Lærervejledning til forløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med kropsbasis og kropsbevidsthed

Undervisningen indeholder opbygning af fælles ramme, fælles forevisning (modellering med elevinddragelse) inddragelse og præcisering af teori, elevafprøvninger med inddragelse af kommunikation og afsluttende refleksion og fælles opsamling. Udgangspunktet er, at fag og sprog ikke er to adskilte ting.

1.-2. lektion

Indledende rammesætning for modulet og præsentation og introduktion af:

• Eventuelle mål
• De nye faglige ord + nyt fagsprog

Dobbeltlektionen kan indledes ved, at læreren ud fra elevernes hverdagsviden og -sprog peger på målene. Med støtte fra en planche og ud fra elevernes hverdagssprog kan læreren sammen med eleverne sætte ord på begreberne kropsspænding og balance. Ved de efterfølgende fysiske opvarmningsøvelser afprøves, erfares og italesættes kropsspændingens betydning for balancen, og der vendes tilbage til de nye faglige ord.

Den fælles opstart giver eleverne kropslige og sproglige redskaber til, at de senere i deres grupper kan instruere og guide hinanden i konstruktionen og udførelsen af den akrobatiske øvelse.

Sprogbrugssituationer

Gennem sprogbrugssituationerne arbejdes der systematisk med udvikling af fagsprog, herunder brug af de nye fagbegreber. Nogle af sprogbrugssituationerne resulterer i et synligt sprogligt output, andre ikke. Lektion 1 og 2 indeholder fem sprogbrugssituationer og fire afsnit med lærervejledning. Sprogbrugsstationerne ses herunder, og derefter findes de tre vejledninger:

1. Fælles præsentation – sprog som ledsagelse til handling

2. Fælles opvarmning – sprog som ledsagelse til handling

3. Fælles forevisning af figuren Gasten – rekonstruktion og transformation

4. Gruppearbejde – rekonstruktion og transformation

5. Fælles opsamling – rekonstruktion

Lærervejledning 1.1

Om at støtte eleverne i selv at stille spørgsmål. Brug eksempelvis hv-spørgsmål: 

• Hvad betyder...
• Hvorfor er det sådan...
• Hvilke andre måderkan man...

Eller start med et udsagnsord (verbum, proces):

• Kunne man også gøre sådan her...?
• Gør det noget at...
• Skal man forstå det sådan at...

Lærervejledning 1.2

Om at støtte eleverne i at instruere og guide. Vis for eksempel eleverne, at de kan begynde sætninger sådan her, når de skal instruere og guide på en empatisk måde:

• Hvis du...
• Prøv at....
• Har du selv et forslag til...
• Prøv at se på mig, når jeg gør det her... Hvad ser du?

Lærervejledning 1.3

Om at støtte eleverne i at bruge berettende sprog med fagord. Det berettende sprog er karakteriseret ved, at det rekonstruerer begivenhederne en for en i den rækkefølge, de finder sted. En beretning fokuserer på dem, der deltager, det de gør, og måden de gør noget på. Tænk eksempelvis på elevtekster af typen Fortæl om… Typisk står en beretning i præteritum (datid), men når eleverne bruger det berettende sprog under en forevisning, kan det være mere naturligt at bruge præsens (nutid).

Under lærerens forevisning af gasten sammen med en elev, kan læreren trin for trin berette, hvad de gør og tydeliggøre rækkefølgen ved at bruge ord som: Først, så, dernæst, derefter, til sidst.

På den måde sikres det, at sproget bliver berettende, og at der kommer styr på rækkefølgen både i sproget og i forevisningen. Det er egentlig ikke ord, som er vanskelige at forstå, men hos mange elever findes de ikke i deres aktive sprogbrug.

I det berettende sprog omtales: 

• Personerne - deltagerne: Aisha…. Benny… eller toppen, bunden, støtten, guiden
• Kropsdele eller andet som indgår i/deltager i processerne: sædemuskel, lårmuskel, venstre arm
• Hvad de gør – processerne: stiller sig… spænder … strammer…
• Hvordan de gør det – omstændighederne: i sædemusklen, bagover, med strakte arme

Det er fint at pendle mellem hverdagsudtryk og fagudtryk som baller/sædemuskler eller slappe mavemuskler/afspændte mavemuskler. På den måde knytter læreren hele tiden an til hverdagssproget, når vedkommende bruger de faglige udtryk. Det kan pointeres, hvad der er fagudtryk ved at gentage dem, ved at give dem tryk og ved at sige, at det er fagsproget for hverdagsudtrykket.

