Forløb

Sundhed, mad og mellemmåltider

Indskoling: Forløbet omhandler en aktiv og deltagende sundhedsundervisning med udgangspunkt i sundhedsstjernen, hvor eleverne kan lære, hvad mad og måltider har af betydning for sundhed.

Forløbet er henvendt til undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i indskolingen.

Anslået tidsforbrug: ca. 2 lektioner

Gennem dialogbaserede øvelser er der i forløbet fokus på sunde måltider med udgangspunkt i at lave et sundt mellemmåltid i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og hvordan regler for god hygiejne kan praktiseres.

Undervejs i forløbet lægges der op til, at eleverne arbejder med, hvordan fælles måltider kan bidrage til sundhed. Ved at diskutere kendetegn for fællesmåltidet med fokus på, hvordan man dækker et hyggeligt bord og gør noget ud af serveringen, kan der sættes tid af til at nyde maden og det sociale samvær omkring måltidet.

Forløbet har en positiv tilgang til elevernes sundhed, så eleverne kan få en forståelse for, at mange faktorer kan have indflydelse på menneskers sundhed og trivsel.

 

Forudsætninger, form og indhold

Gennem arbejdet med at lave et mellemmåltid, og hvordan man dækker et pænt bord, som bidrager til et behageligt måltid, sættes der fokus på mad og måltider som livsstilsfaktor.

Med udgangspunkt i sundhedsstjernen sættes der fokus på mad og måltider som livsstilsfaktor, hvilket bidrager til, at eleverne kan tale om egen sundhed og trivsel med udgangspunkt i, hvad de forstår ved sunde mellemmåltider. De officielle kostråd kan inddrages til at sammensætte og lave mellemmåltider i tråd med anbefalinger til en sund kost.
Find sundhedsstjernen her

Gennem forløbet kan der veksles mellem forskellige arbejdsformer, som aktiv lytning, samtale i klassen og praktiske aktiviteter.

Dette forløb er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. Til at planlægge forløbet kan modellen for virksomhedsformer bruges. Modellen findes i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være at virksom på med undervisningens indhold. Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne konkret kan indtænkes i forløbet.

 

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges ved at lade sansebetonede og æstetiske aktiviteter åbne et emne i samspil med analytiske og begrebslige aktiviteter.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan kan eleverne introduceres til sundhedsbegrebet?
  • Skal eleverne se eksempler på, hvordan figurerne kan se ud som inspiration?
  • Er eleverne vant til at arbejde med køkkenredskaber som knive og skrællere?
  • Skal eleverne udarbejde grønsagsfigurerne individuelt eller i grupper?
  • Hvilken type frugt og grønt skal læreren høste eller indkøbe, således at det er muligt for eleverne at udarbejde kreative figurer?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i tre faser.
 

1. Samtale ud fra Sundhedsstjernen
Undervisningen kan starte med en samtale med eleverne ud fra Sundhedsstjernen med særlig fokus på mad og måltider. Under samtalen kan læreren tale med eleverne om, hvad de kan lide at have med i madpakken, hvad de spiser til morgenmad, og om de hjælper med at lave mad derhjemme. Hvordan er spisepausen i klassen, og kan de lide at spise sammen med andre, hvorfor/hvorfor ikke?

Eleverne kan tale sammen i et par minutter om, hvad et mellemmåltid er. Efterfølgende kan eleverne dele, hvad de kom frem til med hele klassen. Læreren kan derved også få et billede af elevernes forkundskaber.

Gennem samtale og oplæg om de officielle kostråd med særlig fokus på kostrådet “spis frugt og mange grønsager”, kan der arbejdes med forståelse som det receptive element i analytisk virksomhed. Eleverne kan forklare, hvorfor frugt, bær og grønsager er et sundt mellemmåltid. Grønsager mætter i nogen grad, men ikke så man er mæt i flere timer. Grønsager tilfører bla. kroppen vigtige mineraler og vitaminer, eksempelvis vitamin C, som kroppen har brug for, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre.

 

2. Et sundt mellemmåltid
Eleverne kan efterfølgende arbejde med æstetiske og håndværksmæssige virksomhedsformer, hvor de gennem sansning og brug af redskaber og teknikker kan lave et sundt mellemmåltid, som består af grønsagsfigurer. Læreren kan vise billeder af grønsagsfigurer som inspiration.

I klassen kan læreren stille de grønsager, frugter og bær frem, der er til rådighed. Anvend eksempelvis det, som findes lige uden for klasseværelset eller køb frugt og grønt, som er i sæson.

Eleverne kan tegne eller skrive, hvilke frugter og grønsager, de vil bruge til at lave deres figurer. Eleverne kan lave enkle tegninger af, hvordan de vil lave deres grønsagsfigurer, men det er ikke nødvendigt.

 

3. Teknikker og hygiejneregler
Gennem håndværksmæssig iagttagelse kan eleverne ved lærerens demonstration lære teknikker og hygiejneregler. Det kan være nyttigt at vise eleverne, hvordan man vasker og skræller grønsager, hvilke knive de skal bruge, og hvordan de kan skære grønsagerne for at få forskellige former, der kan bruges til figurerne. 

Eleverne kan sidde i grupper, når de arbejder. Hvis eleverne har lavet arbejdstegninger, kan de bruges i forbindelse med æstetiske udtryksformer. Færdige figurer kan lægges på fade på et fælles bord, så alle kan beundre de færdige figurer.

Ved at lade hver gruppe præsentere deres fad og fortælle om det, de har lavet, styrkes den kommunikative virksomhedsform. Eleverne kan efterfølgende give hinanden positive kommentarer og konstruktive forslag til forbedringer.

Til sidst kan eleverne dække et pænt bord. 

 

Evaluering

Grønsagsfigurerne og elevernes præsentationer kan være en del af den summative evaluering. De kan vise, om eleverne kan bruge kostrådene til at lave sunde mellemmåltider og har fået en forståelse af, hvordan grønsager og frugt bidrager til sund kost. I klassen kan læreren reflektere over, hvad der skal til for, at fællesmåltidet bidrager til trivsel og nydelse af maden.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at tale sammen om mad og måltider som livsstilsfaktor?
  • Hvordan fungerede lærerens rolle under elevernes samtaler?
  • I hvilket omfang er det lykkedes at relatere sunde mellemmåltider til elevernes hverdag? Og værdien af at etablere spisepauser med tid og ro til nydelse af måltidet?

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Mette Nicoline Rehhoff Auning, Adjunkt ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev i samarbejde med Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.