Redskab
Sammenspil – hvorfor, hvordan, hvad, hvem?
Bliv klogere på egen sammenspilspraksis og fang de blinde vinkler med dette redskab.
Dette redskab giver hjælp til at få overblik arbejdet med sammenspil i musikundervisningen. Du kan udarbejde din egen mindmap med udgangspunkt i den PowerPoint, der findes øverst på siden, og du kan lave og udfylde et skema som det, der er vist nederst på siden.
1. Mindmap: Få overblik over din egen sammenspilspraksis
Kig på præsentationen Mindmap over sammenspil, der kan hjælpe dig med at sætte fokus på nedenstående punkter i forbindelse med din egen sammenspilspraksis:
- Formålet med sammenspil
- Læringsformer
- Materiale og stof
- Organisationsformer
- Overlevering
Mindmappen kan dermed hjælpe med at besvare spørgsmålene: Hvorfor? Hvordan? Hvad? Hvem?
Du kan arbejde med mindmappet med udgangspunkt i din egen undervisning: Hvad genkender du fra egen praksis? Sæt X i de relevante bobler og klip eventuelt boblerne ud og sæt dem op på et stykke A3-papir, så der kan trækkes tråde på mindmappen.
2. Skema: Hvad gør du?
-
Noter materialer, du har brugt eller bruger i skemaet. Det kan for eksempel være sammenspilsnumre/bøger, digitale forløb, arrangement af fællessange, lydformningsopgaver og grooves.
- Noter derefter egne og elevers erfaringer i skemaet. Det kan være oplevelser, styrker og svagheder, overraskelser eller elevfeedback.
- Spørg dig selv, hvad du får øje på i skemaet. Er der noget, du gør meget, lidt, mangler eller savner?
- Har du behov for ny inspiration? Undersøg muligheder, materialer og udnyt kollegial sparring
Mine materialer (eksempelvis sammenspilsnumre/bøger, digitale forløb, arrangement af fællessange, lydformningsopgaver, grooves)
Mine materialer | Mine erfaringer | Elevernes erfaringer/feedback |
Hvad får jeg øje på? Behov for andre typer materialer? |
Ideer til hvor jeg finder ny inspiration? |
|
Inspiration
Artikel: Sammenspil i valgfaget musik
Eksempel fra praksis: Tre konkrete ideer til sammenspil: 1.Hvad kan I med hele klassen? 2. Groovebaseret sammenspil, 3. Arrangement af (ældre) sange.
Faghæfte for faget musik: Faghæfte med Fælles Mål, Læseplan og Vejledning
Kreditering
Redskabet er udviklet af Signe Adrian, lektor i musik på Københavns Professionshøjskole