Tysk fra 3. klasse? Hvis de kan i Aabenraa, så kan vi også i Aalborg

Med inspiration fra projektet Tidlig tysk fra Aabenraa og Tønder Kommune tages der på Vestbjerg Skole i Aalborg afsæt i lærernes entusiasme og engagement for tysk, og det kobles med elevernes nysgerrighed.

Guten Tag, Anne!

Eleverne har haft engelsk siden 1. klasse, og de er derfor allerede trygge ved undervisning på et andet sprog. De oplever det som spændende og synes, det er sjovt, at de nu får mulighed for at tale tysk. Tysklærerne ser det som en ekstraordinær mulighed for allerede fra 3. klasse at arbejde med elevernes ordforrådstilegnelse.

”Det gode ved, at eleverne er yngre, er, at de er mere umiddelbare, og at vi kan lege med dem”, forklarer Anne Skrubbeltrang Mühlbach, der er en af to tysklærere, som underviser eleverne i 3. og 4. klasse: ”Nogle gange, når jeg har fået elever i 7., har de været sure på faget, før det overhovedet var gået i gang. Alle kan nu tælle til 10, nogle til 40, og alle siger Guten Tag til mig, når vi møder hinanden på gangen”. Elisa Eckhardt Daugaard supplerer i forhold til tidlig tysk og elevernes motivation: ”Ja, det har været rigtigt godt, og det har levet op til alle forventningerne. Motivationen er tophøj. Når jeg møder 3.-4. klasserne efter en emneuge, eller hvis jeg har været syg, siger de: Jaaa, vi har tysk, eller hvorfor har vi ikke tysk? De efterspørger mere tysk. De vil simpelthen så gerne. De sluger det råt. Det er virkeligt dejligt.”

Kompetence-, færdigheds- og vidensmål

På Vestbjerg Skole arbejdes efter samme mål som i Aabenraa og Tønder. Målene er opbygget omkring Børne- og Undervisningsministeriets kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, så de ligner målene for den obligatoriske tyskundervisning i folkeskolen. Der er lagt op til, at andre kommuner kan anvende målene, og det har Vestbjerg Skole benyttet sig af.

Det fine ved målene er, at de ikke alene sigter mod elevernes receptive og produktive færdigheder inden for mundtlig og skriftlig kommunikation. Med kompetenceområdet Kultur og Samfund tager de også afsæt i et dannelsesideal, som er med til at udvikle elevernes alsidige interesser og interkulturelle kompetencer. Eksempelvis lyder kompetencemålet efter 4. klassetrin:

Eleven kan genkende alderssvarende eksempler på børns hverdag og traditioner i tysksprogede lande/kulturer.

Hertil er der mulighed for at tilknytte færdighedsmålene inden for Kulturforståelse og Interkulturel kontakt:

Eleven er nysgerrig efter at høre om forskellige eksempler på tysksproget børnekultur.
Eleven kan forstå små historier for og om børns hverdag fra tysksprogede kulturer.

Interkulturelt fokus – Die Schultüte

Med målene som pejlemærke gennemgik de to tysklærere ved skoleårets start de mulige emner. Eleverne skulle mærke, at de nu havde fået tysk. Anne Skrubbeltrang Mühlbach og Elisa Eckhardt Daugaard ville gøre de første tysktimer til noget særligt, og det måtte gerne være noget med Landeskunde.

De blev enige om et forløb om tyske skoletraditioner og introducerede eleverne i 3. klasse for Die Schultüte, der er et stort kræmmerhus med slik og skolesager, som børn i Tyskland får med i skole på første skoledag. ”I Tyskland får eleverne den som en skolestarts-gave af deres forældre, men vores variant af die Schultüte skulle også fortælle mig noget om eleverne”, fortæller Anne Skrubbeltrang Mühlbach. ”Hvis eleverne for eksempel kunne lide fodbold, heste eller dinosaurer, kunne de tegne det”. Elisa Eckhardt Daugaard fortæller videre, at forløbet blev ret konkret for eleverne, fordi de selv kunne være med til at lave deres egen Schultüte. En af udfordringerne var dog, at de i 3. klasse ikke kan det samme motorisk som i femte klasse, så det er rigtigt godt, hvis læreren kan alliere sig med nogle venskabsklasser eller ældre klasser, så de kan være med til at klippe/klistre, men også til at øve de tyske vendinger, eksempelvis:

Ich heiße …
Ich möchte gern meine Schultüte präsentieren
Hier ist meine Schultüte
Das war’s

Balloner, Farbensalat og optimering af forløb

Elevernes motivation for at starte med tysk i 5. klasse var i forvejen høj, og tidlig tysk har virkelig vist sig at være positivt i forhold til nogle emnevalg. Elisa Eckhardt Daugaard mener for eksempel, at det måske passer bedre at introducere og lære farverne i 3. klassen end i 7. klasse, hvor elevernes tanker er et helt andet sted. ”Ja, det er sjovere at lære om farverne, når man stadig gider lege med balloner i 3., end at have om farver i 7. eller at lave en tegneopgave med eleverne. Det, synes de store ikke, er sjovt på samme måde”, supplerer Anne Skrubbeltrang Mühlbach. Elisa Eckhardt Daugaard uddyber: ”Det er simpelthen skønt at se eleverne synge og danse, fordi de virkelig synes, at det er sjovt, og vi kan se, at det bliver motiverende for dem. For eksempel legede vi en farveleg med balloner på vores fællesareal, som blev lidt kaotisk. Jeg fandt ud af, at det fungerede bedre at øve farvene i kombination med nogle vendinger i klassen i en rundkreds, hvor vi legede Farbensalat. Så jeg lærer også selv undervejs”.

Det er sjovt, men kan de huske det?

Når elever skal mestre og lære et nyt sprog, betyder ordforrådet i kombination med det funktionelle sprogsyn selvsagt en masse for succesoplevelsen. Begge lærere er da også enige om, at den tidlige sprogstart med læring af farver, tal og små chunks kommer til at betyde bedre tyskkompetencer for eleverne. En stor del af eleverne er efter kun fire måneder fortrolige med vendinger som ich heiβe.., ich bin 10 Jahre alt, ich wohne in…, og så kommer den tidligere sprogstart også til af flytte meget på modet i forhold til at sige noget i tysktimerne, mener Anne Skrubbeltrang Mühlbach. ”En lektion på 45 minutter går dog lynhurtigt, så måske det kunne være en fordel at tilrettelægge tysktimerne i andet halvår, så eleverne får to ugentlige lektioner”, lyder det afslutningsvis fra Anne Skrubbeltrang Mühlbach og Elisa Eckhardt Daugaard.