Samarbejde og ansvar i arbejdet med kropsbasis og kropsbevidsthed

Dette forløb lægger vægt på at kombinere kompetencer om at samarbejde og tage ansvar med praktiske færdigheder inden for området kropsbevidsthed og kropsbasis. Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering, og der veksles mellem instruktion og modellering, gruppeafprøvninger, gruppesamtaler og fælles opsamlinger. Udviklingen af evnen til at samarbejde, lytte, instruere og guide med brug af korrekt og empatisk fagsprog sker med afsæt i akrobatiske positioner, herunder udvikling af balance og kropsspænding.

Forudsætninger, form og indhold

Dette materiale er afprøvet i en 4. klasse med 24 elever. Eleverne havde haft et kort forløb om akrobatik med fokus på anvendelse af spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder. 

Forløbet lægger op til udvikling af gode praksisfællesskaber med øje for differentiering. Det er intentionen at skabe fælles oplevelser og et godt læringsmiljø i idrætsundervisningen gennem en struktur med fokus på introduktion, gruppearbejde og opsamling. Temaet at gøre hinanden gode henviser til, at eleverne kan støtte og guide hinanden, så de kan udvide deres viden, bevidsthed og kropsbeherskelse med en sikker og hensigtsmæssig faglig sprogbrug. Eleverne kan støttes i dette arbejde gennem stilladsering.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladseringen ses i forløbets kæder af sprogbrugssituationer, der er struktureret med udgangspunkt i modellen ”sneglen” (Nationalt Videncenter for Læsning og Utterslev Skole, efter Beverly Deriwianka 1990; 2016). Der er fem kæder af sprogbrugssituationer i første dobbeltlektion og fire kæder af sprogbrugssituationer i anden dobbeltlektion. Kæderne illustrerer den sproglige udvikling i forløbet. Det fremgår mere detaljeret af lektionsplanen og lærervejledningen. Det overordnede princip i forløbet er, at progressionen i undervisningen bevæger sig fra elevernes hverdagssprog trinvist frem mod det faglige sprog. 

Du kan læse en udførlig beskrivelse af modellen i redskabet "Sneglen" - En kæde af sprogbrugssituationer.

Mikrostilladsering i dette forløb ses blandt andet i de små detaljer i dialogen i klasserummet. De små detaljer er af central betydning for elevernes sproglige udvikling i idrætsforløbet.
Et eksempel på det kan være, at en elev under opvarmningen siger: Og når jeg gør mine baller hårde, så….
Læreren kan så sige: Altså når dine baller er hårde, så betyder det, at du spænder dem, ikke?
Elev: Jo når jeg spænder mine baller så… 

Dette er kernen i sprogudviklende samtaler, nemlig at eleven får sagt så meget som muligt, og at læreren giver sproglige input, god tid og selvtillid. Læreren støtter samtalerne og strækker sproget. Det vil sige, at elevernes hverdagssprog reformuleres til fagsprog. Der findes idéer til mikrostilladseringen i de forskellige sprogbrugssituationer i vejledningen.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for idrætsfaget kan gribes an og gennemføres på mellemtrinnet. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Forfatteren har i materialet lagt op til, at der kan præsenteres læringsmål og evalueres på disse i slutningen af forløbet.

Eleverne kan igennem forløbet hjælpes til at udvikle deres faglige sprog. Den viden, de skal bruge for at indgå i faglige dialoger, kan med fordel være til stede og synlig i rummet. Det kan være i form af plancher, billeder og laminerede strimler med sætningsbegyndelser. Du kan altså opfordre eleverne til at hente visuel støtte i plancher, hvis du vælger at have plancher i rummet/salen. De laminerede sætningsbegyndelser kan støtte eleverne i at formulere sætninger mundtligt i plenum.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• I hvilket omfang og hvordan skal der i forløbet inddrages visuel støtte?
• Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
• Hvilke forventninger er der til deres arbejde og sprogbrug, og hvordan skal disse præsenteres?
• Hvilken rolle skal eleverne faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
• Hvordan kan der stilladseres sprogligt i henholdsvis klassesamtaler og gruppearbejde?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her. 

Forløbets opbygning

Forløbet kan tilrettelægges som to dobbeltlektioner, hvor eleverne i hver lektion kommer igennem tre faser:

1. Introduktion
Forløbet kan indledes med en fælles oplevelse (opvarmningen), som italesættes med elevernes eget sprog. Det kan handle om bløde og hårde muskler, at være slap, falde, holde sig oprejst, baller. Det vigtige princip i bevægelsen frem mod fagsproget er, at den foregår trinvist. Det betyder, at det sprog, som afslutter en sekvens, for eksempel hårde muskler, er det sprog, som danner udgangspunkt for næste trin, hvor de hårde muskler kan blive til spændte muskler, som så i de følgende sekvenser kan blive til spændte muskelgrupper i sædemusklerne. Den sproglige udvikling kan beskrives med en kæde som metafor: Et output i et led i en kæde skal gribe ind som input i næste led i kæden.

2. Gruppearbejde
Introduktionen og den fælles oplevelse kan efterfølges af et gruppearbejde. I første dobbeltlektion kan der eksperimenteres med roller og positioner i forhold til øvelsen Gasten, mens der kan udvides med at eksperimentere og udvikle egne akrobatiske øvelser i anden dobbeltlektion. I sidste lektion kan eleverne forberede og øve deres egne øvelser, hvor de demonstrerer for klassen med brug af relevante fagord. Samtidig med de fysiske øvelser kan der på denne måde være fokus på den sproglige udvikling og brug af fagord. Eleverne kan i gruppearbejdet sætte fokus på at gøre hinanden gode gennem præcis, opmærksom og empatisk instruktion og guidning.

3. Opsamling
Der kan i første dobbeltlektion samles op gennem fælles samtale med fokus på fagord. I anden dobbeltlektion kan samles op ved i fællesskab at lave strukturerede noter. Det kan være i form af et mind map, der i fællesskab udvikles og udvides med relevante ord og begreber. Dette mind map kan være udgangspunkt for en fælles konstruktion af en informerende beskrivelse om at gøre hinanden gode.

Evaluering

Det er undervejs i forløbet muligt at lytte til gruppernes dialog om akrobatik og samarbejde samt at observere, hvordan de arbejder med at guide, instruere og opmuntre hinanden. Også elevernes planlægning og fremvisning af egne sekvenser kan være en kilde til viden om deres arbejdsproces og læringsudbytte. På dette grundlag kan der gives formativ feedback. Samtidig er det muligt at få indsigt i, hvilke dele af undervisningen, der har støttet eleverne, og hvor de har oplevet vanskeligheder.

Evalueringen af forløbet foregår altså formativt, men skabelsen af det fælles mindmap kan give støtte i en fremadrettet feedback.

Der kan løbende gives feedback til eleverne og grupperne i forhold til:

• Elevernes aktive deltagelse og brug af fagbegreber i fælles dialog ud fra billeder af at kropsspænde og balancere.
• På hvilken måde eleverne kommunikerer, guider og giver bud på at være præcise i forhold til at kropsspænde og at balancere.
• På hvilken måde eleverne tager ansvar og indgår som en del af gruppen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring udviklingen af elevernes sprog?
• Hvad fungerede godt i situationerne med gruppearbejde?
• Hvordan fungerede brugen af stilladsering i klassedialog og i forhold til vejledningen i grupper?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med en stor del tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk