Om sprog og tekster i historieundervisningen

I denne artikel kan du læse mere om sprog og tekster i historieundervisningen generelt, og i afsnittene "Sprog og tekster i forløbet om børns legefællesskaber - 3.-4. klasse", "Sprog og tekster i forløbet om jernalderen - 5.-6. klasse" samt "Sprog og tekster i forløbet om demokratiets begyndelse i Danmark" findes mere viden om de tekster og det sprog, eleverne introduceres for og anvender i forbindelse med de to forløb.

Forløbene kan findes på emu.dk:

Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Jernalderen i Norden
Demokratiets begyndelse i Danmark

Træk ved teksterne i historie

En stor del af tekstarbejdet i historiefaget er knyttet til historiske fremstillinger. Historiske fremstillinger benævnes ofte ”historiebøger”, men kan også have form af historiske romaner og historiske spillefilm.

Historiske fremstillinger er en sammenhængende redegørelse for historiske udviklingsforløb. I disse tekster indgår altid beretning, hvor begivenheder typisk forbindes tidsligt med formuleringer som først skete … og siden fulgte, da de ankom … og det førte til. Men historiske fremstillinger er aldrig kun beretning. Der er meget ofte også tale om beskrivelse af miljøer, geografiske omgivelser, personer og steder.

I den berettende og beskrivende tekst indvæves typisk også fortolkninger af typen:

• Det var en revolution, der var brudt ud... 
• Dermed var 1. verdenskrig indledt...
• Det var demokratiets fødsel i Danmark.

Historiske fremstillinger rummer også meget ofte forklaringer. Disse forklaringer kan være mere eller mindre skjult i den berettende og beskrivende tekst. I faget historie vil vi ofte anvende begrebet forklaring i betydningen angivelse af, hvorfor noget skete, og hvilken virkning noget havde.

Kilder i historie

I modsætning til historiske fremstillinger, der som regel er skrevet i elevernes egen nutid, er kilderne skabt på mange forskellige tidspunkter, hvilket form og sprog vil bære præg af.

Særligt interessante er de kilder, som er skabt i den fortid, som vi er optaget af at forstå og få viden om. Kilderne er rester og spor fra menneskelig virksomhed i den tid. De kan derfor fortælle os noget om den tid, de er skabt i, og de mennesker, der har skabt dem. Historiske kilder kan være meget andet end tekster, for eksempel redskaber, klædedragt, billeder, musik, smykker, bygninger og landskaber.

Træk ved sproget i historie

Historiske fremstillinger er sammensat af forskellige teksttyper, og den sproglige kompleksitet forøges i løbet af skoleforløbet. I begyndermaterialer tillægges historiske personer ofte vilje og intentioner, der bliver årsagsforklaringer på historiens forløb. Her møder eleverne ofte konkrete aktører med navne og egenskaber, som handler. Teksterne formidles ofte i et konkret sprog, der er tæt på elevernes eget.

På mellemtrinnet og i udskolingen præsenteres eleverne for historiske fremstillinger, hvor aktørerne er abstrakte, eksempelvis et folk eller samfundet, og ofte er aktørerne skrevet helt ud af teksterne ved brug af passiver eller grammatiske metaforer såsom: Årsagen til krigsafslutningen var Frankrigs nederlag.

På samme måde som fagsproget gør aktører og handlinger mindre konkrete og mere abstrakte, får også sammenhænge, for eksempel årsager og tid et mere abstrakt sprogligt udtryk. Årsags- og tidssammenhænge kan udtrykkes på mange måder: grunden hertil, som følge af dette, følgen blev… osv. Nogle gange er sammenhænge noget, der slet ikke udtrykkes eksplicit i teksterne.

Begreber i historie

Til alle fag knytter der sig en række specialiserede ord og begreber, som skal forstås og læres. Historiefaget er præget af et stort fagspecifikt ordforråd, hvoraf en del ord er overbegreber i faget, eksempelvis samfund, tro, magt, mens andre er faglige underbegreber, som typisk knytter sig til en kortere periode i historien, for eksempel myremalm, bronze, træl, pram osv. Ofte vil det være nødvendigt at forstå et konkret ord som kejser for at forstå et overbegreb som magt.

Faget er også præget af mange førfaglige begreber som udvikling, proces, frihed, redskab. At arbejde med faget historie hænger tæt sammen med arbejdet med de ord og begreber, der hører til faget og emnerne.