Lærervejledning 1.4

Om at støtte eleverne i at spørge til fagordene kropsspænding, balance, samarbejde og ansvar.

Stil spørgsmål med hv-ord, eksempelvis:

• Hvorfor gjorde du sådan…
• Hvilke muskler er spændte, når…
• Hvordan hjalp vi hinanden?

Eller start med et udsagnsord (verbum, proces):

• Er det en god måde at gøre det på?
• Fik vi alle mulighed for at prøve alle positioner?
• Betyder det ….?

3.-4. lektion

Indledende rammesætning for modulet og præsentation og introduktion af:

• Samtale og erfaringsopsamling om de faglige begreber og refleksionens betydning for læringsprocessen
• Opvarmning (gentages fra sidste lektion)
• Gruppearbejde afsluttes med samtale om kropsspænding, balance og samarbejde ud fra elevernes billeder og fremvisning
• Opsamling i plenum på tavle

Sprogbrugssituationer

Gennem sprogbrugssituationerne arbejdes der systematisk med udvikling af fagsprog, herunder brug af de nye fagbegreber. Nogle af sprogbrugssituationerne resulterer i et synligt sprogligt output, andre ikke. Lektion 3 og 4 indeholder fire sprogbrugssituationer og tre afsnit med lærervejledning. Sprogbrugsstationerne ses herunder, og derefter findes de tre vejledninger:

1. Repetition/erindring og opvarmning – sproget som rekonstruktion

2.A Fælles forevisning/repetition af akrobatisk figur og forevisning af eksperimenterende måder – transformation

2.B Gruppearbejde – transformation

3. Fremvisning – sprog som rekonstruktion

4. Opsamling – sprog på vej til konstruktion

Lærervejledning 2.1

Om at berette og anvende det berettende sprog, herunder hvordan man som lærer bedst initierer dette.

Det berettende sprog er karakteriseret ved, at det rekonstruerer begivenhederne en for en i den rækkefølge, de finder sted. En beretning fokuserer på deltagerne, det de gør, og måden de gør noget på. Anden dobbeltlektion kan starte med, at eleverne beretter om, hvad de har oplevet i første dobbeltlektion med fokus på brug af fagtermerne kropsspænding, balance og samarbejde.

Eleverne kan have adgang til materiale, der støtter deres hukommelse, for eksempel kan der være ophængt billeder af gasten fra første dobbeltlektion, plancher med fagtermer om personer, kropsdele, processer og omstændigheder eller ordkort med tidsforbindere som først, så, dernæst. 

Læreren kan støtte eleverne i at bruge sproget berettende ved at åbne dialogen på en måde, der lægger op til, at eleverne svarer med mere end enstavelsesord, for eksempel:

• Fortæl, hvordan I lavede gasten: Hvad gjorde I først? Og hvad skete så?
• Hvordan fandt I ud af at holde balancen?
• Hvordan gjorde I for at gøre hinanden gode?

I løbet af dialogen, som udspinder sig af lærerens åbninger, kan læreren strække elevens sprog, som det fremgår af nedenstående dialog:

Lærer: Hvordan var det, vi gjorde, da vi lavede gasten?

Elev 1: Der var en, der stod oven på den andens lår

Lærer: Og den ene, der stod ovenpå… Hvilken rolle havde hun?

Elev 1: (og flere på samme tid): Hun var top

Elev 2: Og den anden var bund og skulle spænde ballerne

Elev 3: Skulle spænde musklerne i ballerne

Lærer: Nemlig, det er vigtigt at spænde… spænding af musklerne, her sædemusklerne, for, hvad sker der, hvis det ikke sker?

Elev: Men i vores gruppe kunne vi ikke holde balancen…

Lærervejledning 2.2

Om at støtte eleverne i at bruge det berettende sprog med generaliserende træk, fra sprog som rekonstruktion til sprog som konstruktion.

Dette trin i undervisningen er en transformationsfase. I dette undervisningstrin er der tale om, at eleverne selvstændigt i grupper kan eksperimentere med at lave nye akrobatiske figurer. For at kunne gøre det har de brug for den viden og den sprogbrug, de har med sig fra sprogbrugssituation 1, 2A og 2B. Formålet med transformationsfasen er, at eleverne begynder at kunne se faglige mønstre og generalisere deres viden, så den kan transformeres til nye akrobatiske figurer. Det vil sige, at eleverne trækker den viden, der ligger i gasten, ud, som kan bruges til at lave nye akrobatiske figurer med.

