Sammenspil i valgfaget

Hvad er sammenspil?

Ofte forbindes sammenspil med rytmisk pop-rock-sammenspil, men sammenspil må forstås bredt som spil på alle instrumenter eller lydgivere – alt der kan give lyd! Det er for eksempel rock-pop-instrumenter, Orff-instrumentarium, æstetisk interessante lyde, genbrugsinstrumenter, kropslyde, vaskebræt, strygere, ukuleler, kazooer, boomwhackers og synthesizer.

Sammenspil omfatter stomp, soundpainting og lydformning, og det er også sammenspil at synge til bodypercussion eller spille med på en indspilning af Tjajkovskijs Nøddeknækkeren (tropering). Sammenspil kan kombineres med vokale udtryk, som én- eller flerstemmig sang, tale, råb, rap. Sammenspil er også en unik anledning til nyskabelse. Her kan eleverne også møde ukendt musik og udvide deres musikalske horisont.

Formål med sammenspil

Der kan være forskellige formål med sammenspil. Det er dog ikke altid, at formålene står helt klare for elever og lærer. Det kan skyldes:

Manglende vane med at tænke over formål med sammenspil
Utålmodighed. Alle vil hurtigt i gang med at synge og spille og griber (måske lidt tilfældigt) til stof og arbejdsmåder
At det er svært at gennemskue – flere formål kan væve sig ind i hinanden

Ved at blive bevidst om formål og tilgange, kan læreren bedre træffe kvalificerede valg, når der arbejdes med sammenspil.

Hjælp til overblik og indblik

Nederst i artiklen linkes til redskabet "Sammenspil – hvorfor, hvordan, hvad og hvem?”, der kan hjælpe med at få overblik over de mange tilgange til sammenspil samt egen praksis. På den baggrund kan læreren udvælge metodikker, metoder og tilgange for at opnå bestemte formål. Der er mere inspiration i forhold til formålet med sammenspil i vejledningen til faget musik (kap. 2.3-5).

Prøv forskelligt

Når der arbejdes med sammenspil, anbefales det, at lærer og elever ikke låser sig fast på en bestemt sammenspilsmåde, men derimod undersøger og prøver forskellige tilgange. På den måde opnår eleverne forskellige oplevelser og erkendelser. I Pædagogisk udviklingsarbejde af Nordal beskrives forskellige tilgange til at arbejde med stoffet, for eksempel med udgangspunkt i øret, noder, spille sammen med ”pladen” eller akkorder. I arket nederst, under inspiration, er der også beskrevet ”Tre sammenspilsideer”.

Organisations- og læringsformer

Musikforlag og digitale portaler bugner af spilleklare, velklingende materialer. De er lige til at gå til. De kan også bruges som udgangspunkt, når eleverne former egne arrangementer.

Typiske tilgange til sammenspil er:

Læringsformer – hvem lærer eleven af?

Mesterlære: Eleverne lærer af ”mesteren”. Det kan være læreren, ”live”, flipped learning, en digital instruktør via QR-koder eller et idol. Eleverne imiterer efter bedste evne.
Peer to peer: En elev lærer stoffet og lærer det herefter videre til den næste.
Improvisation: Lærer og elever improviserer sammen og ser, hvad der sker (Pamela & Dragovic 2014).
Uformel læring: Eleverne finder selv ud af det ved at prøve sig frem, opsøge viden, fumle, eksperimentere.

Organisationsformer – hvordan er sammenspil organiseret?

Hele klassen: Hver elev har en rolle, eksempelvis synge, spille, bevæge sig. Spillestemmer og instrumenter dubleres/boostes. Akkordtoner fordeles på mange instrumenter. Det kan være stavspil, boomwrackers og tangentinstrumenter. Der udvikles enkle små roller til hver elev.
Hele klassen, men få spiller: De elever, der ikke spiller, observerer, så de selv er klar til at overtage (1-2-3 rotation). 1: iagttager, 2: øver (lydløst), 3: musiker.
I grupper: Hver elev har en selvstændig opgave, eksemeplvis bas, trommer, guitar, klaver, sang.
I makkerpar: Eleverne arbejder sammen to og to.

