Var atombomberne over Japan en krigsforbrydelse?

Udskoling: Dette forløb lægger op til, at eleverne skal analysere kilder for at kunne belyse et etisk dilemma og en problemstilling om, hvorvidt USA’s brug af atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 var krigsforbrydelse.  

Forløbet er henvendt til 8.-9. klasse.

Anslået tidsforbrug: 6-8 lektioner.

Forløbet sigter mod, at eleverne udvikler forudsætninger for at kunne skifte perspektiv og bruge et blik på fortiden for at kunne forstå og vurdere den på dens egne præmisser. Forløbets titel og gennemgående spørgsmål: ”Var atombomberne over Japan en krigsforbrydelse?” lægger også op til, at eleverne arbejder med etik, der er en dimension i historisk tænkning. Det er endvidere formålet med forløbet, at eleverne videreudvikler de metodiske kompetencer til at analysere og tolke kilder, de har erhvervet sig på tidligere klassetrin. 

I dette forløb er der vægt på kompetenceområdet Kildearbejde, men kompetenceområderne Kronologi og sammenhæng og Historiebrug må ses i sammenhæng hermed. 

 

Forudsætninger, form og indhold

Umiddelbart vurderer vi mennesker fortidige personer og begivenhedsforløb ud fra vores egen nutid. Som det fremgår af faghæftet for historie, skal eleverne styrke deres historiske empati og øve sig i at skifte perspektiv. Det indebærer, at eleverne skal prøve at forstå og vurdere den fortid og det geografiske rum, de undersøger, på dens egne præmisser og i den kontekst, hvori den fortidige begivenhed udspillede sig.

Forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre forløbet, er:

  • at de er fortrolige med at arbejde undersøgende og problemorienteret med kilder.
  • at de med lærerens vejledning kan formulere spørgsmål, der kan indgå i en problemstilling.
  • at de kan afkode de kilder, der gøres til genstand for analysen.
  • at de kan bruge resultatet af deres kildeanalyse i en argumentation.
  • at eleverne eksempelvis gennem et tidligere forløb har opnået et vist kendskab til 2. Verdenskrig og især Stillehavskrigen og krigen mellem Japan og USA.

I skolefaget historie forstås kilder som alt, der kan belyse de historiske problemstillinger, elevernes undersøgelse er rettet imod. Spørgsmålene, som problemstillingen rummer, er dog ikke endelige og urørlige. Efterhånden som eleverne afkoder de valgte kilder, vil de kunne justere, præcisere og måske tilføje nye spørgsmål. Når eleverne arbejder med kilder, må det derfor ske i et funktionelt samspil med problemstillingen.

Forløbet har blandt andet fokus på historisk empati og etik. Disse dimensioner af historisk tænkning fremmes bedst i dialog. Derfor foreslås det, at eleverne arbejder i grupper, og det er centralt, at læreren støtter elevernes videnskabende og afklarende dialog.

Forløbet har fire faser: Der kan startes med et anslag, hvor læreren kan lægge op til dilemmaet og præsentere det gennemgående spørgsmål: Bør præsident Truman, der gav ordre til at kaste atombomberne, anklages for krigsforbrydelser – eller var det i situationen den eneste mulighed? Herefter følger en fase, hvor eleverne kan formulere spørgsmål, der bearbejdes til problemstillinger, inden de går i gang med et decideret kildearbejde. Til sidst kan eleverne fremlægge, og de grundlæggende problemstillinger kan diskuteres i klassen.

Læs mere om kildearbejde og arbejdet med problemstillinger i historieundervisningen i følgende artikler:

Kildearbejde
Problemstilinger

 

Tilrettelæggelse

Læreren må finde materialet, der skal bruges til anslaget og overveje, hvordan det skal præsenteres for at vække elevernes nysgerrighed og interesse.

