Funktionel grammatik i tyskundervisningen

Et funktionelt sprogsyn

Sprog har en funktion i mellemmenneskelige relationer; Vi bruger sprog til eksempelvis at give udtryk for følelser, holdninger og viden. Sprog er dermed et redskab for såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Vi bruger sproget til at formidle et indhold, og alt efter kommunikationssituationens deltagere og genre, vælger vi en bestemt sproglig form at udtrykke os med. Indhold og form (sproglige strukturer) kan dermed ikke adskilles fra hinanden, de hænger uløseligt sammen. Indhold udtrykkes via en bestemt sproglig form – og en bestemt sproglig form udtrykker et indhold: For eksempel at købe ind: Ich möchte gern... eller at beskrive en person: Sie hat braunes Haar. Indholdet trækker nogle bestemte sproglige valg med sig.

Et kommunikativt tilegnelsessyn

Sprog læres gennem kommunikation. Det læres gennem aktiv og gentagen brug i forskellige situationer, med forskellige mennesker, om forskellige emner; dette gælder både for modersmål og fremmedsprog. Ved at anvende sprog i meningsfulde kommunikationssituationer får eleverne mulighed for at afprøve hypoteser om sproget og gøre sig erfaringer med, om kommunikationen lykkes eller ej. Det er den aktive brug af sproget, der udvikler sproget. Det er de meningsfulde sprogbrugssituationer med interessante og relevante emner, der åbner op for, at eleverne kan udvide deres forståelse for og deres indsigt i, hvordan sprog anvendes og fungerer i forskellige kontekster.

Et grammatik-paradoks

Det forholder sig dog stadigvæk således, at grammatikken indtager en dominerende position i tyskundervisningen, hvilket vil sige, at der arbejdes ud fra et strukturalistisk sprogsyn. Helt aktuelle studier (Gramma 3) viser, at over halvdelen af den observerede undervisning gik med eksplicit klasserumsundervisning i grammatik: ”… det synes klart for lærere og elever, at det at arbejde med grammatik spiller en stor rolle, når man skal lære tysk” (s. 53) Ved at prioritere grammatikken i dette omfang, signaleres det, at det er korrektheden, der er afgørende, og at de grammatiske regler står i centrum og skal anvendes korrekt, når eleverne bruger sproget. Det siger sig selv, at elevernes aktive hypotesedannelse og afprøvning af sproget, blokeres af en sådan tilgang. Det at undgå ’fejl’ bliver det centrale i undervisningen, så hvis eleverne ikke er sikre på korrektheden, så undlader de at kommunikere. Angsten for at lave fejl bliver dermed afgørende, og den korrekte grammatik kommer til at indtage den altdominerende hovedrolle. Det udviklende, afprøvende og legende ved at bruge sprog i kommunikation og gøre sig sine erfaringer, det at lære af sine fejl, tildeles ikke betydning i denne traditionelle tilgang.

Dette står i skærende modsætning til moderne sprogtilegnelsesteorier og Faghæfterne 2019, der arbejder ud fra det kommunikative-funktionelle sprogsyn og som understreger den aktive sprogbrug som det afgørende i fremmedsprogsundervisningen: Sproget udvikles igennem kommunikativ anvendelse af sproget. Et schweizisk studie konkluderede i år 2000, at eleverne ikke grundlæggende blev påvirkede af den grammatikundervisning, de modtog. Den grammatiske progression gik for hurtigt, den tog ikke højde for tilegnelsesrækkefølgen fra det basale til det mere komplekse og heller ikke for de forskellige elevernes forskellige niveauer. Studiet konstaterede, at eleverne i deres skriftlige produktion anvendte den viden, de havde brug for, de anvendte simple eksplicit formulerede regler, og de anvendte automatiserede chunks. Konklusionen lød derfor, at eleverne ikke fik noget ud af den grammatisk funderede undervisning, den var kort sagt spild af kostbar undervisningstid. Et nyere tysk studie fra 2018, som der henvises til i Gramma 3, dokumenterede desuden, at et fokus på grammatik i undervisningen virker begrænsende for elevernes aktive deltagelse og medfører, at eleverne formuler sig i korte ytringer, fordi de ikke ville lave fejl.

