Artikel

Mentale helbredsproblemer blandt skolebørn

Professor emeritus og børnesundhedsforsker Bjørn Holstein præsenterer nøglebegreber og nøgletal om børns mentale sundhed. Læs også Holsteins bud på tre trin i en virkningsfuld indsats.

Se videoen med Bjørn Holstein, der fortæller om vigtigheden af arbejdet med børns mentale sundhed

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
”Har man folk, der kan spotte børn, der har det dårligt og desuden har forskellig hjælp og behandling til barn og familie, kan vi få en generation af børn, der mentalt set blomstrer” siger Bjørn Holstein, professor emeritus og børnesundhedsforsker.

Om forfatteren

Bjørn E. Holstein er børnesundhedsforsker, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

De fleste skolebørn har det godt, er velfungerende og trives med deres liv, deres familie, skole, fritidsliv og kammerater.

Men et betydeligt mindretal har mentale helbredsproblemer.

 

Tre nøglebegreber om børns mentale helbred

Vi skal stifte bekendtskab med tre nøglebegreber (Holstein et al., 2021; Jeppesen et al., 2020):

  • Psykisk mistrivsel er det modsatte af mental sundhed, som er en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udnytte sit potentiale, kan håndtere daglige udfordringer, kan arbejde produktivt og gavnligt og bidrage til fællesskabet.
     
  • Mentale helbredsproblemer er vedvarende problemer med adfærd, emotioner og udvikling, men uden at der er stillet en diagnose.
     
  • Psykisk sygdom er kendetegnet ved alvorlige symptomer og alvorlig påvirkning af individets daglige funktion, som har ført til diagnosticering af en eller flere psykiske sygdomme.

Der kan ofte gå lang tid, før familien får en forståelse for, at der er brug for en psykiatrisk udredning og endnu længere tid inden udredningen finder sted. Det betyder, at mange børn og familier kan gå i årevis uden at få den nødvendige hjælp til barnets mentale helbredsproblemer (Hansen et al., 2021).

En sådan forsinkelse betyder unødigt langvarige lidelser for børnene og deres forældre og en betydelig risiko for, at de mentale helbredsproblemer bliver værre.

 

Nøgletal om børns mentale helbred

Når børn starter i skolen som seksårige, har ca. 2 % allerede fået en eller flere diagnoser på psykisk sygdom. I løbet af skoletiden fra 6-års- til 17-årsalderen får yderligere ca. 13 % stillet en eller flere psykiatriske diagnoser (Dalsgaard et al., 2020).

Det drejer sig om et bredt spektrum af lidelser, for eksempel angst, depression, ADHD, autismespektrumlidelser (ASL), tvangshandlinger (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, skizofreni og mental retardering. Det er alvorlige tilstande, som har medfører megen lidelse og forstyrrelse i disse børns opvækst, og megen fortvivlelse i deres familier.

Forekomsten af psykisk mistrivsel viser endnu højere tal. Boksen nedenfor viser forekomsten af 12 indikatorer på psykisk mistrivsel i et repræsentativt udsnit af 11-15-årige skolebørn. Med udgangspunkt i disse indikatorer kan man kvantificere omfanget af psykisk mistrivsel således: Ca. 25 % af pigerne og ca. 20 % af drengene har tre eller flere af disse indikatorer på psykisk mistrivsel. Ca. 8 % af pigerne, og ca. 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel.

Det er en alvorlig belastning for de berørte skolebørn (Rasmussen et al., 2020; Holstein et al., 2011). Der er givetvis overlap, så mange børn med psykisk mistrivsel også har diagnosticeret psykisk sygdom, men præcise tal for dette overlap er ikke tilgængelige.

Forekomsten af indikatorer på psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige
  • Ked af det flere dage hver uge: 12,8 %
  • Svært ved at falde i søvn flere dage hver uge: 26,3 %
  • Føler sig altid eller for det meste udenfor: 4,5 %
  • Føler sig aldrig eller kun sjældent tryg i skolen: 7,3 %
  • Er i dårlige humør flere dage hver uge: 13,4 %
  • Føler sig ofte ensom: 5,8 %
  • Føler sig altid eller for det meste hjælpeløs: 4,2 %
  • Meget lav livstilfredshed: 11,3 %
  • Er nervøs flere dage hver uge: 15,1 %
  • Føler sig ikke accepteret af de andre elever i klassen: 5,2 %
  • Føler sig meget eller noget presset af skolearbejdet: 26,1 %
  • Har emotionelle symptomer hver dag: 10,0 %

 

Kilde 

Rasmussen et al. 2019; Holstein et al. 2011

unpublished

Store forebyggelsesmuligheder

Den gode nyhed er, at der er betydelige forebyggelsesmuligheder. Man kan forebygge mange typer psykisk mistrivsel og mange mentale helbredsproblemer, og man kan forebygge mange af de problemer, der følger med i form af lav livskvalitet og dagligt besvær.

