Artikel

Lærervejledning til forløbet Jernalderen i Norden

Denne vejledning indeholder en detaljeret gennemgang af forløbet med beskrivelser af aktiviteter og forslag til lektionsplan.

Forløbet er inddelt i fire faser, der kan gennemføres på otte lektioner.

 

Lektion 1-2: Fælles oplevelse og fastholdelse

De første aktiviteter tager udgangspunkt i en fælles oplevelse og diskussioner af forløbets centrale begreb brud i et hverdagssprog og med udgangspunkt i en hverdagsforståelse.

Aktivitet 1: Læreren kan introducere begrebet brud ved at forklare, at et brud i historien er en markant forandring, som ændrer retningen på udviklingen. 

Aktivitet 2: Gæt et brud: Læreren kan fortælle en "brudhistorie". for eksempel med udgangspunkt i skolestart, at knække læsekoden en flytning eller noget helt andet. Opsamling kan ske ud fra spårgsmålet: Hvordan kan man identificere et brud?

Aktivitet 3: Eleverne kan nu fortælle om et brud i deres eget liv til en makker.

De følgende aktiviteter har til formål at fastholde de erfaringer og oplevelser, der er blevet talt om. Nu skal de sættes i relation til en historiefaglig forståelse af brud

Aktivitet 4: Læreren kan nu skrive Brud: jernets udbredelse på tavlen. Eleverne kan diskutere i grupper, hvad der kan skrives på pile før og efter dette brud. Læreren kan stilladsere eleverne ved at bede dem hente plancher, tekster osv. frem fra tildigere emner om sten- og bronzealder.

Eleverne skal nu lytte til et mere historiefagligt sprog om brud i historien og læse en historiefaglig tekst, der eksemplificerer begrebet brud. Eleverne skal selv tage et mere historiefagligt sprog i anvendelse i gruppearbejder og samtaler.

Aktivitet 5: Det kan vises, hvordan man kan fremstille bruddet ved overgangen til jernalderen mundtligt. Læreren kan fortælle om de brud, der indtræffer ved jernalderens begyndelse – og det der går forud (sten- og bronzealderen), samt det der kommer efter (jernalderen). Centrale begreber kan forberedes og bruges i en kort mundtlig beskrivelse af jernets udbredelse som et brud i historien.

Før fortællingen giver læreren eleverne en lytteopgave, hvor de skal lytte efter, hvad der sker før, under og efter bruddet: jernets udbredelse. Der kan laves stikord. Læreren kan beskrive lytteopgaven sådan: Om lidt skal I selv kunne fortælle det her, FORDI I skal kunne skrive en historisk fremstilling om jernalderen. Læreren kan skrive nøgleord til jernets udbredelse sammen med klassen. Det er vigtigt, at læreren forbereder eleverne på lytteopgaven og hjælper dem til at lytte strategisk.

Aktivitet 6: Eleverne kan genfortælle om bruddet ’jern’ for en makker ud fra stikord på tavlen. Der kan suppleres med andre måder at udtrykke brud og kontinuitet på, gerne taget fra teksterne, der skal læses i næste dobbeltlektion. ’Brudkortet’ (Et brudkort viser "brudordet" i en cirkel i midten, og der er skrevet stikord til på hver side af ordet om, hvad der gik forud, og hvad der kom efter) over jernalderen kan fastholdes på en planche i klassen i resten af forløbet sammen med måder at formulere sig på, når man skal identificere et brud i historien (tidsudtryk). 

Læg gerne undervejs mærke til elevernes brug af ord, der udtrykker kontinuitet og brud. Det kunne være udtryk som: før, efter, i jernalderen

 

Lektion 3-4: Undersøgelse af det faglige felt – jernalderen

Eleverne møder nu det historiefaglige skriftsprog, som det optræder i historiske fremstillinger. Elevernes læsning af teksterne kan modelleres af læreren gennem tydelige læseformål og –strategier, løbende fokus på ordkendskab og forståelse af tekstens indhold.

Aktivitet 1: Eleverne kan indsamle viden om jernalderen (kontinuitet) og de forandringer, der indleder perioden (bruddet) ved at læse historiske fremstillinger af perioden.

Der kan føres en klassesamtale om læseformålet: At nærlæse teksterne for at samle oplysninger til deres egen tekst om jernalderen.

Lærer og elever kan se på flere korte tekster om jernalderen, og der kan spørges ind til forventninger om viden før, under og efter bruddet i den konkrete tekst. Det kan modelleres, hvordan man kan gætte kvalificeret ud fra titler på kapitler og underafsnit, illustrationer, forhåndsviden om emnet og andre tilgængelige ressourcer.