Kobling mellem sammenspil, skabende musikalsk arbejde og ejerskab

Forskning (Pamela & Dragovic 2014) peger på en sammenhæng mellem elevindflydelse, samarbejde, skabende musikalsk arbejde, ejerskab, velvære og selvværd. Når eleverne samarbejder kreativt og sætter deres eget præg på musikken, får de ejerskab til den. Det kan styrke engagement, velvære og selvværd. Skabende arbejde kan være at arrangere en kendt sang fra Højskolesangbogen, tilføje stemningsskabende lydformningsdele, videreudvikle en musikalsk byggesten fra kendt nummer eller skabe egen musik. Uanset hvad og hvordan er det vigtigt, at eleverne sætter deres eget præg på udtrykket og musikken.

Sammenspil baseret på uformelle læreprocesser

Elever skal lære i skolen, men elever lærer også gennem deres hverdagskultur, og den kan bringes i spil i musikundervisningen. Forskeren Lucy Green har undersøgt, hvordan professionelle musikere har lært at spille. Det er sket uden en lærer – helt uformelt. Hun peger på, at uformelle læreprocesser kan inddrages i musikundervisningen. Det kan gøres på mange måder. Musiklæreren kan for eksempel vælge, blande, bruge udvalgte træk fra de uformelle læreprocesser og tilpasse dem egen klasse. I uformelle læreprocesser sker læring hulter til bulter og i spring.

Typiske træk ved uformelle læreprocesser:

Eleverne spiller musik, de kan lide/selv har valgt, og som de kan identificere sig med.
Lærerens opgave er at rammesætte, men ellers kun blande sig, hvis man bliver spurgt.
Eleverne lærer ved at lytte og kopiere indspilninger (ikke noder eller instruktion).
Eleverne lærer sammen med venner.
Eleverne styrer selv arbejdet med nummeret – ofte i ret ustrukturerede forløb.
Eleverne integrerer lytning, udøvelse, arrangement og improvisation undervejs.

At kunne, vide – og skabe selv

I sammenspil udvikles håndværket for eksempel ved at imitere, prøve sig frem, klumre, få styr på, improvisere, finde på musikalske løsninger. Læringen sker med kroppen forrest (Fredens 2018), og eleverne lærer at kunne ved at gøre. Eleverne skal også vide noget. Viden kan opnås ved at arbejde med andres musik, form, akkordrækkefølger, instrumenter, melodier, tekster. Måske opsøger eleverne selv viden, fumler og eksperimenterer for at skabe deres egen musik gennem uformelle læreprocesser?

Lærerens rolle

Lærerens rolle i forbindelse med sammenspil er sommetider at undervise, instruere og vise vejen, andre gange at facilitere og pege på inspirationskilder, materialer, teori og instruktionsvideoer. Viden, kunnen og skaben går hånd i hånd, og læringen sker tit hulter til bulter. God sammenspilsundervisning giver eleverne lyst til at arbejde videre på egen hånd.

Praktiske råd i forhold til:

Opstilling: Inddrag eleverne, så de får ansvar for opstilling/klargøring/nedtagning af instrumenter før og efter timen.
Mangel på instrumenter? Led i depoter, reparer, lav selv, gør ledelsen opmærksom på behov. Brug andre instrumenter end planlagte. Eleverne kan øve trommerytmer/ koordination med spisepinde og fod, toner på xylofoner og klokkespil i stedet for keyboard), bastoner på guitarens fire dybeste strenge, spille på glas osv. Lav gerne en langsigtet plan for indkøb af instrumenter.
Alle vil spille samme instrument: Brug for eksempel 1-2-3 rotationsprincipperne. Vælg musik med andre instrumenter/lydgivere som stomp og lydformning. Omarranger numre, med de instrumenter, skolen har til rådighed.
Mangel på lokaler: Opdel i grupper, som arbejder med opgaver, der kan løses på gangen, udendørs, med høretelefoner, iPhone. Eksempler på opgaver uafhængigt af musiklokalet kan være musiklytning, notation, arrangement, tekstskrivning. Disse opgaver kan eleverne arbejde med, imens andre øver i musiklokalet.
Larm: Læs om klasseledelse her
Se tre konkrete ideer til sammenspil her: 1.Hvad kan I med hele klassen? 2. Groovebaseret sammenspil, 3. Arrangement af (ældre) sange.