Nogle psykiske sygdomme såsom autismespektrumlidelser kan formentlig ikke forebygges. Men man kan forebygge meget af den fortvivlelse hos børnene og deres forældre, som følger med sådanne lidelser, og man kan forebygge mange af vanskelighederne i børnenes dagligliv.

En effektiv forebyggende indsats bør rumme tre aktiviteter: tidlig opsporing, en bred forebyggende indsats og lettere behandling. Der er brug for at styrke alle tre indsatser.


Det er muligt at opspore tidlige indikatorer på mentale helbredsproblemer allerede i første leveår (Holstein et al., 2021; Skovgaard et al., 2000), og den forebyggende indsats bør ideelt set starte allerede her. Men tidlig opsporing kan også foregå blandt småbørn, fx i dagtilbud, og blandt skolebørn.

Danmark har et omfattende system til tidlig opsporing, fx sundhedsplejerskernes hjemmebesøg i første leveår, forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, sprogtest i dagtilbud, skolesundhedsplejen og PPR-ordningen. Indsatsen i sundhedsplejen i første leveår er godt dokumenteret: Sundhedsplejen i mange kommuner benytter kendte og validerede metoder (se fx Ammitzbøll et al., 2016a; Væver, 2016; Væver et al., 2016). De dokumenterer hvad de opsporer, og risikomarkørerne for senere mentale helbredsproblemer er kendte (Ammitzbøll et al., 2018; Pant et al., 2019; Skovgaard et al., 2008; Skovgaard et al., 2018; Væver et al., 2016).

Der er ikke på samme måde viden om tidlig opsporing i de andre tilbud: Der er stort set ingen tilgængelig dokumentation af, hvad der foregår ved de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, ved sprogtest i dagtilbud eller i PPR. Disse tilbud har sikkert en udmærket praksis for opsporing af mentale helbredsproblemer, det er bare ikke omtalt eller dokumenteret.

Det er meget vigtigt, at den opsporende indsats bliver dokumenteret og dermed bidrager til læring, faglige drøftelser og faglig udvikling. Det er også muligt, at deres opsporende indsats er mangelfuld, vi ved det bare ikke.


Man kan tilrettelægge den brede forebyggende indsats på flere måder (Holstein et al., 2021; Jeppesen et al., 2020). Det kan være universelle indsatser, altså indsatser tilrettelagt for alle skolebørn uanset behov. Indsatsen mod mobning er et godt eksempel: Mobning er en alvorlig risikofaktor for mentale helbredsproblemer, og skolerne har haft held til at nedbringe forekomsten betydeligt i de seneste tyve år.

Brugen af PALS i skoler er et andet godt eksempel: PALS er en proaktiv skoleudviklingsmodel, der bygger på socialpsykologisk teori og teorier om den sociale kontekst. PALS inddrager hele skolen: ansatte, elever og forældre. Formålet er at skabe høj trivsel ved at skabe en positiv og inkluderende skolekultur og ved at styrke elevernes sociale kompetencer, hvilket forebygger adfærdsproblemer og psykisk mistrivsel. PALS har dokumenteret effekt.

Læs mere om PALS på Socialstyrelsens hjemmeside.

Den brede forebyggende indsats kan også rettes mod børn med kendte risikofaktorer, det man ofte benævner selektiv forebyggelse (Holstein et al., 2021; Jeppesen et al., 2020). Et eksempel er, at mentale helbredsproblemer hos forældrene er en alvorlig risikofaktor for at børnene får mentale helbredsproblemer.

Den forebyggende indsats kan bestå i en særlig hjælp til disse familier, fx velegnede forældrekurser og hyppig opfølgning. Et andet eksempel er, at børn med kronisk somatisk sygdom ofte også har mentale helbredsproblemer, dvs. at man bør screene somatisk syge børn for mentale helbredsproblemer og hjælpe de børn, som har behov for hjælp på det mentale område.


Begrebet lettere behandling bruges mest om kortvarige forløb til at hjælpe de børn og familier, som allerede har kendte mentale helbredsproblemer. Der anvendes mange sådanne programmer og kurser i de danske kommuner. De er ikke lige gode alle sammen, så det er vigtigt at anvende metoder med dokumenteret effekt.