Ud fra den fælles oplevelsesfase stilles spørgsmål, som eleverne forventer at få svar på gennem læsning af teksterne. Eleverne skal lede efter noget relevant i de tekster, de læser.

Aktivitet 2: Eleverne kan læse strategisk to og to. Læreren har på forhånd udvalgt nøgleord i teksterne ud fra disse kriterier: 

  • Centrale historiefaglige overbegreber i emnet såsom periode, handel, krig, landbrug, vandring, tro… 
  • Ord som binder historiefaglige tekster sammen ved at placere begivenheder i tid, for eksempel: folk begyndte at… da jernalderen begyndte, på det tidspunkt, nogle hundrede år senere, først… så… senere….
  • Ord som binder historiefaglige tekster sammen ved at angive årsagssammenhænge, eksempelvis derfor, da, så, det betød, at … 
  • Andre faglige og førfaglige ord såsom tilberede, talrigeste gruppe, smede…

Læreren kan læse de første linjer af en af teksterne sammen med eleverne og understrege udtryk for tidssættelse og årsagssammenhænge samt historiefaglige overbegreber i teksten. Læreren udpeger og forhandler på denne måde udvælgelsen af de første nøgleord i en af teksterne, ind til alle elever forstår, hvad opgaven går ud på.

Eleverne kan nu gå på jagt efter nøgleord, som de løbende skriver ind på fælles et notatark. Til sidst kan der samles op på arbejdet ved at sætte elevernes nøgleord og –sætninger på fælles brudkort.

Aktivitet 3: Lyttebingo: Eleverne skal ikke kun læse strategisk, de skal også trænes i at lytte strategisk. Alle elever skal fokusere på lytteforståelse og på at lytte med et formål.

Hver gruppe kan nu udfylde bingoplade (papir inddelt i fem felter) med de fem vigtigste nøgleord. Grupperne skal tænke sig om: De, der vælger de vigtigste nøgleord, vil nemlig have størst chance for at vinde. Herefter kan læreren tage brudkortet om jernets udbredelse frem igen og fortælle om bruddet mundtligt. LÆreren kan inddrage nogle af de centrale fagbegreber og give eleverne en oplevelse af en sammenhængende historisk fremstilling. Eleverne lytter efter nøgleordene: Hvilken gruppe får først bingo?

Det er vigtigt, at de faglige nøgleord ikke kun knytter sig til jernalderen, da eleverne ellers ikke kan træne og genbruge ordforrådet i faget, men kun anvende det i dette enkelte forløb. Der kan udvælges overbegreber såsom periode, landbrug, handel, vandring, våben, føde, tro, krig, landsbysamfund, hær, stormænd/småkonger/ høvdinger.

Er der særligt brug for at træne ordforråd, kan eleverne kategorisere ordene i bunker to og to under overbegreber og dermed diskutere og overveje ordenes betydninger og opbygge delforståelser af de svære begreber. Elever, der lytter på et andetsprog, kan have brug for at fokusere deres lytning i fagene, så de ikke bliver hægtet af, mens de leder efter betydningen af et enkelt ord i den mundtlige fremstilling. 

 

Lektion 5-6: Fælles konstruktion af tekst

Nu skal der lægges vægt på at skrive en historiefaglig fremstilling, der gengiver elevernes viden i et præcist og fagligt sprog. Vejen dertil går over aktiviteter, der modellerer og stilladserer skrivearbejdet tæt. Her spiller klassesamtaler og det at have et sprog om sprog en stor rolle. 

Aktivitet 1: For at aktivere elevernes forforståelse og faglige sprogbrug skal eleverne sætte ord på jernets udbredelse mundtligt, inden de skal formulere sig fælles skriftligt om samme emne.

Eleverne får udleveret billeder med relevante motiver fra henholdsvis sten-, bronze- og jernalder. På billederne er nogle af de historiefaglige nøgleord noteret. Eleverne kan placere billederne på et brudkort og fremlægge resultatet for et andet makkerpar. Alternativt kan eleverne ’varme op’ ved simpelthen at fremlægge deres nye viden om jernalderen for hinanden to og to med brug af brudkortet og nøgleordene fra sidste dobbeltlektion.