Chunks er indhold og form i ét

Chunks er indhold og form i en ’samlet pakke’. Det er indhold udtrykt via en bestemt sproglig form, for eksempel ich heiße…, mir geht es gut, schönes Wetter, der Text handelt von…, mit dem Fahrrad. Chunks er ’præfabrikerede flerordsfraser’, der forekommer hyppigt i alle sprog og ved at arbejde chunkbaseret, består elevernes arbejde i begynderundervisningen i at kopiere allerede eksisterende flerordsfraser. Eleverne skal dermed ikke danne ytringer selv ud fra to ubekendte størrelser: et ukendt ordforråd og ukendte sproglige regler. Dette er for mange elever også en stor og temmelig uoverskuelig opgave, der er hæmmende for deres aktive sprogbrug og deres lyst til at bruge sproget.

Ved at arbejde med chunks, det vil sige ved at imitere allerede eksisterende fraser, bliver der straks åbnet op for kommunikation i undervisningen. Eleverne oplever, at de er i stand til at kommunikere på det nye sprog, idet de reproducerer allerede eksisterende fraser. Chunks stilladserer og motiverer eleverne til at være aktive sprogbrugere, og de får mulighed for at gøre sig mange sproglige erfaringer på det nye sprog, fordi de kopierer sprog og ikke danner det fra bunden på egen hånd.

Grammatik i kontekst – integreret grammatik

Igennem arbejdet med chunks opbygges der langsomt et lager af automatiserede fraser. Lageret består af chunks, som eleverne har anvendt mange gange, og som de nu behersker og efterfølgende vender deres sproglige opmærksomhed imod. Eleverne har eksempelvis fortalt om deres dag, ich stehe auf, ich frühstücke, ich gehe in die Schule… Her giver det mening, at læreren bevæger sig op på et sprogligt metaplan og kaster et ’spotlight’ på verbernes endelse i 1. person, singularis i præsens og sætter fokus på: Hvilken endelse har verbet, når ’ich’ er subjekt? Der er dermed i denne konkrete kommunikative kontekst tale om et meget afgrænset område, som det giver mening, at eleverne vender deres opmærksomhed mod, da det er denne form, der anvendes i opgaven. En introduktion til hele bøjningsrækken ville ikke være konstruktiv, den ville derimod betyde, at eleverne blev ’overloadede’ med grammatisk viden, der ikke var relevant i den specifikke kontekst.

Ud fra en række eksempler med chunks kan sproget iagttages, og der kan formuleres en regel, som kan hjælpe eleverne i deres videre sproglige udvikling. Gennem arbejdet med chunks kan eleverne blive opmærksomme på og reflektere over sproglige strukturer i sprog, de allerede anvender og har gjort sig konkrete kommunikative erfaringer med. Dermed kommer det til at give mening for dem at arbejde med sprogets form. Grammatikken kommer til at understøtte kommunikationen, og indhold og form betragtes under ét, hvilket åbner op for en bedre forståelse af sproglige regler. Grammatikken kommer på denne måde til at give mening, fordi den figurerer i en betydningsfuld kontekst, hvilket er en fundamental anderledes tilgang end den ofte praktiserede strukturalistiske tilgang, hvor der arbejdes med grammatik løsrevet fra en meningsfuld, kommunikativ kontekst.

Det giver mening at betragte sproglige regelmæssigheder, når man er i gang med at lære et nyt sprog, idet de kan skabe gennemsigtighed og en dybere forståelse og dermed føre til en hurtigere sproglig udvikling. Men det er vigtigt altid at betragte kommunikationen, det at formidle indhold, som det primære i sprogundervisningen. Kommunikation spiller altid hovedrollen, og eleverne lærer et nyt sprog for netop at kunne kommunikere på sproget. Grammatikken, den eksplicitte viden om sprogets form, er henvist til en birolle. Grammatikkens primære funktion er at kvalificere kommunikationen og gøre den forståelig, flydende og nogenlunde korrekt.

Funktionel grammatik giver mening

Sprog er kommunikation, og sprog læres igennem aktiv brug. Der er tale om et intersprog – et sprog undervejs – som udvikles igennem afprøvning af hypoteser om sproget. Eleverne afprøver hypoteser ved at tale og skrive på målsproget, altså producerer sprog, men også ved at læse og lytte til tekster kan de få deres hypoteser enten be- eller afkræftede. Det gælder derfor om at skabe et læringsrum, hvor lysten til og glæden ved at bruge sproget på mange forskellige måder står i centrum, og hvor små doser af grammatisk opmærksomhed er integreret i undervisningens kommunikative aktiviteter. Sproglige erfaringer sætter sig spor i hukommelsen. Når eleverne har anvendt forskellige chunks mange gange, kan de huske dem og anvende dem som baggrund for den videre sproglige udvikling. Koblingen af indhold og form, den funktionelle grammatik, står derfor ganske centralt i sprogundervisningen, da det er denne kobling, der skaber rum for sproglig udvikling.