Børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløbet sætter gennem emnet "Børns lege" fokus på, at fænomener er historiske. Ved at sætte egne erfaringer ind i en kronologisk forståelse, opnår eleverne begyndende forståelse for fællesskabers betydning og udvikling over tid. Forløbet arbejder med sammenligning og generalisering gennem små lege, øvelser i grupper og makkerpar samt interviews. Forløbet forklarer og illustrerer grundlæggende principper for sprogudviklende undervisning i praksis.

Forudsætninger, form og indhold

Alle elever har erfaringer med lege og legefællesskaber. I forløbet trækkes disse erfaringer ind i en faglig kontekst, og dermed kan eleverne forstå leg som et udtryk for fællesskab samt forstå leg historisk – altså som noget, der forandrer sig over tid. Elevernes viden om og erfaringer med lege skal aktiveres og danne grundlag for kategorisering. Eleverne skal også sammenligne nutid og fortid med henblik på at forstå historisk forandring.

Eleverne skal i forløbet opleve fællesskab gennem leg, kategorisere lege i forskellige fællesskaber samt undersøge karakteristika ved egne og forældres lege og legefællesskaber for at kunne beskrive og sammenligne lege og legefællesskaber og forstå udviklingen af disse over tid. Både eleverne selv og forældrene inddrages som kilder til historisk viden om lege og legefællesskaber. Sprogligt arbejdes der med at udtrykke sammenligninger og generaliseringer. Forud for en sammenligning ligger en undersøgelse (interview).

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Makrostilladsering i forløbet ses ved en tilrettelæggelse af aktiviteterne med en sproglig og faglig progression, der bevæger sig fra aktiviteter, der tager udgangspunkt i hverdagserfaringer og kontekstnært hverdagssprog, over aktiviteter, der støtter en fagliggørelse af sprog og viden, til slutproduktet, som er en skriftlig formidling af den opnåede viden.

I forløbet findes desuden en række eksempler på mikrostilladsering:

• Læreren modellerer for eleverne, hvordan man kan arbejde med at interviewe folk.
• Læreren følger gruppe- og paraktiviteter tæt og bruger dialogiske redskaber til mikrostilladsering for at støtte elevernes faglige og fagsproglige tilegnelsesproces.
• Læreren udarbejder en oversigt over sproglige ressourcer til at sammenligne og generalisere.
• Læreren modellerer for klassen, hvordan slutproduktet udformes.

Tilrettelæggelse

I lærervejledningen indgår forslag til konkrete aktiviteter. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for historiefaget i 3.-4. klasse kan gribes an og gennemføres.

Undervejs i forløbet kan du holde øje med, hvor meget eleverne deltager, og hvordan elevernes mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig. Da eleverne kommer til at bruge sproget i mange forskellige kontekster, er der mulighed for løbende at lægge mærke til, om eleverne tager de nye ord og begreber i brug i undervisningen. Du kan bruge disse observationer til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter. Nogle elever vil have brug for tydelig modellering og både faglig og sproglig stilladsering gennem hele forløbet.

Spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
• Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
• Hvilke forventninger er der til elevernes arbejde og sprogbrug, og hvordan skal disse præsenteres?
• Hvordan skal de forskellige aktiviteter modelleres for eleverne?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her

I historiefaget møder eleverne forskellige former for tekster. Du kan læse mere om sprog og tekster i historiefaget i artiklen, der understøtter dette forløb.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Indledning

Forløbet kan indledes med en fælles leg i klassen og en sproglig bearbejdning af erfaringerne herfra. Under legen kan eleverne bruge sproget som ledsagelse til handling, og efter legen kan eleverne beskrive og formidle deres oplevelse i et hverdagssprog. Legen kan altså være afsæt for at aktivere elevernes viden og erfaringer om lege. Denne viden og erfaring kan derefter sprogliggøres og danne basis for forståelse af fællesskaber (kategorisering).

2. Undersøgelse

Herefter kan legene undersøges gennem interviews af kammerater og forældre. Når eleverne senere skal beskrive forældrenes legeerfaringer, stiller det større sproglige krav, da eleverne skal bevæge sig fra det kontekstnære mod det generaliserende. Eleverne skal i denne fase redegøre for og beskrive en leg, som kammeraterne måske ikke har hørt om – talesproget skal gøre arbejdet.

3. Sammenligning og generalisering

Efterhånden stilles der større og større krav til både det faglige og det sproglige abstraktionsniveau. I denne fase skal eleverne ikke længere tale og fortælle om konkrete lege. Nu skal de kategorisere og sammenligne legene, og til slut kan der uddrages generaliseringer.

Slutproduktet kan være skriftlige eksempler på sammenligning mellem lege og legefællesskaber over tid og generaliseringer.

Evaluering

Elevens reaktion på mikrostilladsering giver læreren indsigter, som er nyttige til evaluering af egen undervisning. Elevernes skriftlige produkter udgør naturligvis en meget synlig kilde til elevens læring, men vejen dertil går gennem samtaler med læreren, klassen og makkeren om fagets sprogbrug.

Det er vigtigt, at læreren observerer elevernes arbejde og lytter til elevernes mundtlige sprogbrug, så han/hun kan notere, hvordan eleverne rent faktisk forstår og bruger (fag)sproget. Plancherne, der laves, er også et redskab til formativ evaluering og feedback til eleverne undervejs i forløbet.

Da dette forløb har inddraget hjemmet, vil det være naturligt at tænke forældrene ind i en evalueringsfase. Elevernes skriftlige fremstillinger kan udstilles synligt på skolen eller ’udgives’ i samlet bogform. Eleverne kan præsentere deres produkter for forældrene, som vil kunne genkende deres egne informationer og se, hvordan de er inddraget i et læringsforløb.

Spørgsmål der kan overvejes efter forløbet:

• Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskelige faser?
• Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
• Hvilke observationer gjorde jeg om udviklingen af elevernes sprog?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk