Jernalderen i Norden

Dette forløb tager udgangspunkt i en forståelse af jernets udbredelse som et væsentligt brud i forhistorien. Det specifikke fokus på jernalderen skal bidrage til en generel forståelse af historisk forandring og inddeling i historiske perioder med udgangspunkt i begreberne brud og kontinuitet. Der er vægt på at udtrykke sig mundtligt og lytte samt arbejde analytisk med fagets sprog og tekster i fællesskab. Desuden arbejdes der med fokus på at kunne udtrykke sin viden i en historisk fremstilling om jernalderen.

Forudsætninger, form og indhold

En afgørende forudsætning for at kunne identificere brud og kontinuitet i historien er viden om flere sammenhængende perioder. Det er derfor en fordel tidligere at have arbejdet med eksempelvis sten- og bronzealder. Forløbet kan tilpasses andre indholdsvalg med den forudsætning, at eleverne allerede har kendskab til flere perioder i historien, som kan illustrere brud og kontinuitet.

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Stilladseringen af den sproglige og faglige progression er tilrettelagt med inspiration fra en genrepædagogisk model, ’sneglemodellen’ (Derewianka 2016). Aktiviteterne er tilrettelagt, så stoffet først præsenteres gennem et hverdagssprog, men gradvist gennem gentagelser og konsolidering af både den faglige og sproglige viden kan eleverne bevæge sig hen mod en systematiseret faglig viden, som de kan udtrykke i et præcist, historiefagligt skriftsprog.

I forløbet bruges det historiefaglige sprog på mange måder. Aktiviteterne er forskellige sprogbrugssituationer med mulighed for at lytte til, læse og selv bruge de nye begreber og i mange forskellige kontekster.

Mikrostilladsering foregår blandt andet, når der er i en samtale om oplevede brud gives mulighed for at støtte sig til et brudkort, der hjælper med at strukturere viden og fremstilling. Den faglige læsning er stilladseret gennem lærermodellering af læseprocessen og af eksplicitte og specifikke læseformål og strategier.

Skrivningen af en historisk fremstilling om jernalderen er tilrettelagt med udgangspunkt i genrepædagogikkens læse-skrivecirkel. Her arbejdes med modeltekster, hvis struktur og sprogbrug udgør et sprogligt forbillede for elevernes egne tekster, og en lærerledet skrivning af en fælles tekst modellerer selve skriveprocessen for eleverne. Denne proces giver mulighed for at bruge klassesamtalen til at tale om tekstens formål, struktur og konkrete formuleringer.

Tilrettelæggelse

Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for historiefaget i 5.-6. klasse kan gribes an og gennemføres.

Gennem forløbet er der fokus på de ord og udtryk i de historiske fremstillinger, der forklarer, tidssætter og skaber kronologi. Undersøg eventuelt forud for forløbet, hvordan eleverne forklarer, tidssætter og skaber kronologi i egne historiske fremstillinger. Du kan bede dem fortælle mundtligt eller skrive om en historisk periode og lægge mærke til, om de tydeliggør og varierer deres udtryk for tid og årsagssammenhæng. En typisk måde at udtrykke kronologi på vil være og så… og så…. Det er almindeligt at udtrykke sig mere nuanceret på skrift end i tale. Du kan også være opmærksom på, om eleverne anvender historiefaglige begreber i deres karakteristik af perioden.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan kan elevernes sprogbrug i forhold til at forklare, tidssætte og skabe kronologi undersøges før, under og efter forløbet?
• Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
• Hvilke forventninger er der til elevernes arbejde og sprogbrug, og hvordan skal disse præsenteres?
• Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her

I historiefaget møder eleverne forskellige former for tekster. Du kan læse mere om sprog og tekster i historiefaget i artiklen, der understøtter dette forløb. 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Indledende samtaler
De første aktiviteter giver mulighed for at erfare og diskutere begrebet brud gennem samtaler og diskussioner om egne erfaringer.

2. Fælles fokus på historiefaglige fremstillinger
Herefter kan historiefaglige fremstillinger (skriftlige og mundtlige), hvor overgangen til jernalderen er formidlet i et historiefagligt sprog, introduceres, læses og analyseres i fællesskab.

3. Modellering af skriveproces
Inden den selvstændige skriveproces starter, kan klassen i fællesskab skrive en fagtekst, hvilket giver mulighed for modellering af skriveprocessen og samtaler om tekstens opbygning og indhold.

4. Skrivning af fagtekst
Efter indsamling af viden om jernalderen gennem samtaler, lytning og læsning, og med fokus på det præcise, historiefaglige sprog, kan der til sidst skrives en historisk fremstilling om emnet.

Evaluering

I forløbet bruges fagsproget i mange situationer, hvilket giver mulighed for at iagttage, elevernes mestring af færdighederne: lytte, tale, læse, skrive. Der kan løbende holdes øje med, hvor meget eleverne deltager, og hvordan elevernes mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig.

I klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser kan elevernes sprog observeres, og disse observationer kan bruges til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter. 

Elevernes formuleringer fastholdes og suppleres igennem forløbet på plancher i klassen. Dette arbejde er både en stilladseringsstrategi, men også et redskab til formativ evaluering og feedback til eleverne undervejs i forløbet.

Den løbende formative evaluering i forløbet kan ’gå på tre ben’:

1. Du kan lytte til elevernes mundtlige historiske fremstillinger i makker- og gruppearbejde og notere, hvordan eleverne rent faktisk bruger (fag)sproget til at identificere brud og redegøre for forandringer i historien og væsentlige træk ved jernalderen.
2. Du kan se og evaluere elevernes notater i form af de nøgleord, eleverne finder i undersøgelsesfasen og evt. i form af elevernes lyttebingoplader. Elevernes udvælgelse af nøgleord kan give indblik i, hvordan de forstår væsentlige træk ved jernalderen og jernets udbredelse.
3. Du kan evaluere elevernes tekster til sidst i forløbet. Vejen til en god tekst går dog gennem de forudgående samtaler om faget og fagets sprogbrug. Derfor skal eleverne være aktive i den fælles konstruktion af tekst, hvilket kan give indblik i deres evne til at deltage, turde afprøve deres idéer og bidrage til et fælles projekt.

Spørgsmål der kan overvejes efter forløbet:

• Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring udviklingen af elevernes sprog?
• Hvordan fungerede aktiviteterne og stilladseringen i de forskelige faser?
• Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk