelt slide om kontrolprincippet 07.37 minutter inde i filmen. 

Spørgsmål

• Hvilke former for strategisk adfærd oplever I, at jeres elever bruger for at fastholde selvkontrollen?
• Hvad gør elevernes strategiske adfærd ved jer følelsesmæssigt?
• Kan I komme i tanke om situationer, hvor elever har forsøgt at bevare kontrollen på en måde som I måske ikke forstod i situationen? Beskriv sådan en situation uden vurderinger og reflektér efterfølgende sammen over beskrivelsen med fokus på kontrolprincippet.
• Har I hver især tommelfingerregler for, hvordan I bruger stemme, mimik og krop, når elever kæmper for at bevare selvkontrollen?

Metodeloftet

I filmen skelnes mellem det opdragelsesmæssige felt, hvor vi typisk benytter os af skæld ud, irettesættelser, straf og konsekvens, og det pædagogiske felt, hvor low arousal-tilgangen befinder sig. Jakob Kjærby Lentz taler om, at metoderne fra det opdragelsesmæssige felt ikke er særligt effektive og at de slider på vores relation til eleverne. Selv om vi som lærere og pædagoger tilstræber at møde eleverne med udgangspunkt i det pædagogiske felt, så sker det, at vi i pressede situationer rammer metodeloftet og bliver ”kastet tilbage i det opdragelsesmæssige felt”.  Se eventuelt slide om de to felter og metodeloftet 00.52 minutter inde i filmen. 

Spørgsmål:

• Hvilke eksempler kan I give fra jeres hverdag i skolen, hvor I befinder jer i henholdsvis det opdragelsesmæssige felt og det pædagogiske felt?
• Tal om situationer, hvor I selv har oplevet at ramme metodeloftet. Hvad skete der og hvordan reagerede I?
• Når I hver især har ramt metodeloftet, hvordan ønsker I så, at de andre i teamet støtter jer i situationen, i frikvarteret efter, når eleverne er gået hjem, dagen efter eller en uge efter?

Kravtilpasning og affektsmitte

To andre vigtige fagbegreber, som Jakob Kjærby Lentz introducerer i filmen, er affektsmitte og kravtilpasning. Affektsmitte handler om, at vores følelser smitter. Særligt i konfliktsituationer er det vigtigt, at vi som pædagogiske personale smitter børnene med ro fremfor at smitte dem med stress. Her er pointen, at hvis vi selv er gode til at regulere vores egne følelser, så hjælper vi elever, som måske ikke er så gode til det selv. Se eventuelt slide med tips til at holde affekten nede 14.20 minutter inde i filmen. 

Kravtilpasning handler om, hvordan får vi tilført mening til de krav, som vi stiller til børnene. Hvis kravene eksempelvis er for høje eller meningsløse for eleverne, så kan det bidrage til at skabe konfliktfyldte situationer. En central pointe er her, at tydelige strukturer i skolens hverdag er vigtige i forhold til kravtilpasning.

Spørgsmål

• Tal om de tips, som gives i filmen, i forhold til at holde sine egne følelser i ro, når man står i en konfliktfyldt situation med en elev. Hvilke andre tips kan I eventuelt pege på? Giv eksempler på situationer, hvor jeres følelse smitter eleverne – både i den almindelige hverdag og i konfliktsituationer? 
• Hvordan kan I som kollegaer hjælpe hinanden med at holde affektniveauet nede hos hhv. eleverne og jer selv?
• Har I selv oplevet krav og regler, da I var elever eller studerende, som I dengang oplevede som meningsløse?
• Er der regler for jeres elever, der ofte skaber konflikter – og hvordan kunne de eventuelt laves om?
• Hvilke eksempler har I fra jeres hverdag, hvor der opstår konfliktfyldte situationer, som udspringer i for høje eller meningsløse krav til eleverne? Hvad er det, som eleverne ikke magter i situationerne? Hvordan kunne kravene tilpasses, så I bedst muligt kan hjælpe dem med at kunne håndtere situationen?

Mere om low arousal

Lyt til episode 5 i podcast-serien Veje til inklusion, ”Low arousal og konflikthåndtering i skolen”.

Du finder podcast.serien Veje til inklusion her 

Elvén, B. H. (2018). Kort & godt om konflikter & low arousal. København: Dansk Psykologisk Forlag

Elvén, B. H. & Sjölund, A. (2019). Håndtere, evaluere, forandre - med low arousal og afstemt pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag

Fakta

Læringskonsulenternes Inklusionsindsats samarbejder i perioden 2019-2020 med en række skoler og kommuner, der oplever konkrete udfordringer med konflikter, trusler og udadreagerende adfærd. Rådgivningsforløbene har til formål at sænke konfliktniveauet ved hjælp af konkrete konflikthåndteringsstrategier. Forløbene tager afsæt i en kombination af low arousal tilgangen og Marte Meo-videoanalyse.