Aktivitet 2: Den fælles konstruktion: Lærer og elever kan i fællesskab skrive en historisk fremstilling. I denne fase kan læreren tale med eleverne om jernalderen, og om hvordan sproget bruges i denne historiske fremstilling. Der kan stilles spørgsmål som: 

  • Hvad ved I nu om jernalderen?
  • Hvad startede jernalderen med? Hvorfor blev det jernalder? 
  • Hvad skal vi skrive om i vores fælles tekst? 
  • Hvad er det for en slags tekst? Hvad kan man bruge sådan en tekst til? Hvem kan bruge den?

Først kan tekstens struktur introduceres. Teksten indledes (som alle historiske fremstillinger) med en placering af hvor, hvornår og hvem. Dernæst følger en række begivenheder og forklaringer. Teksten sluttes af med en perspektivering til konsekvenserne af jernets udbredelse. Her er fokus på en historisk fremstilling som årsagsforklaring. 

Eleverne kan støttes til at fokusere på beskrivelse af perioden ved, at læreren spørger ind til de fælles nøgleord: 

  • Føde: Hvordan skaffede de sig mad på bordet? 
  • Bolig: Hvordan boede de? 
  • Magt: Hvordan tog de beslutninger? 
  • Sikkerhed: Hvordan opnåede de sikkerhed, fred og førte krig? 
  • Handel: Hvordan udvekslede de varer? 
  • Transport: Hvordan kom de rundt? 
  • Tro: Hvilke guder og verdensbillede havde de?

Før hver sætning i teksten formuleres, kan der tages udgangspunkt i et nøgleord eller tidsudtryk, som der har været fokus på tidligere i forløbet. Herefter kan en elev formulere en sætning til den fælles tekst. Hver eneste sætning i teksten formuleres således af en elev, hvorefter den bearbejdes og ’optimeres’ af klassen og læreren i fællesskab:

  • Læreren beder for eksempel en elev om at formulere en sætning om, hvordan jernet udvindes og bearbejdes.
  • Eleven foreslår: Der var engang en mand…
  • Læreren forklarer, at formuleringen får os til at tænke på eventyrgenren og beder eleven omformulere.
  • Eleven eksperimenterer med formuleringer: I bronzealderen var der en mand… og senere: En person…
  • Læreren forklarer, at der ikke er en aktør: Det er bare noget, som nogle mennesker er begyndt på…
  • Læreren introducerer eleverne for en passivkonstruktion i teksten: Man begyndte at lave jern.
  • Læreren viser også eleverne, at de kan udskifte ’lave’ med ’udvinde’ her.

Det er vigtigt, at der er tid til at diskutere tekstens formål med eleverne. Bevidsthed om tekstens formål hjælper til at vurdere, hvilke formuleringer der er fagligt og sprogligt passende i teksten.

Et andet eksempel er en elev, der skal danne en sætning, som forklarer jernets egenskaber:

  • Elev: Jern er noget meget stærkt, man kan have i forskellige ting.
  • Læreren: Det er jo rigtig godt. Nu skal du gøre det endnu bedre.
  • En anden elev bygger videre på det oprindelige forslag: Andre ting… Nej fordi… forskellige redskaber … Og jern bliver til materiale.
  • Klassen arbejder sig i fællesskab frem til sætningen: Jern er et meget stærkt materiale, man kan bruge til forskellige redskaber, som for eksempel pilespidser, sværd, skjold og hjelme.
  • Læreren fører pennen i denne fase, men eleverne formulerer altså teksten.
  • Eleverne foreslår indhold og formuleringer. Læreren spørger for eksempel: Hvordan kan man skrive det på en historiefaglig måde?  Hvordan kan vi bruge dette nøgleord xxx?  Vi mangler disse nøgleord: Hvilken rækkefølge vil det være smart at skrive om dem i? Der er flere gode svar på det spørgsmål.  Hvilken formulering er bedst af de tre, I har foreslået?
  • Opsamling: Elever og lærer kan læse den fælles tekst igennem sammen og understrege nøgleord og gode formuleringer. På den måde får eleverne erfaringer med evaluering af egne og andres tekster, og de bliver bedre til at læse fagteksterne i historie.
  • Læreren spørger for eksempel:  Se på vores indledning: Hvad begynder vi altid med i en historisk fremstilling?  Har vi brugt nøgleordene på en god måde?  Hvad kan man bruge vores tekst til? Hvem vil læse sådan en tekst og hvorfor?  Se på nøgleordene: Hvilke ord kunne vi også bruge til at beskrive bronzealderen? (Og andre perioder i historien?) Hvilke ord er helt særlige for jernalderen? (med henblik på at rette elevernes opmærksomhed mod brud og kontinuitet i historien).