Sprog og tekster i forløbet om legefællesskaber - indskoling

I forløbet Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år skal eleverne arbejde med egne oplevelser med legefællesskaber og sætte dem i relation til tidligere tiders praksisser. I forløbet er der fokus på, at eleverne skal genfortælle egne oplevelser, indsamle viden fra andre ved at stille spørgsmål samt lytte til og beskrive andres erfaringer.

Når eleverne skal arbejde med egne og andres erfaringer, skal de først og fremmest bruge et mundtligt og konkret sprog, der kan beskrive og stille spørgsmål til konkrete erfaringer med legefællesskaber. Men elevernes erfaringer og viden skal også sættes i relation til det nye, de lærer. I et mere abstrakt sprog skal eleverne altså også kunne: generalisere, sammenligne og kategorisere.

Sprog og tekster i forløbet om jernalderen - mellemtrin

I forløbet Jernalderen i Norden skal eleverne identificere og karakterisere brud i historien. For at gøre det, har eleverne brug for at ordne historiske begivenheder kronologisk og tidssætte begivenheder og perioder. For at karakterisere et brud og den efterfølgende periode (kontinuitet) må eleverne kunne forklare, hvorfor noget sker, og hvilken virkning det har. Eleverne skal altså forklare årsagssammenhænge historiefagligt.

Når man skal forklare og redegøre for et brud historiefagligt, skal man mestre de sproglige ressourcer, der hører til dette: tidsudtryk, årsagsforbindere og relevante historiefaglige overbegreber. Når man arbejder med jernalderen, er der selvfølgelig en række faglige begreber, der skal læres. En sproglig nøgle til at forstå brud og kontinuitet i historien kan være en opdeling i fagbegreber, der knytter sig til henholdsvis den enkelte periode, her jernalderen, eksempelvis myremalm, og mere overordnede historiefaglige begreber, der kan karakterisere flere perioder i historien, for eksempel ord som landbrugssamfund og magt.

I dette forløb skal eleverne mestre både de faglige begreber, der hører til emnet, men også de mere abstrakte overbegreber, som overgange og brud.

Sprog og tekster i forløbet om demokratiets begyndelse i Danmark

I dette forløb skal eleverne sammenligne fænomener i historien, og for at sammenligne har de brug for begrebspar som ligheder og forskelle og før og efter. Eleverne skal også forklare historiske fænomener. De får også brug for at kunne finde steder i de anvendte tekster, der udtrykker forklaringer, og det betyder, at de også skal kunne finde de begivenheder, personer og omstændigheder, der indgår i forklaringerne. For at identificere forklaring og selv forklare må eleverne derfor også kunne skelne mellem: 

• beskrivelse af tilstande og beretning om begivenhedsforløb; Situationen var, at …, Vilkårene var …, Der skete det, at..., Derefter opstod...
• tolkning af, hvad begivenheder og tilstande indebar og betød; Der var tale om en revolution, Det var demokratiets fødsel i Danmark, Dermed var krigen brudt ud.
• forklaring, der angiver bagrund, årsag og virkning

Eleverne skal kende og bruge de sproglige ressourcer, der bruges i forklaringer. Forklaringer kan være eksplicitte, eksempelvis udtrykt med et ord som ”fordi”: Frederik den 7. bøjede sig for demonstranternes krav om en forfatning, dels fordi han var bange for, at københavnerne ellers ville gøre oprør, og dels fordi han var enig med dem i, at der var brug for en fri forfatning.

Også formuleringer som årsagen til …, grunden til …, som resultat af …, effekten var …, som følge af … bruges i forklaringer. Fremstillingen af årsagssammenhænge kan også være mindre tydelig, for eksempel med brug af formuleringer som det endte med. Nogle gange antydes årsager kun gennem den kronologiske rækkefølge, som udvalgte begivenheder sættes i.

I dette forløb indgår grundloven af 1849 som historisk kilde, der som programmatisk kilde giver forbud, påbud og anvisninger. Eleverne får også brug for at læse og forstå denne tekst, både som en tekst, der giver påbud, forbud og anvisninger og som en kilde til tanker og forandringer i Danmark på denne tid.

Kreditering

Denne artikel understøtter forløbene Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år, Jernalderen i Norden og Demokratiets begyndelse i Danmark i materialet Sproglig udvikling i alle fag. Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) på vegne af Undervisningsministeriet.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk