Redskab

"Sneglen" - En kæde af sprogbrugssituationer

Med "Sneglen" som redskab er det muligt at arbejde med fag og sprog som to sammenhængende ting, der kan udvikles trin for trin i en kæde af sprogbrugssituationer. 

Stilladsering af forløb med udgangspunkt i Sneglen

Undervisningsaktiviteter struktureret med udgangspunkt i ”Sneglen” inviterer alle elever igennem et antal sprogbrugssituationer, hvor de får mulighed for at gøre brug af fagsproget på forskellige måder. Udgangspunktet er, at fag og sprog ikke er to adskilte ting, og at det udvikles trin for trin – i en kæde af sprogbrugssituationer.

Hver af farverne i modellen symboliserer et trin i undervisningen. På modellen er der i det blå felt skrevet handling, i det røde rekonstruktion, i det gule transformation, i det grønne konstruktion og endelig i det lilla refleksion. Hvert trin kalder vi i materialet sprogbrugssituationer. Desuden er sneglen inddelt i tre cirkler: Måde, Relation og Felt, som hver symboliserer et aspekt af det, der sker i klasserummet: måder at bruge sprog på, relationer mellem elever, lærer og indhold, samt felt forstået som den scene eller arena, noget foregår på.

© Nationalt Videncenter for Læsning og Utterslev Skole, efter Beverly Deriwianka 1990; 2016

I tilrettelæggelsen af et forløb er det en god idé at indtænke rækkefølgen af sprogbrugssituationer, sådan som de hvide pile i sneglen viser. Dog er det ikke en nødvendighed, at alle sprogbrugssituationer skal nås i hvert forløb, ej heller at man ikke kan gå frem og tilbage mellem sprogbrugssituationerne. Det vigtigste er, at læreren sikrer sig, at kæden er intakt, det vil sige, at eleverne ikke udsættes for aktiviteter, de ikke har forudsætninger for at udføre. Deres selvtillid og engagement kan øges ved at sørge for, at eleverne bliver positioneret som vidende bidragsydere. Spørg derfor ikke eleverne om noget, de ikke har adgang i klasselokalet til at vide.

Herunder gennemgås de forskellige trin/sprogbrugsstationer og måden, der kan arbejdes med sproget på hver station. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i et eksempel, hvor sneglen er brugt til at tilrettelægge et forløb i idræt med fokus på boldbasis. Sneglen kan med fordel anvendes til at tilrettelægge forløb i idræt eller andre fag. 

 

Handling

I et forløb i idræt kan eleverne introduceres til emnet ved at gøre noget, handle. Opvarmningen og den fælles afprøvning kan lægge op til, at alle elever uanset sproglig baggrund mærker og afprøver forskellige måder at kaste og gribe på og samarbejde. Sprogets rolle er her ledsagelse til handling, som for eksempel: Hej, gør sådan her, Mærk her, Prøv det her. Formålet med dette trin er at opleve og blive inspireret i et sprog som ligger tæt på elevernes sprogbrug.

Den måde sproget bruges på er ledsagelse til handling: Eleverne gør noget og snakker undervejs.

Relationen mellem deltagerne er tæt både i tid og rum: Eleverne snakker med hinanden face to face om noget, som foregår imens.

Felt betyder den måde man går til sit emne på. I denne sprogbrugssituation vil der typisk være tale om, at man formidler en umiddelbar oplevelse som en viden, man erfarer sig til her og nu.

 

Rekonstruktion

I de følgende sprogbrugssituationer fyldes der ikke nyt fagligt stof på i nævneværdig grad. Det er i stedet den faglige sprogbrug og fagtermerne, der lægges vægt på. I eksemplet med boldbasis kan rekonstruktionen derfor ligge efter, at eleverne er fortrolige med forskellige måder at kaste og gribe på. Herefter kan de berette om, hvordan de kastede og greb, og hvordan de samarbejdede. På den måde stilles der større krav til elevernes sprogbrug, eksempelvis:

Aisha fik øjenkontakt med Benjamin og sagde navnet på Benjamin, og hvordan hun kastede. Benjamin sagde, at hun skulle kigge på ham. Heitsan sagde, at det ville være bedre hvis … og Dan tog så et billede, når bevægelsen kaste-gribe mellem Aisha og Benjamin var afprøvet.

Det er nu ikke længere nok at sige den der og det der, hvis andre skal have en chance for at forstå, hvad der skete. Personerne (A, B, C og D) skal benævnes (Aisha, Benjamin, Heitsan, Dan), det de gjorde (kastede), og hvordan de gjorde det (trillede, studsede, bedre hvis…).

I nogle af rekonstruktionerne kan eleverne også guide og instruere hinanden, så deres instruktioner er konkrete i forhold til det, der sker. 

Formålet med dette trin er at kunne anvende fagtermerne i en sprogbrugssituation (beretning og instruktion), som er en tand mere krævende end at bruge sproget som ledsagelse til handling, men som stadigvæk finder støtte i konkrete handlinger: Sprogbrugen er situationsafhængig.