Læreren skal sørge for at fremhæve det, som eleverne ved og kan bygge videre på. Det kan ske ved at formulere spørgsmål på flere forskellige måder. Læreren i afprøvningen formulerede det således: Jeg skal bare finde en måde at stille spørgsmålet på, så eleven kan svare. Dette viser lærerens optagethed af at støtte elevens læring ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forforståelse, sprog og forudsætninger.

Effekten af en lærers modellering af skrivestrategier i de enkelte fag har vist sig at være særlig frugtbar i forhold til udvikling af sprog i skolens fag, fra hverdagssprog til fagsprog.

Aktivitet 3: Opsamling med fokus på skrivestrategier. Der kan i denne aktivitet tales om, at efter dagens fælles tekstkonstruktion, skal eleverne næste gang selv skrive om jernalderen. Opmærksomheden kan henledes på plancher og andre skrivestrategier, såsom: spørg en klassekammerat, kig i de læste tekster.

Læreren kan også introducere ramme til evaluering af historiske fremstillinger, der kan bruges af læreren i evalueringen af elevernes tekster. Eleverne kan også arbejde med egne tekster og rammen i makkerpar, eller rammen kan bruges af klassen til fælles evaluering af historiske fremstillinger, og endelig kan den bruges af eleverne til selvevaluering. Rammen kan tilpasses, så den er overskuelig for netop de aktuelle elever i det aktuelle forløb.

Eleverne skal under alle omstændigheder stilladseres meget tydeligt i, hvordan de skal bruge rammen. Det kan være en god ide at bruge forskellige farver til hver kategori og lave understregninger.

Overordnet kommentar Overordnet struktur Sammenhæng Ordforråd Retskrivning
 

Teksten har en indledning, der placerer jernalderen i tid og sted og med aktører.

    Eleven bruger passende: 

    • Tidsudtryk (man begyndte at…, da jernalderen begyndte, på det tidspunkt, nogle hundrede år senere, lidt efter lidt, senere i jernalderen, …til 500 evt.) 
    • Årsagsforbindere (derfor, fordi, da, det betød, at…)

      Eleven anvender relevante historiefaglige: 

      • Overbegreber (materialer, landbrug, handel, vandring, krig, tro, magt) 
      • Underbegreber (myremalm, smedning, rød jord)

      Eleven bygger sætninger korrekt op, bruger passende tempus (både nutid og datid kan anvendes i en historisk fremstilling).

      Eleven staver korrekt.

      Eleven sætter punktum og komma hensigtsmæssigt.

       

      Lektion 7-8: Elevernes individuelle konstruktion af historisk fremstilling samt evaluering

      Elevernes faglige viden skal nu udtrykkes skriftligt i den historiske fremstilling. Den historiske fremstilling skal have en struktur og en form, der viser overblik over stoffet og formidles i et tilpas præcist historiefagligt sprog.

      Aktivitet 1: Eleverne skriver egne tekster. Eleverne stilladseres gennem fastholdelse af nøgleord og udtryk på plancher som forbliver synlige og tilgængelige i klassen.

      Lærerens vejledning: Genbrug eventuelt spørgsmål fra den fælles konstruktion.

      For elever med brug for ekstra udfordring: Flere centrale historiefaglige begreber kan udleveres, for eksempel fra tidligere undervisningsforløb om kildekritik, og eleverne inddrager også disse begreber i deres tekst.

      Aktivitet 2: Respons på elevernes tekster: Eleverne kan give sig selv eller hinanden respons ud fra responsark med spørgsmål såsom: Har du inddraget nøgleordene i din tekst? Starter din tekst med at vise, hvor, hvornår og hvem teksten handler om? (rammen til evaluering kan inspirere).

      Læreren kan vise gode formuleringer i elevernes tekster og lade eleven forklare sin hensigt med formuleringen. Det kan uddybes, hvorfor netop disse formuleringer er velvalgte i en historisk fremstilling.

      Aktivitet 3: Formidling af de skrevne tekster: Den bedste afslutning på forløbet vil være en formidling af de skrevne tekster til parallelklassen, til forældre eller yngre elever på skolen. Så vil formålet med skrivearbejdet være autentisk og fremstå som meningsfuldt. Denne formidling vil også kunne fungere som en evaluering af elevernes tekster og historiefaglige viden.

       

      Kreditering

      Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

      Vejledningen er en del af forløbet Jernalderen i Norden.

      Siden er opdateret af emu-redaktionen
      Rettigheder:

      Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
      Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.