To nye publikationer fra Vidensråd for Forebyggelse præsenterer den nyeste viden om, hvad der virker (Holstein et al., 2021; Jeppesen et al., 2020). I disse rapporter kan man også finde omfattende referencelister til den relevante videnskabelige litteratur.

Et godt eksempel er programmet Mind My Mind (MMM). Formålet med MMM er at hjælpe skolebørn med alvorlig mistrivsel, fx angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Det er børn, som ofte har betydeligt skolefravær og mange konflikter i skolen og hjemme, som hæmmer deres liv og udvikling, og som ubehandlet har stor risiko for sociale og psykiatriske komplikationer. MMM er en manualbaseret træning med 9-13 sessioner baseret på kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. De deltagende PPR-psykologer, som er uddannet i programmet, yder psykologisk hjælp til de deltagende skolebørn. MMM har dokumenteret effekt.

Læs mere om MMM hos Psykiatrifonden.

 

Et andet godt eksempel er the Parent Management Training – Oregon (PMTO). Programmet er målrettet forældre til børn, som viser tegn pa adfærdsvanskeligheder, og det bygger på social læringsteori. PMTO er målrettet forældre med børn i alderen 3-17, der udviser udadreagerende adfærd eller hyperaktivitet.

Forældrene får hjælp til et mere positivt samspil med deres børn, herunder også træning i grænsesætning over for barnet. Programmet inddrager også skole og institution i behandlingsforløbet efter behov.

Læs mere om PMTO på Socialstyrelsens hjemmeside.

 


unpublished

Litteratur


  • Ammitzbøll, J., Holstein, B.E., Wilms, L., Andersen, A., Skovgaard, A.M. (2016). A new measure for infant mental health screening: Development and initial validation. BMC Pediatrics, 16: 197.

 

  • Ammitzbøll, J., Thygesen, L.C., Holstein, B.E., Andersen, A., Skovgaard, A.M. (2018). Predictive validity of a service-setting based measure to identify infancy mental health problems - A population-based cohort study. European Child & Adolescent Psychiatry, 26: 711-23.

 

  • Ammitzbøll, J., Skovgaard, A.M., Holstein, B.E., Andersen, A., Kreiner, S., Nielsen, T. (2019). Construct validity of a service-setting based measure to identify mental health problems in infancy. PLoS One, 14: e0214112.

 

  • Dalsgaard, S., Thorsteinsson, E., Trabjerg, B.B., Schullehner, J., Plana-Ripoll, O., Brikell, I., Wimberley, T., Thygesen, M., Madsen, K.B., Timmerman, A., Schendel, D., McGrath, J.J., Mortensen, P.B., Pedersen, C.B. (2020). Incidence Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and Adolescence. JAMA Psychiatry, 77: 155-164.

 

  • Hansen, A.S., Telléus, G.K., Færk, E., Mohr-Jensen, C., Lauritsen, M.B. (2021). Help-seeking pathways prior to referral to outpatient child and adolescent mental health services. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 26: 569-85.

 

  • Holstein, B.E., Henriksen, T.B., Rayce, S.B., Ringsmose, C., Skovgaard, A.M., Teilmann, G.K., Væver, M.S. (2021). Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse.

 

  • Holstein, B.E., Damsgaard, M.T., Henriksen, P.W., Kjær, C., Meilstrup, C., Nelausen, M.K., Nielsen, L., Rayce S.B., Due, P. (2021). Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen.

 

  • Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K.B., Nielsen, L., Nordentoft, M. (2020). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år. Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse.

 

  • Pant, S.W., Pedersen, T.P., Ammitzbøll, J., Holstein, B.E., Skovgaard, A.M. (2019). Børns mentale helbred og sundhed. En undersøgelse af nul- til otteårige i Region Hovedstaden i 2002-2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

  • Rasmussen, M., Kierkegaard, L., Rosenwein, S.V., Holstein, B.E., Damsgaard, M.T., Due, P., red. (2019). Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

 

  • Skovgaard, A.M., Wilms, L., Johansen, A., Ammitzbøll, J., Holstein, B.E., Olsen, E.M. (2018). Standardiseret monitorering af spæd- og småbørns helbred i de kommunale sundhedsordninger. Ugeskrift for læger 180: V12170960.

 

  • Væver, M.S. (2016). Sikre metoder til at spore tidlig mistrivsel og stress hos spædbørn. Sundhedsplejersken, 6–12.

 

  • Væver, M.S., Smith-Nielsen, J., Lange, T. (2016). Copenhagen infant mental health project: Study protocol for a randomized controlled trial comparing circle of security –parenting and care as usual as interventions targeting infant mental health risks. BMC Psychology, 4: 57.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.