Artikel

Hvordan sikrer vi rette hjælp til rette tid for børn med alvorligere psykiske vanskeligheder?

Læge og ph.d. Anna Sofie Hansen har undersøgt vejen fra bekymring til hjælp for børn med alvorligere psykiske vanskeligheder. Artiklen peger på udfordringer og potentialer i samarbejdet om at sætte rettidigt ind.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Er det godt eller skidt, at flere børn henvises til børne- og ungdomspsykiatrien?

Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien har været stejlt stigende igennem de sidste årtier. Dette har medført en bekymring for, om nutidens børn og unge i højere grad udvikler psykiatriske lidelser eller at almindelig adfærd bliver sygeliggjort og medfører en overdiagnosticering. Den konklusion kan man dog ikke drage alene på baggrund af stigningen i henvisningstallet, da forskning viser at børne- og ungdomspsykiatriske lidelser i mange år har været underdiagnosticeret og underbehandlede. Således finder Kovess-Masfety, at blot en tredjedel af europæiske børn med en psykiatrisk lidelse er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien (Kovess-Masfety et al., 2017).

Reigstad og kollegaer peger på, at en anden potentiel forklaringer på den store stigning kan være større viden om udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser blandt de professionelle, der arbejder med børn og unge (Reigstad, Jørgensen and Wichstrøm, 2004). Bedre oplysning om psykiske lidelser kan også medføre mindre stigma, der gør, at familier i højere grad søger hjælp.

Kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien er også øget over de sidste år, hvilket gør, at de kan se flere børn i dag end for 20 år siden (Danske Regioner, 2017).  Stigende henvisningstal kan således også være et udtryk for, at flere børn med et reelt behov for udredning nu henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.  

Det er derfor måske mere relevant at se på, i hvor høj grad børn og unge med psykiske vanskeligheder modtager rette hjælp til rette tid, end at fokusere på hvor mange der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Udfordringen med en tværfaglig og tværsektoriel indsats

”Jeg fik at vide, at der var en PPR-psykolog, ved et tilfælde, fra sundhedsplejersken.
Ingen information fra egen læge, ift. f.eks. hvilken psykolog man skal henvende sig til. Jeg vil ikke sende hende i kløerne på en kvaksalver, så hellere forsøge at hutle os igennem et halvt år mere.”

- Forælder til et henvist barn 

                                                                                                                                       

Psykiske vanskeligheder hos børn og unge påvirker ofte både skolegang, sociale relationer til jævnaldrende og familielivet. Derfor kræver en sammenhængende indsats et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Udfordringen er, at familierne skal navigere i et system med rigtig mange aktører.

I en nylig dansk undersøgelse svarede 60% af forældre til henviste børn, at de havde haft svært ved at finde information om, hvor og hvordan de kunne søge hjælp til deres barn (A.S. Hansen et al., 2021). I samme undersøgelse svarede næsten halvdelen af forældrene, at de havde oplevet, at manglende kommunikation imellem forskellige aktører havde været med til at forsinke indsatsen for deres barn.

 

”Jeg oplever, at der mangler kommunikation mellem skole, kommune, egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien. Som mor er jeg hele tiden bindeled og skal dele informationer. Det er meget hårdt at være mor til et barn med udfordringer og samtidig være "sekretær for systemet".”

- Forælder til henvist barn

 

figur viser varighed fra forældre første gang bliver bekymrede for deres barn psykiske helbred, til barnet første gang henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.
Ovenstående figur viser varighed fra forældre første gang bliver bekymrede for deres barn psykiske helbred, til barnet første gang henvises til børne- og ungdomspsykiatrien
© Forfatteren

For børn henvist på mistanke om udviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme) starter forældrenes bekymring omkring 4-årsalderen, men der går i gennemsnit seks år, før de henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Symptomer på emotionelle lidelser som angst og depression starter senere i barndommen, og her går der gennemsnitligt tre år, fra forældrene først bliver bekymrede, til barnet bliver henvist. Børnene udviser således symptomer på psykiske vanskeligheder en stor del af deres skoletid. En undersøgelse fra Region Nordjylland viste, at hver femte henvisning beskrev faglige udfordringer, og omkring hvert fjerde henviste barn havde skolefravær på grund af deres symptomer (Hansen, 2021).

