Eksempel fra praksis

Kildearbejde, historiebrug og politiske taler: Anders Fogh Rasmussen tale 29. august 2003

Udskoling:  Casen viser, hvordan et bestemt emne kan anvendes til både at arbejde med kompetenceområderne kildearbejde og historiebrug, samtidig med at det også inddrager to punkter fra historiekanon.

Den 29. august 2003 holdt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en tale i forbindelse med 60-året for samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943. Mindre end et halvt år tidligere havde regeringen besluttet, at danske tropper skulle deltage i den amerikanskledede invasion i Irak for at fjerne Saddam Hussein.

Beslutningen om krigsdeltagelse var kontroversiel, da det kun var et snævert flertal i Folketinget, der havde støttet udsendelsen. Anders Fogh Rasmussen benyttede jubilæumstalen til et kraftigt angreb på de danske politikere, der stod for samarbejdspolitikken under besættelsen og sluttede så af med at sige følgende:

I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt.

Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred.

Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger.

Talen er et klassisk eksempel på, hvad der nogle gange benævnes ”politisk historiebrug”, idet det er et meget klart eksempel på, hvorledes begivenheder i fortiden bruges til at understøtte en politisk dagsorden i samtiden. Anders Fogh Rasmussens logik var klar: De danske politikere havde svigtet under besættelsen, da de ikke turde sige fra over for diktatur og undertrykkelse. Men nu måtte vi lære af historien og denne gang sige fra og kæmpe mod diktaturet i form af Saddam Hussein i Irak.

Anders Fogh Rasmussens tale blev kritiseret fra flere sider, herunder af mange historikere som beskyldte ham for ikke at forstå den situation, datidens politikere stod i. Det fik ham dog ikke til at ændre mening, og han gentog sine synspunkter stort set uændret ved 60-året for befrielsen den 5. maj

 

Brug af Anders Fogh Rasmussen tale fra den 29. august 2003  i undervisningen

Anders Fogh Rasmussens tale kan bruges på en række forskellige måder i undervisning om historiebrug og kildearbejde med inddragelse af kanonpunkterne ”Augustoprøret og Jødeaktionen 1943” og ”11. september 2001”.

60-året for Augustoprøret var den direkte anledning til talen, da det var her den kritiserede samarbejdspolitik ophørte. Jødeaktionen i oktober 1943 var til gengæld et eksempel på en af de ting, der var et positivt resultat af samarbejdspolitikken: At den lempelige tyske besættelsespolitik gjorde det muligt at redde de danske jøder, hvilket var noget ganske unikt i den tyskbesatte del af Europa.

Argumenter såsom, ’man skal kæmpe mod diktatur’, og ’havde alle gjort som Danmark, havde Hitler vundet krigen’, er den slags argumenter, der ud fra en umiddelbar vurdering kan virke helt indlysende sande. Derfor kan Anders Fogh Rasmussens tale også bruges som en slags ”trigger” til at vække elevers nysgerrighed, eller til at formulere synspunkter som de senere kan undersøge i dybden. Der findes mange gode vinkler på talen, som eleverne kan få udleveret, eller som de selv kan gå på opdagelse i. En række af dem er nævnt i slutningen af denne artikel.

 

Hvordan kan politiske taler bruges i undervisningen?

Anders Fogh Rasmussens tale er et meget klassisk eksempel på politisk historiebrug, men den er også et eksempel på, hvordan aktuelle politiske debatter kan bruges i historieundervisningen. Politikerne bruger ofte historien til at argumentere for deres politik, enten direkte eller indirekte. Det er relevant at drøfte med eleverne, om politikernes argumenter holder, men eleverne kan også blot arbejde med, hvordan politikerne bruger historien. Et sådant arbejde kan bruges til at vise eleverne, hvor meget historie fylder for os alle i hverdagen, og hvor brugt historien er.

Et andet eksempel på en politisk tale, der kan bruges i undervisningen er statsminister Mette Frederiksens tale den 13. august 2019, hvor hun gav de såkaldte ”Godhavsdrenge” en undskyldning for den behandling, de havde været udsat for på børnehjem i 1960’erne og 1970’erne. Talen kan ses som et andet eksempel på, hvordan politikere bruger historien til at understøtte forskellige politiske budskaber.

Talen kan ses som et element i Mette Frederiksens ønske om at skabe en profil som ”børnenes statsminister”. Men talen er også et eksempel på en ofte tilbagevendende diskussion om, hvornår vi skal undskylde for fortiden. Denne diskussion kan være rigtig god at tage med eleverne, fordi den i sidste ende er en drøftelse af vores sammenhæng med fortiden: Har vi et ansvar for vores forfædres handlinger? Og hvem regner vi overhovedet for vores forfædre når vi går længere tilbage i historien?

 

Flere ideer til brug af Anders Fogh Rasmussens tale i undervisningen

Der findes et utal af måder, politiske taler kan inddrages på i undervisningen. Herunder er listet en række konkrete ideer til brug af Anders Fogh Rasmussen tale fra den 29. august 2003.:

  • Der kan sættes fokus på spørgsmålet: Hvordan bruger Anders Fogh Rasmussen historien? Hvad er hans paralleller, hvordan argumenterer han for sit politiske budskab, og hvad er hans formål?
  • Talen kan kombineres med Dilemmaspillet 9. april 1940, hvor eleverne får mulighed for at træffe beslutninger i besættelsesdagene i 1940 og se konsekvensen af deres valg. Det kan drøftes, hvad politikerne kunne have gjort, og hvad eleverne mener, politikerne burde have gjort.
  • Der kan arbejdes med paralleller mellem besættelsestiden og den danske indsats i Irakkrigen: Hvad var der på spil i det ene tilfælde og i det andet? Kan de to historiske begivenheder overhovedet sammenlignes?
  • Talen kan også bruges som ”trigger”, hvor eleverne på baggrund af talen kan formulere problemstillinger, som de efterfølgende kan arbejde med at besvare ved inddragelse af flere kilder, nye kilder, støttende kilder eller modsatrettede kilder.
  • Eleverne kan også læse talen og kronikken af Hans Kirchhoff, der findes herunder, og derefter arbejde med drøfte de to synspunkter samt finde forskellen i de to teksters måder at bruge historien på.
  • Det er også en mulighed at se eller læse en anden politisk tale med eleverne, eksempelvis statsministerens seneste nytårstale, hvorefter eleverne kan undersøge, hvor talen bruger historie.

 

Inspiration

Læs mere om kildearbejde og historiebrug og få inspiration til arbejdet med de to kompetenceområder i artiklerne:
Kildearbejde i historie og Historiebrug i historieundervisningen

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af ph.d. Peter Yding Brunbech, centerleder Nationalt Videnscenter for Kulturarvsformidling, HistorieLab.

Siden er opdateret 18. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.