Artikel
Video: Low arousal - fagligheden bag bekymrede adfærd
Hvad er low arousal og hvordan kan low arousal inspirere til håndtering af konflikter i skolen? Få svar på dette i interviewet med specialpædagogisk konsulent Jakob Kjærby Lentz.
Low arousal-tilgangen bygger på antagelsen, at børn gør det godt, hvis de kan. Hør Jakob Kjærby Lentz, specialpædagogisk konsulent, fortælle om, hvad det betyder for vores tilgang til forebyggelse og håndtering af konfliktfyldte situationer med elever, hvis denne antagelse praktiseres i hverdagen i skolen. I filmen udfoldes desuden centrale fagbegreber som ansvarsprincippet, kontrolprincippet, metodeloftet, strategisk adfærd, affektsmitte og kravtilpasning med udgangspunkt i konkrete og genkendelige eksempler fra den pædagogiske praksis.
Medvirkende:
Jakob Kjærby Lentz, specialpædagogisk konsulent og indehaver af LowArousal.dk
Anja Kristine Hvidbjerg Olsen, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og kvalitet
Mere om low arousal
Lyt til episode 5 i podcast-serien Veje til inklusion, ”Low arousal og konflikthåndtering i skolen”.
Du finder podcast-serien Veje til inklusion på emu.dk eller der hvor du henter dine podcasts
Litteratur
Elvén, B. H. (2018). Kort & godt om konflikter & low arousal. København: Dansk Psykologisk Forlag
Elvén, B. H. & Sjölund, A. (2019). Håndtere, evaluere, forandre - med low arousal og afstemt pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag
Fakta
Læringskonsulenternes Inklusionsindsats samarbejder i perioden 2019-2020 med en række skoler og kommuner, der oplever konkrete udfordringer med konflikter, trusler og udadreagerende adfærd. Rådgivningsforløbene har til formål at sænke konfliktniveauet ved hjælp af konkrete konflikthåndteringsstrategier. Forløbene tager afsæt i en kombination af low arousal tilgangen og Marte Meo videoanalyse.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.