Skolen spiller derfor også en central rolle i forældrenes søgen efter hjælp. Lærere og pædagoger er dem, forældrene hyppigst starter med at tage kontakt til for at få hjælp, og i undersøgelsen af Hansen et al. var to tredjedele af de henviste børn i kontakt med PPR inden henvisning (Anna Sofie Hansen et al., 2021). Dog er det kun omkring en fjerdedel af alle henvisninger, der kommer fra PPR, og disse er primært for børn, hvor der er mistanke om en udviklingsforstyrrelse.

 

Familiernes udfordringer i samarbejdet med de professionelle

”Man føler ofte, at fagpersonerne har deres egen dagsorden, og at man ikke altid lyttes til som forældre. At man ikke bliver set som en ressource. Man kan godt føle sig behandlet, som om man ikke har forstand på sit eget barn som forældre, fordi man ikke er uddannet til området”

- Forælder til henvist barn

 

Familier til børn med psykiske vanskeligheder kommer ofte i kontakt med rigtig mange forskellige professionelle i deres søgen efter hjælp. Det kan f.eks. være sundhedsplejerske, pædagoger, lærere, PPR-psykolog(er), sagsbehandler(e) fra kommunen, familievejleder, egen læge, børnelæge, privatpraktiserende psykolog og behandlere fra børne- og ungdomspsykiatrien.

På deres vej rundt i systemet fortæller over halvdelen af forældre til henviste børn, at de er blevet mødt af fagprofessionelle, som ikke har lyttet til dem og taget dem alvorligt, og mange forældre har en oplevelse af, at få skylden for deres barns mistrivsel. Over halvdelen af forældrene oplever også, at fagprofessionelle afviser at igangsætte hjælp eller støtte, som forældrene selv tænker kunne være relevant. Dette kan der være mange årsager til, men det er problematisk, at så mange forældre har en oplevelse af at skulle kæmpe imod det system, der har til formål at hjælpe dem og deres barn. Således svarer fire ud af ti forældre, at tidligere dårlige erfaringer med professionelle har gjort, at de på et senere tidspunkt har været tilbageholdende med at søge yderligere hjælp til deres barn (A.S. Hansen et al., 2021).

 

Tre greb til en bedre praksis

Vejen til børne- og ungdomspsykiatrien for børn med alvorlige psykiske vanskeligheder er i dag for lang, og familierne farer ofte vild i, hvor de kan søge hjælp. Der er derfor behov for at se på, hvordan vi sikrer bedre sammenhæng i de indsatser, der eksisterer for børn og unge med alvorligere psykiske vanskeligheder.

 

1. En fælles indgang til de kommunale tilbud

Psykiske vanskeligheder hos børn og unge påvirker mange aspekter af deres og deres families liv, og ofte er der ikke brug for et enten-eller-tilbud, men et både og, hvor flere indsatser igangsættes parallelt. Sundhedsstyrelsen peger på mulige løsninger på de eksisterende udfordringer, herunder mere fleksibel opgavevaretagelse, en mere tydelig ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Helt konkret peges der på muligheden for etablering af kommunale tilbud med én indgang. Et sådan tilbud vil gøre det lettere for familier at finde vej til den rette hjælp og vil kunne sikre en tværfaglig vurdering af barnet og en bedre sammenhængskraft i det tilbud, der gives til familierne. Én fælles vurdering af barnets og familiens behov for indsats kan forhåbentlig også medvirke til bedre kommunikation imellem de forskellige fagprofessionelle, der bliver involveret i indsatsen.

2. Mere systematisk evaluering af effekten af indsatser

Adgang til indsatser og behandlingstilbud er ikke automatisk lig med, at børn og unge får den hjælp, de har brug for. Der kan være ting, der overses ved første øjekast, så som en underliggende ADHD eller autisme hos et barn, der udviser symptomer på angst, og som derfor har brug for mere end blot angstbehandling. Det kan også være, at den første mindre specialiserede indsats viser sig at være utilstrækkelig.

Børn oplever mange overgange i deres første leveår, fra dagpleje/vuggestue til børnehave, videre til først indskolingen og herefter mellemskolingen og udskolingen. De mange overgange medfører ofte også skift af fagprofessionelle og stiller krav om gode overleveringer, for at indsatsen for barnet ikke sættes tilbage. I forbindelse med overgange kan der være behov for et skærpet fokus på, om tidligere igangsatte indsatser fortsat er tilstrækkelige, eller om de øgede krav til barnet gør, at der er behov for anden eller yderligere indsats. Derfor er der brug for løbende og systematisk evaluering af effekten af de indsatser, der igangsættes.