Den måde, sproget bruges på her, er sprog som rekonstruktion: Den konkrete handling gengives sprogligt i overensstemmelse med forløbet.

Relationen mellem deltagerne: Det, eleverne taler om, for eksempel at kaste og gribe, er noget, de har gjort, når de i en forevisning refererer, hvordan de gør. En god ide kan være at placere den elev, der kommenterer, på afstand af dem, der foreviser (som kommentatorer af sportsbegivenheder i TV).

Feltet er præget af en større grad af sproglig, eksplicit viden, og det giver eleverne en forudsætning for at kunne fortælle, hvad de gør og at instruere eller guide.

 

Transformation

Formålet med dette trin er, at eleverne begynder at kunne se faglige mønstre og at generalisere deres viden, så den kan transformeres til noget andet. Det kan være, hvordan der i det at kaste præcist ligger en viden, som kan bruges til at lave andre kast med, som gør det muligt at gribe og støtte det eksperimenterende gruppearbejde.

Undervisningsaktiviteterne spiller en central rolle, sådan at eleverne ved lærerens støtte selv kan få øje på de generelle elementer, som de skal bruge videre, for eksempel kaste, gribe, præcision, øjenkontakt, koncentration.

Eleverne påbegynder i denne fase en transformation af viden og sprogbrug fra konkret til generel, faglig viden, fra situationsafhængig til situationsuafhængig sprogbrug.

 

Konstruktion

Denne sprogbrugssituation kan tilrettelægges i slutningen af et forløb og har især fokus på den faglige sprogbrug med det formål, at eleverne får et første kendskab til, hvordan man kan konstruere sin viden som en faglig viden, nemlig som generel viden uafhængig af tid og sted.

Det er en vanskelig måde at bruge sprog på fordi:

  • Eleverne skal kunne fagtermerne - i undervisningseksemplet med boldbasis læres de i sprogbrugssituationer, som ligger tæt på kropslige erfaringer og her-og-nu-sprogbrug
  • Eleverne skal kunne anvende fagtermerne - i eksemplet med boldbasis anvendes de i situationer præget af nærhed til handling og oplevelser
  • Eleverne skal kunne anvende fagtermerne i en faglig sprogbrug - det handler denne sprogbrugssituation om: Hvordan elever kan konstruere viden på det faglige ekspertniveau, som kræves

Der er to aspekter i faglig sprogbrug: De sproglige mønstre og strukturering af teksten.

Sproglige mønstre

I eksemplet med boldbasis har det i de tidligere trin været fint, at eleverne har sagt: Når du kigger din kammerat i øjnene, så … Eller måske: Når man kaster og koncentrerer sig, så… Men det rækker ikke til ekspertsproget. Der skal det eksempelvis hedde: Koncentration og øjenkontakt er en god forudsætning for modtagning.

I indskolingen forventer vi ikke, at eleverne selv kan producere den slags sprog, måske ikke engang forstå det. Men eleverne kan forberedes til at kunne beherske dette senere i deres skoletid. Det berettende sprog med generaliserende træk (rekonstruktion på vej mod konstruktion) er en af de afgørende forudsætninger.

Strukturering af tekster

I de første sprogbrugssituationer i eksemplet med boldbasis kan eleverne strukturere deres viden om gode kast som et tidsforløb: først… så… dernæst… Herefter kan eleverne for eksempel slutte med at strukturere deres viden på en faglig generel måde. Lektionen kan afsluttes med fælles konstruktion af et mindmap som forberedelse til at skrive en informerende beskrivelse.

Måde: Sprog som konstruktion: Elevernes faglige viden konstrueres generelt og abstrakt, både med hensyn til sproglige mønstre og tekststruktur.

Relationen: Læreren kan støtte eleverne i at bruge sproget uafhængigt af tid og sted ved, at eleverne bruger det, de har skrevet på de laminerede ark.

Feltet i denne sprogbrugssituation er på vej til at blive ekspertens: i mindmappet kan organiseres en generel og abstrakt viden.

 

Refleksion

I et forløb foregår refleksionen løbende men får et særligt fokus under evalueringen. Eleverne kan kigge tilbage på forløbet i et helikopterperspektiv med fokus på, hvad de har lært, og hvordan de har lært det gennem forløbets forskellige sprogbrugssituationer: Fra at vide og bruge sproget på en hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde.

Et væsentligt formål er, at eleverne ser, at der er valgmuligheder mellem forskellige måder at vide på – at de har et aktivt fagligt og sprogligt repertoire, så de kan tage stilling til, hvilken måde det er hensigtsmæssigt at konstruere viden på.

 

Inspiration

Du kan finde yderligere inspiration til din undervisning med dansk som andetsprog i idræt i forløbene nedenfor:

Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis

Samarbejde og ansvar i arbejdet med kropsbasis og kropsbevidsthed

Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik

Til forløbene er der knyttet lærervejledninger, som er udarbejdet med udgangspunkt i Sneglen. Vejledningerne tilgås via forløbene. 

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet med boldbasis i idræt er afprøvet i samarbejde med faglærere i klasser med en stor del tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.