Det berettende sprog i de tidligere undervisningstrin har overvejende været konkret og rekonstrueret de faktiske hændelser. Nu handler det om at få eleverne til at se, hvordan man kan generalisere sin viden sådan, at den gælder for alle og på alle tider og steder. Som støtte til denne sproglige udvikling hos eleverne kan disse sætninger bruges:

• Når man er top i den her figur, skal man…
• Når man er bund i den her figur, skal man…
• Når man er støtte i den her figur, skal man…
• Vi gør hinanden gode i den her figur fordi…

De fire sætninger kan lamineres i A3-størrelse (på langs), så der er plads til, at eleverne kan fortsætte sætningerne.

I de fire sætninger arbejdes stadig ud fra det berettende sprog, der rekonstruerer begivenhederne, men der sættes generaliserende træk ind: Når i betydningen hver gang når, man som betyder alle og enhver, brug af præsens er og skal i betydningen noget, der altid er gældende og altså ikke bare sker her og nu, samt brug af verbet er som lægger op til at beskrive/definere: Når man er top…

Eleverne kan dermed indlede en transformation af viden og sprogbrug fra konkret til generel, faglig viden, fra situationsafhængig til situationsuafhængig sprogbrug, fra sprog som rekonstruktion til næste trins sprog som konstruktion.

Lærervejledning 2.3

Om det beskrivende sprog, om at komme fra det berettende sprog til det beskrivende sprog: Mindmap og stilladsering.

Det beskrivende sprog er kendetegnet ved at have fokus på begreber og relatere forskellige begreber til hinanden: Spænding i sædemusklerne er en forudsætning for kropsspænding og balancen.

I sætningen ovenfor sker der ikke noget. Der er ingen verber, der handler om at gøre noget, kun er som sætter lighedstegn mellem det, der står foran er, og resten af ordene i sætningen. Der er heller ingen, der gør noget, ingen personer.

Hvad er der så i sætningen? Der er frem for alt en lang række begreber: Spænding, sædemusklerne, forudsætning, kropsspænding, balance. Disse begreber sættes i relation til hinanden i tætte grammatiske konstruktioner (præpositionsforbindelser indledt med i, for og for).

At mestre dette sprog aktivt er næppe at forlange af elever på mellemtrinnet. Men de vil møde den slags sprogbrug i mange af deres lærebøger. En god støtte til at forstå en sådan sprogbrug er at mestre et berettende sprog med generaliserende træk.

I dette forløb arbejdes der desuden fokuseret med tekststruktur, hvilket vil sige taksonomisk tænkning og organisering af viden. Til det formål kan der anvendes et mindmap. 

Opbygningen af mindmap er parallelt med tekststrukturen i en informerende beskrivelse: Den midterste cirkel svarer til overskriften og afgrænsningen (klassifikation) og kan f.eks. indeholde teksten At gøre hinanden gode i akrobatiske figurer. Fra midten kan udgå fire cirkler, som hver især indeholder henholdsvist: top, bund, støtte, guide, som svarer til eksemplerne (det der tilsammen udgør temaet: At gøre hinanden gode).

Anden dobbeltlektion kan slutte med, at elever og lærer i fællesskab konstruerer dette mindmap, som udgør strukturerede noter om emnet. Eleverne ved så, hvordan man ordner viden om emnet på en faglig måde med fokus på begreber og deres indbyrdes relation. Eleverne ved også, at man gør dette på en anden måde end i en berettende struktur, hvor fokus er på personer, handlinger og omstændigheder.

Efterfølgende kan dette mindmap reformuleres til en tekst i form af en informerende beskrivelse. Teksten kan konstrueres i fællesskab. Eleverne kan komme med forslag til formuleringer, og læreren kan skrive dem ned, eventuelt efter en forhandling med eleverne, om det er den bedste måde at sige det på.

Det er lettest at starte med eksemplerne. Til sidst kan lærer og elever i fællesskab sammenfatte eksemplerne i det første afsnit: "Hvad taler vi om?" Der kunne stå: At gøre hinanden gode i akrobatiske figurer er, at man kan anvende fagtermerne, og at man kan guide og instruere på en empatisk måde.

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere i klasser med en stor del tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Samarbejde og ansvar i arbejdet med kropsbasis og kropsbevidsthed.