Det kan for eksempel være et filmklip med dokumentaroptagelser af atombomben, der kastes over Hiroshima (0.40 min.): Real Footage - Atomic Bomb- Hiroshima and Nagasaki

Filmklippet kan vises sammen med fotos af de umiddelbare ødelæggelser, som bomberne forårsagede. Fotos kan findes på internettet med søgeordene ”hiroshima” + ”august 6th 1945”. Tekst om Genevekonventionens bestemmelser om civile og krig kan også inddrages.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Har eleverne tilstrækkelig forhåndsviden til at arbejde med forløbet – og hvis ikke, hvad der så skal til?
  • Hvilke kilder om atombomberne over Hiroshima og Nagasaki vil være egnede til forløbet? Det kan være emnebøger om 2. Verdenskrig, analoge og digitale kildesamlinger.
  • Hvordan skal tiden fordeles mellem forløbets fire faser?
  • Hvilke krav skal stilles til elevernes fremlæggelser?

 

Opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Introduktion/anslag
Forløbet kan indledes med klasseundervisning, hvor læreren kan lægge op til dilemmaet, for eksempel et gennemgående spørgsmål som: Bør præsident Truman, der gav ordre til at kaste atombomberne, anklages for krigsforbrydelser – eller var det i situationen den eneste mulighed?
I denne fase kan ovennævnte filmklip og fotos bruges.
 

2. Udarbejdelse af problemstillinger
Med afsæt i anslaget og det gennemgående spørgsmål kan eleverne i grupper udarbejde spørgsmål, som med lærerens vejledning bearbejdes til problemstillinger. Læreren kan støtte eleverne ved at foreslå, at spørgsmålene kan være rettet mod præsident Trumans overvejelser, før atombomberne blev kastet. Eller de kan være rettet mod Trumans (USAs) forklaringer på bombernes nødvendighed, efter de var kastet, hvor verden havde set deres konsekvenser. Det kan være spørgsmål som:

Før:

  • Forstod præsident Truman, hvor kraftig og ødelæggende bomberne var?
  • Var Truman bevidst om, hvor mange mennesker der blev ofre for bomberne?
  • Hvad ville Truman opnå ved at kaste bomberne?

Efter:

  • Hvordan forklarede Truman sin beslutning?
  • Hvilken argumentation/hvilke begrundelser brugte han?
  • Mente Truman, at USA’s mål blev nået?
     

3. Arbejdet med problemstillingerne
Problemstillingen/problemstillingerne kan fordeles mellem grupperne i denne fase. Grupperne kan så vælge kilder, som de kan analysere med henblik på at belyse problemstillingen. Den indsigt, grupperne når frem til, kan de bruge til at underbygge deres holdning til forløbets gennemgående spørgsmål.
 

4. Fremlæggelse
Grupperne kan til sidst fremlægge resultatet af deres arbejde samt deres synspunkt vedrørende det gennemgående spørgsmål. Der kan eksempelvis lægges vægt på gruppens kildebaserede argumentation.

 

Evaluering

Evalueringen kan med afsæt i forløbet foregå som en klassedrøftelse med fokus på historisk empati og etik samt udfordringer ved at skifte perspektiv. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • I hvilken grad bør den historiske situation (Japan der ikke ville overgive sig, Japans måde at føre krig på, mulige amerikanske tab hvis krigen fortsatte, USA’s ønske om at markere militær styrke over for Sovjetunionen) indgå i vurderingen af USA’s brug af atomvåben?
  • Bør vi altid forsøge at forstå fortidens handlinger på tidens egen præmisser?
  • Hvorfor er det også svært at skifte perspektiv, når man vurderer nutidige sammenhænge?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede dialogen mellem eleverne, mens de arbejdede med kilderne?
  • Kan dialogen ses som tegn på, at eleverne reflekterede historisk?
  • I hvilket omfang har forløbet styrket elevernes forståelse af historisk empati – deres evne til at skifte perspektiv - og etik?
  • Hvordan kan efterfølgende forløb kan tilrettelægges, så der skabes en progression i elevernes kildearbejde, forståelse af historisk empati og etik?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Siden er opdateret 22. januar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.