Artikel

Kildearbejde i historie

Kildearbejde er centralt for historiefaget, fordi kilder så at sige er fagets ”genstande”, og fordi kildearbejde grundlag for, at eleverne kan arbejde problemorienteret, undersøgende og historieskabende.

Hvad er en historisk kilde?

Ifølge læseplanen for faget historie er elevernes arbejde med spor af fortiden, med andre ord arbejdet med ”kilder”, centralt for historieundervisningen. Af alle fag i skolen har historie måske det allerbredeste kildebegreb, da bogstaveligt talt alt kan være en historisk kilde. Det gælder selvfølgelig gamle tekster og billeder, men det gælder også landskab og byrum, traditioner, film, teater, genstande med mere. Alle genstande, tekster, begrebet og fænomener har en mulighed for at sige noget om fortiden.

I sin videste forstand omfatter kildebegrebet også både læremidler og lærerens fortællinger og udsagn. Historiefaget i grundskolen arbejder således ikke umiddelbart med en opsplitning i eksempelvis ”kilder” og ”fremstilling”, således som det nogle gange præsenteres i kildekritiske begrebsapparater på universiteter eller på ungdomsuddannelser. Det vil sige, hvor en historisk kilde, som et dokument fra middelalderen, skal behandles og analyseres anderledes end den fremstilling af middelalderen, eleverne kan læse i deres historiebog. Ofte vil det dog i den konkrete undervisningssituation være både nødvendigt og legitimt at arbejde med, at ikke alt stof skal behandles kritisk hele tiden.

Det er væsentligt at understrege, at udgangspunktet for undervisningen bør være det såkaldte ”funktionelle kildebegreb”, hvor kilden, populært sagt ikke ”taler” selv, men hvor kildens udsagn og udsagnskraft er afhængig af, hvilke spørgsmål der stilles til den. Fagets problemorienterede identitet gør historie til et fag, hvor det lige så meget handler om at stille gode spørgsmål, som det handler om at finde gode svar.

 

Elevernes historieskabende arbejde med kilder

Kildearbejde er et af historiefagets tre kompetenceområder, og det er i høj grad med til at definere fagets centrale fremgangsmåder og metoder. Selvom der er tale om tre selvstændige kompetenceområder, indgår kildearbejdet således også i næsten enhver beskæftigelse med faget. Kompetencemålet for området er, at eleverne skal være i stand til at selv at formulere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Herunder indgår evnen til selv at formulere problemstillinger. Arbejdet med kilder skal altså gerne være præget af en undersøgende og problemorienteret tilgang, der betyder, at eleverne bliver historieskabende.

At eleverne selv er historieskabende i historie er en væsentlig del af fagets identitet. Det betyder ikke, at der ikke findes rigtigt og forkert eller sandt og falsk i historie. Det betyder, at elevernes eget arbejde med kilderne og stoffet bør vægtes højt. Det betyder også, at eleverne helst ikke alt for ofte blot skal ”reproducere” lærermidlets eller lærerens udlægninger, da det et det selvstændige arbejde med kilderne, der skal gøre dem i stand til at opfylde fagets kompetencemål.

 

Progression i kildearbejdet

Fagets vejledende færdigheds- og vidensmål kan bruges som en rettesnor til en gradvis udvikling i elevernes arbejde med kilder.

3.-4. klasse
På de yngste klassetrin kan der med fordel arbejdes med historiske spor i lokalområdet, den nærmeste familie eller digitale medier, og det kan drøftes, hvad disse spor kan fortælle om fortiden. Dette kan kombineres med simple kildekritiske begreber såsom at tale om ”afsender”, og fokus på hvordan to forskellige kilder kan udlægge den samme begivenhed forskelligt. Eleverne kan også arbejde med simple selvstændige undersøgelser i deres egen familiehistorie.

5.-6. klasse
På mellemtrinnet kan arbejdet med historiske problemstillinger udvikles videre, og eleverne kan begynde at arbejde med at formulere egne problemstillinger og undersøgelsesområder. Problemstillingerne kan søges besvaret med kilder, hvor eleverne selv forestår en del af udvælgelsen (brugbarhed) og eventuelt også arbejder med at reformulere deres problemstilling. Det kan kombineres med at drøfte forskellige kildegenrer og andre kvaliteter ved kilder, såsom tendens og tæthed på begivenhederne i tid og rum.

7.-9. klasse
I udskolingen kan der arbejdes videre med elevernes selvstændige formulering af problemstillinger samt selvstændig søgning af kilder og elevernes evner til at begrunde deres valg af kilder. Der kan med fordel lægges vægt på elevernes præsentation af deres tolkning og løsningsforslag, herunder på kvaliteten i deres fremgangsmåde og analyse, der kan bruges til drøftelser af forskellige kildekritiske begreber og metoder.

 

Valg af kilder til undervisningen

Det ubegrænsede kildebegreb i faget giver både muligheder og udfordringer, da det kan være vanskeligt for eleverne at arbejde med et ubegrænset kildebegreb. Ikke desto mindre er det en vigtig forudsætning for at opfylde faget potentiale for at styrke elevernes kritiske tænkning. Som tidligere nævnt kan alting selvfølgelig ikke være til debat altid, og undervisning kan planlægges, således at eleverne i forskellige situationer arbejder med et ”baggrundsstof”, der blot skal levere viden og ikke er til debat/kritisk analyse. Men det er dog væsentligt, at eleverne også får lov til at arbejde med disse typer af tekster som kilder med tendens, budskab, holdninger med videre.

Når det kommer til kildearbejde, består en del af undervisningsplanlægningen således i at definere kildegrupper eller søgeområder, som eleverne kan arbejde i for at formulere og besvare deres problemstillinger. Særligt på de yngre årgange er det væsentligt med en afgrænsning af de frirum, eleverne har til kildesøgning eller kildevalg. I udskolingen kan eleverne gradvist få mere og mere fri adgang til selv at søge kilder via de søgestrategier og principper, de har arbejdet med i klassen.

 

Inspiration

Læs mere om arbejdet med problemstillinger og kritisk tænkning i disse artikler:

Problemstillinger
Kritisk tænkning

Få konkrete ideer til arbejdet med kildearbejde her:

Igang med kildearbejde - hvordan?
Kildearbejde, historiebrug og politiske taler
Var atombomberne over Japan i krigsforbrydelse?

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af ph.d. Peter Yding Brunbech, centerleder Nationalt Videnscenter for Kulturarvsformidling, HistorieLab.


Lassen, M. T. og Dybbro, N. E. T. (2017) Historie - metode, teori, filosofi. Lindhardt og Ringhof

Olden-Jørgensen, S. (2005). Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik. Gad

Peters, R. A. og Poulsen, J. Aa. (2018). Kan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie? Historia/HistorieLab.

Rigsarkivet (2019). Kildekritiske værktøjer https://www.sa.dk/da/undervisningstilbud/ungdomsuddannelserne/kildekritiske-vaerktoejer/


Siden er opdateret 15. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.