Identifikationsværktøjer - tidlige læsere

Alle børnehaveklasseledere og lærere har deres egne systemer, der hjælper dem med at holde overblik over klassens elever og deres udvikling af færdigheder og kompetencer. Det har man brug for, så man kan differentiere undervisningen og varetage samarbejdet med hjemmet.

To måder at identificere elevers læsekompetencer på

Her får du præsenteret to forskellige forslag til, hvordan du integreret i undervisningen kan identificere elevernes læsekompetencer tidligt på skoleåret.

1. Iagttagelsesskema; systematiske iagttagelser fra hverdagen i klassen noteres i et simpelt afkrydsningsskema.
2. Tag din egen bog med-aktivitet; eleverne tager en bog med hjemmefra eller fra biblioteket, som de er glade for, og som de præsenterer, læser op af og fortæller om i klassen. På den måde får læreren mulighed for at identificere læseinteresse og kompetence.

Forslagene er udarbejdet og afprøvet i projektet Tidlige Læsere, et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Skolen på Islands Brygge i København.

Introduktion

God læseundervisning skal sikre, at alle elever kommer godt i gang og videre i deres læseudvikling. At være god til at læse vil sige, at man både kan afkode og forstå tekst. Derfor sætter den gode læseunderviser ind med både systematisk og varieret træning af fonologiske strategier, af fx bogstav-lyd-forbindelser og lydfølgeregler, samt indholdsorienterede læseforståelsesstrategier.

For at kunne bruge disse strategier på egen hånd må eleven bl.a. have et veludviklet ordforråd – for hvordan ved man ellers, om det lydbillede, man får bogstaverne i et ord til at blive til, rent faktisk betyder noget?

Børn udvikler blandt andet deres ordforråd i mødet med litteratur; i førskolealderen ofte i læsestunder med en inddragende voksen – i hjemmet eller i dagtilbuddet. Og senere, når de selv lærer at læse, kan de med viden om ordtilegnelsesstrategier udvikle deres ordforråd, mens de læser på egen hånd. Derfor er børns ordforråd også omvendt noget, der kan give læreren et fingerpeg om elevens eller hjemmets læsevaner. Bruger eleven fx ord, der ikke er hyppige i hverdagens talesprog, kan det være gavnligt at overveje, hvor de så kommer fra. De kan pege på elevens interesser, og dermed hjælpe læreren i arbejdet med at anbefale velegnet læsestof til eleven.

Iagttagelsesbaseret metode

Hvordan finder man ud af, hvad eleverne egentlig kan i en travl skolehverdag, hvor man mange timer om ugen er alene i klassen med måske mere end 25 elever? Overordnet betragtet diskuterer man ofte fordele og ulemper ved to tilgange: den testbaserede og den iagttagelsesbaserede. Begge tilgange har til formål at identificere elevernes læsekompetencer og udfordringer, så man kan tilrettelægge den bedst mulige undervisning – den undervisning, der giver eleverne mulighed for at udvikle sig. Test findes der mange af, og det er som regel bestemt på kommunalt niveau, hvilke skolerne skal anvende.

Test har den fordel, at de giver et præcist billede af nogle bestemte forhold omkring elevernes læsning, og ofte er læsevejledere på skolen og kommunens læse-/skrivekonsulent centrale figurer i afvikling og evaluering af test og resultater – i samarbejde med skolens ledelse og lærere.

De iagttagelsesbaserede metoder har derimod den fordel, at de kan integreres i den almindelige undervisning, man skal ikke afse ekstra tid til afvikling og efterbehandling, og lærere kan selv gennemføre dem på de tidspunkter og i de rammer, som giver mest mening for den enkelte.

Mange lærere vil kende og bruge iagttagelsesbaserede værktøjer som fx Ingvar Lundberg og Katarina Herrlins kortlægsværktøj, præsenteret i bogen Det gode læseforløb (2005), der tager udgangspunkt i forventet udvikling. Værktøjet går helt tæt på såvel den enkelte elevs fonologiske strategier og læseforståelse som læseinteresse og kan anvendes til at identificere elevers aktuelle mestringsniveau som udgangspunkt for at hjælpe dem videre. Lundberg og Herrlins kortlægningsværktøj har været en stor inspirationskilde for det identifikationsværktøj, der præsenteres her.

Begge de iagttagelsesbaserede tiltag, der introduceres her, kan anvendes til registrering i klasserummet i forbindelse med aktiviteter, som alle elever indgår i.

Den første metode kan bruges tidligt i 1. klasse og supplere den viden, som læreren evt. har fra overlevering fra børnehaveklasselederen. Tankegangen er, at man inden for nogle parametre laver en række iagttagelser om hver elevs læsefærdigheder og -interesser, så man har et nuanceret udgangspunkt for differentiering. Metoden forudsætter ikke, at man igangsætter særlige aktiviteter, men kan integreres med det, man alligevel planlægger at lave med klassen.

Se bilag med skemaer og vejldninger nedenfor

Den anden metode er mere aktivitetsbaseret og kan bruges på et hvilket som helst tidspunkt i 1. og 2 klasse, men er måske ikke helt oplagt i de allerførste uger og måneder af 1. klasse. Eleverne tager egne yndlingsbøger med, enten hjemmefra, fra biblioteket eller fra en fælles bogsamling i klassen, hvis man har det. Eleverne skal på skift over for hele klassen eller mindre grupper fortælle om deres bog, læse højt fra den, hvis de kan, fortælle om illustrationer, hvor de har bogen fra, om de får læst den højt derhjemme osv. Aktiviteten giver læreren et indblik i hver elevs interesser, læseudvikling, læsekulturen i hjemmet osv. Det er oplagt at arbejde med fælles ord om bøger (som forfatter, illustration, handling, hovedperson, emne osv.) og at arbejde med typer af spørgsmål, som man kan stille hinanden. Formålet er dels at få indblik i elevernes læsning og dels at skabe en fælles læsekultur, hvor eleverne inspirerer hinanden.

Kreditering

Charlotte Reusch, ph.d.-stipendiat DPU

Om projektet

Projekt Tidlige læsere – tidlig indsats til talenter er gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Skolen på Islands Brygge. Projektet har modtaget tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje om talenter og højtbegavede elever. I projekt er der udviklet et værktøj til identifikation af tidlige læsere i børnehaveklassen og 1. klasse samt en række aktiviteter og læringsforløb til tidlige læsere.