I evalueringen af indsatserne er det vigtigt at inddrage familiernes perspektiv. Fagprofessionelle er eksperterne på hver deres eget fagområde, men forældrene kan i højere grad inddrages som dem, der er eksperter på lige præcis deres barn, og som de eneste voksne der har fulgt barnet igennem alle de mange skift.

 

3. Inddrag børne- og ungdomspsykiatrien tidligere

Forløbsprogrammerne for børn og unge med ADHD, angst og depression og spiseforstyrrelser, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2017, lægger op til en gradueret indsats for børn og unge med psykiatriske lidelser, hvor børne- og ungdomspsykiatrien først inddrages på Trin 3, når der ikke har været tilstrækkelig effekt af indsatser på de tidligere trin (Sundhedsstyrelsen, 2017).
Forløbsprogram for børn og unge med ADHD, Sundhedsstyrelsen 2017
© Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogrammerne for børn og unge med ADHD, angst og depression og spiseforstyrrelser, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2017, lægger op til en gradueret indsats for børn og unge med psykiatriske lidelser, hvor børne- og ungdomspsykiatrien først inddrages på Trin 3, når der ikke har været tilstrækkelig effekt af indsatser på de tidligere trin (Sundhedsstyrelsen, 2017).

For at sikre bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb og tidlig opsporing af de børn, der har behov for udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, kan der være behov for, at samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien i højere grad indtænkes på de tidligere trin. Dette kan blandt andet ske ved, at børne- og ungdomspsykiatrien tilbyder let tilgængelig rådgivning til kommunerne samt sparring i komplekse sager.

Hvordan man bedst organiserer et sådan samarbejde i de enkelte kommuner kan variere, men det vil være vigtigt at få etableret faste mødefora, hvor alle relevante aktører fra det kommunale og det regionale system regelmæssigt mødes og kan drøfte både enkeltsager og generelle problematikker.   

Hvis man skal i mål med at sikre rette hjælp til rette tid til børn med alvorligere psykiatriske vanskeligheder så vil det kræve en tilførsel af ressourcer til både det kommunale og regionale område, men det vil også kræve, at man ser på, hvordan de forskellige tilbud organiseres, så flere familier til børn med psykiske vanskeligheder kommer til at opleve systemet som hjælpsomt, frem for noget de skal kæmpe imod.

 

Kreditering

Anna Sofie Kjærgaard Hansen, 1. reservelæge, ph.d., Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Psykiatrien - Region Nordjylland.

unpublished

Litteratur


Danske Regioner (2017) Benchmarking af Psykiatrien 2017 (in Danish). Available at: https://www.regioner.dk/sundhed/psykiatri-og-social/benchmarking-af-psykiatrien.

Hansen, Anna Sofie et al. (2021) ‘Help-seeking pathways prior to referral to outpatient child and adolescent mental  health services.’, Clinical child psychology and psychiatry. England, 26(2), pp. 569–585. doi: 10.1177/1359104521994192.

Hansen, A.S. et al. (2021) ‘Parent-perceived barriers to accessing services for their child’s mental health problems’, Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health, 15(1). doi: 10.1186/s13034-021-00357-7.

Hansen, A. S. K. (2021) Pathways into Child and Adolescent Psychiatry. Aalborg.

Kovess-Masfety, V. et al. (2017) ‘Unmet need for specialty mental health services among children across Europe’, Psychiatric Services, 68(8), pp. 789–795. doi: 10.1176/appi.ps.201600409.

Reigstad, B., Jørgensen, K. and Wichstrøm, L. (2004) ‘Changes in referrals to child and adolescent psychiatric services in Norway 1992-2001’, Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Oct;39(10), pp. 818–27. doi: 10.1007/s00127-004-0822-9.

Sundhedsstyrelsen (2017) Forløbsprogram for børn og unge med ADHD. Available at: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E2960A4E94C641BC878CD77D493C39A5.ashx.

Sundhedsstyrelsen (2022) Fagligt oplæg til en 10-årsplan Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Available at: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-PLAN_260122_LOW.ashx.


Siden er opdateret 05. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.